Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Organisk affald

Denne side indeholder de 15 mest udbredte behandlingsteknologier for organisk affald. Behandlingsteknologierne er listet i menuen i højre side. Listen er inddelt i 10 overordnede behandlingstyper opstillet i alfabetisk orden. Foruden behandlingsteknologierne er der også en beskrivelse af en række indsamlingssystemer for organisk affald, som findes nederst på listen.

Foruden behandlingsteknologierne kan du finde information om lovgivning, mængder mv. i DAKOFAs faktaark for organisk affald, som du kan finde ved at klikke her.


Undersøgelser og rapporter om organisk affald:

Kortlægning af forbehandlingsanlæg og biogaskapacitet af organisk affald, Miljøprojekt nr. 1728, 2015

Videnindsamling og formidling af gode cases for indsamling af organisk affald, Miljøprojekt nr. 1708, 2015

Miljøvurdering (LCA) af fremtidige behandlingsmuligheder for organisk affald fra husholdninger i den dansk-tyske grænseregion, januar 2015

Aikan Agri: To-faset biogas og kompostering af organisk affald fra by og land, Miljøprojekt nr. 1586, 2014

Organiske restprodukter - vurdering af potentiale og behandlet mængde, Miljøprojekt nr. 1529, 2014

Kortlægning af madaffald i servicesektoren, Undgå affald, stop spild nr. 05, 2014

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation, Miljøprojekt nr. 1458, 2013

Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald, Renosam, januar 2013

Oparbejdning af organisk affald til biopulp, Miljøprojekt nr. 1506, 2013

Randers Kommune: Indsamling og håndtering af organisk affald, juli 2013

SAGA madaffald: Sortering af genanvendeligt affald, 2013

 

Relevante hjemmesider:

EU Biodegradable Waste

Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål - BGORJ

Brancheforeningen for biogas

 

Opdateret august 2015

Biogas i Danmark

Danske støtteordninger til biogasproduktion

Biogasproducenter får i Danmark i øjeblikket støtte til at producere el, varme, procesenergi eller transportbrændstof samt opgraderet gas til gasnettet. Tilskuddene består af et grundbeløb, som i 2012 blev fastsat til 79 øre/kWh el og 79 kr./GJ biogas til gasnettet og 39 kr. pr. GJ til proces, transport og varme. Ydermere fås et tilskud på 26 øre pr. kWh el og 26 kr. pr. GJ til de øvrige anvendelser, som reguleres i forhold til naturgasprisen. Oveni har der været et tilskud på 10 øre pr. kWh el og 10 kr. pr. GJ til de øvrige anvendelser, men det er gradvist udfaset og slutter ved udgangen af 2019. Se evt. rater på Energistyrelsens hjemmeside her.

For elproduktion kan producenten hvert år - i stedet for ovennævnte faste elafregningspris - vælge at få et fast pristillæg oveni markedsprisen for el, hvilket er attraktivt ved høje elpriser.

Læs “Bekendtgørelsen af lov om fremme af vedvarende energi” her.

Udviklingen i Danmark anno 2019

Biogasproduktionen er siden 2012 vokset kraftigt med de forbedringer af tilskuddene og udvidelsen til nye anvendelser. I 2012 var biogasproduktionen 4,6 PJ og i 2018 var den 14 PJ og udgjorde dermed ca. 15 pct. af naturgasforbruget.

Folketinget besluttede i juni 2018 at udfase den nuværende støtteordning, mhp. at sænke de statslige udgifter til biogasproduktion. Nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg, som kommer i drift inden udgangen af 2019 blev garanteret tilskuddet i 20 år (minimum til 2032 for anlæg, der var i drift i 2012 eller fra 20 år fra etablering). Det samme gælder projekter som pr. 8. februar 2019 havde foretaget irreversible investeringer i opgraderingsanlæg eller tilslutning til gasnettet og som pr. 1. juli 2019 havde de nødvendige myndighedstilladelser (VVM og miljøgodkendelse m.v.).

Derudover vurderer Energistyrelsen årligt om der sker en overkompensation – det vil sige om støtten er højere end merprisen ved biogas i forhold til det fossile alternativ. Med 2018 forliget er der afsat en pulje på 4 mia kr. til ny biogasproduktion, som forventes udmøntet i udbud i 2021-23. Anvendelse af biogas til elproduktion vil blive udfaset, da tilskuddet vil være det samme som for sol og vind. De nye rater er under udarbejdelse og bliver fastsat under efteråret 2019.

Se Energistyrelsens rapport om perspektiver for produktion og anvendelse af biogas fra 2018.

