Nyhed: Cirkulær økonomi i EU - hvad gør vi nu?

”We are here to turn good will and good intentions into good actions and good results”. Sådan lød åbningsreplikken, der blev præsenteret af første-næstformand for EU-kommissionen Frans Timmermanns. Og det var netop også konkret handling, for den cirkulære økonomi, der var udgangspunktet for årets konference.

Dagens program tog udgangspunkt i den cirkulære handlingsplan, som blev lanceret i slutningen af 2015. Handlingsplanen er i sin afsluttende fase og langt de fleste punkter er blevet gennemført som planlagt. Ved en første evaluering fra begyndelsen af sidste år havde Kommissionen bl.a. præsenteret en meddelelse for affaldsforbrændingens rolle i den cirkulære økonomi, en protokol for håndtering af bygge- og anlægsaffald, en europæisk platform for madspild og madaffald samt fremsat forslag om at ændre EU-reglerne for begrænsning af visse farlige stoffer i EEE. Sidenhen har Kommissionen ydermere præsenteret en pakke med en plast-strategi for EU, et monitoreringsværktøj for den cirkulære økonomi samt en meddelelse om grænsefladerne mellem kemi, produkter og affald. Endelig lancerede Kommissionen i december 2017 en fælles europæisk aktør-platform for cirkulær økonomi.

Europa-Kommissionen har således leveret på stort set alle de prioriterede områder, hvilket ifølge Timmermanns derfor betyder, at vi nu står foran det fælles arbejde med at implementere og konkretisere det arbejde, der er lagt op til gennem handlingsplanen og dens aktiviteter. Europa skal altså nu vise, at cirkulær økonomi også kan fungere i praksis. Mere specifikt er der ifølge næstformanden brug for, at lokale myndigheder og virksomheder implementerer konkret handling – både i form af at leve op til de krav, som EU udstikker i de nye affaldsdirektiver, men også ad frivillighedens vej. Retningen sat, så nu skal vi alle, ved fælles indsats, bevæge os derhen.

Farlige stoffer er ”elefanten i rummet”
På dagens konference blev det tydeligt, at især kemi og farlige stoffer i produkter og varer ifølge mange er en af de mest betydelige udfordringer, når den cirkulære økonomi skal udleves i praksis. Under en paneldebat med en række fremtrædende aktører inden for området, blev de farlige stoffer omtalt som ”elefanten i rummet”. Ingen taler om det, men tilgangen til farlige stoffer vil blive fuldstændig afgørende for, om den cirkulære økonomi kan fungere i praksis. Kommissionen understregede, at de i forbindelse, med deres meddelelse om grænsefladerne mellem kemi, produkter og affald, har igangsat arbejdet, men også, at det er et svært område, hvor der ikke er nogen facitliste. Lige nu er der derfor behov for, at alle aktører melder ind og kommer med input til, hvordan vi i fællesskab kommer videre.

I paneldebatten blev det bl.a. diskuteret, at informationsflowet er fuldstændig afgørende i forhold til at kunne håndtere de problematiske stoffer. Al for megen information går tabt på vejen mod affaldsstadiet, hvilket gør det enten problematisk eller ligefrem umuligt for de europæiske genanvendelsesvirksomheder at frembringe sekundære råvarer af en kvalitet, der er tilstrækkelig til, at de kan anvendes i lukkede kredsløb. I den forbindelse påtænker Europa-Kommissionen at gennemføre en undersøgelse i en række relevante sektorer, i forhold til at undersøge anvendelsen af forskellige informationssystemer, sporingsteknologier og strategier, som kan gøre det muligt at sprede relevante informationer gennem hele værdikæden således, at de relevante informationer også når genanvendelsesvirksomhederne.

