Enzymatisk behandling er en kontinuerlig fungerende affaldsbehandlingsmetode, der omdanner usorteret husholdningsaffald ved hjælp af enzymer. I processen omsættes den organiske del til en biovæske, der bl.a. kan bruges til fremstilling af biogas, bioethanol og en række andre brændstoffer.
 
I første trin kommer affaldet ind i en reaktor, hvor det efter tilsætning af vand koges ved ca. 95 grader. Kogningen blødgør de organiske fraktioner og gør derved materialet tilgængeligt over for enzymer. Affaldet nedkøles efterfølgende til ca. 50 grader og ledes derpå til en enzymreaktor, hvor enzymerne omdanner det organiske materiale til en brun, flydende substans, kaldet biovæske.
 
Efter enzymbehandlingen sørger en vibrationssigte for at adskille den flydende og den faste fraktion. Den faste fraktion fortsætter frem mod endnu en separering. Den foregår i en vaskesorteringsmaskine, som først vasker de medfølgende biofraktioner af faststoffraktionen, og der efter opdeles materialet.
 
De to fraktioner, der er næsten upåvirket af behandlingen, er henholdsvis glas og metal, som sendes til genanvendelse samt plastik, der kan nyttiggøres til genanvendelse og forbrænding. En mindre mængde træ sendes til forbrænding.
 
Biovæsken er lagerstabil, hvilket vil sige, at den kan flyttes og opbevares på eller uden for anlægget. Her kan den bl.a. omdannes til en lang række produkter og indgå i forskelligartede processer i forbindelse med energiproduktion. Det kan eksempelvis være produktion af biogas, bioethanol, el og varme samt biobenzin.
 
Affaldets opholdstid i anlægget er 10-20 timer.