Behov for indirekte støtte og offentlig anerkendelse?

Biogasudbygningen har imidlertid udfordringer med en stigende opmærksomhed på, hvordan det er at være nabo til et biogasanlæg. Flere borgere indsender klager til kommunen om frygt for lugtgener, og ansøgningerne om etablering af nye biogasanlæg er blevet trukket tilbage efter lokalpolitikere ikke længere ønskede at støtte projekterne pga. borgerprotester under høringsfasen. Eksemplet fra biogasanlæg kan relateres til eksempler fra protester om nye vindmølleparker, eksempler der kan kobles til fænomenet NIMBY, et akronym for “Not In My Backyard”.

To forskere mener i en artikel fra Altinget at en opgørelse af klimafordelene ved bl.a. biogasanlæg ikke bør give anledning til at tvivle om etableringen af nye energiproduktionsanlæg skal gennemføres, men bør i stedet fokusere på oplysning og kompensationer for lokale negative effekter. En kortlægning af faldende huspriser nær for eksempel vindmøller, en metode til at vise værditab som effekt af lokale gener, spottes ikke længere væk end 3 km og i biogasanlægs tilfælde endnu kortere. Samfundsøkonomisk overstiger fordelene altså lokale omkostninger, hvilket bør give et vis frirum til at finde løsninger på konflikterne. Læs mere om dette i afsnittet om placering af biogasanlæg, og læs artiklen “Forskere: Gevinsterne ved vedvarende energi er langt større end generne” i Altinget fra juni 2019 her.

Læs også DAKOFAs “Nyhed: Politikere skærper kamp mod lugt fra biogasanlæg” fra 7. maj 2019 her.



Biogas i EU

Biogas i EU – status i 2015 (nyeste tal)

Den totale biogasproduktion i EU ligger i 2015 på 654 PJ, en væsentlig stigning ift. en produktion på 92 PJ i 2000. Der er stor variation i hvordan infrastrukturen for biogas udfolder sig i de forskellige lande, alt afhængig af ressourcer til rådighed og anvendelse af biogassen. Den største udvikling siden 2000 er baseret på biogas fra biogasanlæg, en mindre stigning i gas fra spildevandsslam, mens gas fra deponi er forblevet stabil.

Tyskland er det land der producerer mest biogas i EU, ca. halvdelen med en produktion på i alt 329 PJ fra 17.400 biogasanlæg i 2015. Næst kommer Storbritannien, Italien, Tjekkiet og Frankrig. Produktionen af biogas fra deponi er størst i Storbritannien, og produktionen fra spildevand er størst i Sverige. Der kan også være forskellige incitamenter til at udvide biogasproduktionen i de enkelte lande. Danmark startede fokus som tiltag for mindre forurening af vandmiljøet ved at bruge afgasset gylle som gødning. Sverige fokuserer på transport og cirkulær økonomi, hvor Tyskland fokuserer på elproduktion og nu CO2 reduktion.

Det meste af biogassen i EU bruges til produktion af el og i mindre omfang også varme i kraftvarmeværker. Til sammenligning blev der i 2015 produceret og solgt 219 PJ el og 26,6 PJ varme. Samme år blev der opnået en samlet kapacitet på 52,4 PJ til opgradering af biogas, hvoraf flest opgraderingsanlæg også er placeret i Tyskland (185) og langt de fleste er i stand til at tilføre gas til naturgasnettet. De fleste anlæg har en størrelse på 100-500 kWh/år i el output.

Udviklingen af biogas styres i høj grad nationalt og gennem EU via målsætninger. National Renewable Energy Action Plan (NREAP) er en europæisk forpligtelse for medlemslande til at fremføre konkrete strategier for hvordan målsætninger for vedvarende energi skal opfyldes, en strategi der følges op på hvert andet år. De gældende planer fra 2009 havde målsætninger for 2020, hvilket betyder at nye planer er under udvikling. Udbygningen af biogasanlæg har i de fleste lande generelt vist sig afhænge meget af nationalt udarbejdede økonomiske støtteordninger og politiske tiltag. EU skal godkende støtteordningerne.

Nyt VE-direktiv fra 2018 stiller bl.a. krav om mulighed for oprindelsesgaranti og dokumentation for VE-andelen i energikilderne. Slutkunden kan bede om et oprindelsesgarantibevis fra producenten som udløber efter 12 mdr. Det europæiske VE-direktiv kan findes på dansk her.

Læs om National Renewable Energy Action Plans på Europakommissionens hjemmeside her.

EU’s rapport om fremtidsperspektiver for biogas baseret på affald fra december 2016 kan læses her.

 

 

Visning
loading
Flere