Under debatten tog panelet også hul på diskussionen om de såkaldte ”nedarvede stoffer”. Mere specifikt handler det om, at produkter, der lovligt fremstilles i dag, kan indeholde et stof, der senere kan blive forbudt. Når produktet så engang i fremtiden bliver til affald og skal nyttiggøres, kan det nyttiggjorte materiale stadig indeholde det forbudte stof. I den forbindelse var beskeden fra en række paneldeltagere klar: Hvis industrien skal spille på den cirkulære bane, skal der til enhver tid stilles enslydende krav til virgine og sekundære råvarer. Mens NGO’en ChemSec ikke under nogen omstændigheder ville fravige dette krav, var en senior-repræsentant fra det østrigske miljøministerium en smule mere lempelig. Hvis den cirkulære økonomi skal i gang, er vi ifølge ham nødt til, under visse forudsætninger, for en periode at kunne fravige kravet, således at vi kan imødekomme de nedarvede stoffer. Dette skal naturligvis kombineres med, at vi med det samme tager seriøst fat på arbejdet med eco-design således, at produkter hurtigst muligt designes og produceres af materialer, der kan genanvendes i en høj og anvendelig kvalitet, som vil blive efterspurgt på niveau med de virgine materialer. Dette skal naturligvis gælde produkter produceret både inden og uden for EU's grænser. 

Er frivillighedens vej farbar?
Senere på dagen kunne Jyrki Katainen, som er EU-kommissær for beskæftigelse, vækst, investering og konkurrenceevne bakke op om Frans Timmermans' appel for konkret handling, idet han understregede, at CØ handlingsplanen har sat os på en rejse, som ikke må stoppe, når handlingsplanen ophører. Ifølge Katainen er rejsen først lige begyndt og den skal nu drives af alle aktørerne, herunder særligt de private aktører, som ifølge Katainen skal udnytte, at der er en stærk business case bag den cirkulære omstilling.

Under en efterfølgende paneldebat blev det derfor også diskuteret, om frivillige aftaler kan være vejen frem mod et mere cirkulært Europa. I den forbindelse blev der bl.a. henvist til den britiske Courtauld Commitment for detailhandlen, den Flamske frivillige aftale om grønne offentlige indkøb samt den nyligt opstartede europæiske aftale mellem europæiske plastaktører, som blev lanceret i forbindelse med den europæiske plaststrategi. I salen var der ifølge en live online-survey et overvejende flertal, der mente, at frivillige aftaler gemmer på gode muligheder og dermed også er en del af løsningen. Panelet var enige og kunne tilføje, at det også kræver en sektor, eller en branche, som er villige til at rykke sig. Det er afgørende at have et fælles mål at arbejde ud fra og så skal aktørerne vise tillid og turde åbne sig for hinanden og for aktører som de normalt ikke samarbejder med, samt turde løbe en risiko. Endelig kræver det en stærk og vedholdende faciliterende aktør samt et nysgerrigt og lærende netværk aktørerne imellem. En mulig vej til konkret handling kan ifølge en repræsentant fra OVAM (den offentlige affaldsmyndighed i Flandern) være at starte i de små, så man kan drage sig nogle konkrete erfaringer, og herefter opskalere.

Hvad med fremtiden?
Konferencen sluttede af med en debat om fremtiden. Mens en repræsentant fra Europa-Parlamentet allerede nu ser sig klar til at arbejde på endnu en handlingsplan i forlængelse af den nuværende, mente et flertal i salen, at fokus nu skal være på at konkretisere og drage erfaringer fra de aktiviteter, som den nugældende handlingsplan har sat i søen. Særligt den nye plaststrategi var i fokus og flere mente, at fordi der netop på plastområdet ser ud til at være en reel brændende platform, så vil plastområdet være et godt sted at starte med at blive "helt konkrete". Samtidig er plastområdet et globalt problem, som kan danne genklang på hele kloden. Det er derfor et godt sted at tage fat, hvis EU vil tage førerkasketten på i forhold til den cirkulære dagsorden. Dagen igennem var der imidlertid enighed om, at vi har travlt. Det er derfor NU at hele EU skal trække i arbejdstøjet, hvis vi reelt vil den cirkulære økonomi!

Du kan streame optagelser fra hele konferencen og alle side-sessions via dette link.