Spildevandsslam
Danske studier
Miljøstyrelsen har publiceret en omfattende livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk vurdering af en række metoder til håndtering af spildevandsslam i 2013.
Et studie udført af Rambøll i 2008 viste, at kompostering og efterfølgende anvendelse af komposten på landbrugsjord forårsagede de laveste miljøeffekter set i forhold til direkte anvendelse på landbrugsjord, en fremtidig forbrænding med fosforudnyttelse og – som den miljømæssigt dårligste løsning – forbrænding på et slamforbrændingsanlæg i Lundtofte.
Find Rambøll's rapport (2008) på BGORJ's hjemmeside her: Livscyklusvurdering af disponering af spildevandsslam- Sammenligning af forskellige behandlingsmetoder
DTU har i samarbejde med Hedeselskabet (nu Hededanmark) og Århus og Fredericia Kommuner udarbejdet en livscyklus screening af fire scenarier for håndtering af spildevandsslam hhv. direkte udbringning, kompostering, Cabogritproduktion og forbrænding.
Screeningen viste, at:
• "Forbrænding og carbogrit-processen bruger mere energi og udsender flere drivhusgasser end løsningerne med genanvendelse på landbrugsjord.
• Direkte udbringning på landbrugsjord er en bedre løsning end kompostering, fordi der produceres ammoniak ved komposteringsprocessen.
• Carbogritprocessen og komposteringsløsningen giver den største forsuring og forurening med næringsstoffer, da der sker en fordampning af ammoniak ved disse metoder.
• Landbrugsløsningerne giver den største tungmetalbelastning af mennesker. Beregningen af denne er dog forbundet med en stor metodeusikkerheder, og Miljøstyrelsen vurderer, at Slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller beskytter mennesker mod giftvirkning."
Find DTU's rapport (2005) her: Miljøvurdering af genanvendelse og slutdisponering af spildevandsslam- en livscyklus screening af fire scenarier