Energi og klima

(opdateret 7. september 2015)

Affaldsforbrændingsanlæg (dedikerede) udnytter i de til fleste tilfælde varmen fra forbrændingen til at producere såvel fjernvarme som el. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine, der sammen med en generator producerer el. Overskudsvarmen i dampen udnyttes til sidst til fjernvarme. Et uddybet overblik over processerne ved afbrænding af affald kan f.eks. findes gennem beskrivelsen af L90’s affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg, som kan findes her 

De danske affaldsforbrændingsanlæg er underlagt krav om benchmarking (jf. Affaldsbekendtgørelsens kapitel 15). Benchmarkingen med data for 2013 viser bl.a., at der er 29 anlæg i Danmark, hvor 24 er dedikerede forbrændingsanlæg, der primært nyttiggør husholdnings- og erhvervsaffald til energiproduktion, 3 er multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas og 2 øvrige specielle anlæg, der medforbrænder affald, eller primært brænder farligt affald. Generelt producerer de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg 20 % af fjernvarmen i Danmark og leverer 5 % af den danskproducerede elektricitet.

De 29 anlæg forbrændte 3,6 mio. tons affald fra husholdninger og erhverv i 2013, hvilket var en stigning på godt 2 % i forhold til 2012. For de 24 dedikerede anlæg var den samlede betaling i 2013 for affaldsforbrænding fra husholdninger og virksomheder på ca. 1,36 mia. kr. Heraf udgjorde tillægsafgift og CO2-afgift 648 mio. kr. mens anlæggene har betalt affaldsvarmeafgift og NOX-afgift svarende til 688 mio. kr. Udledning af partikler, CO, svovl og NOx   pr. ton forbrændt affald er faldet markant fra 2010 til 2013. ”BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Forbrænding” kan findes her

Miljøstyrelsen beskriver de overordnede, generelle miljøkrav til affaldsforbrændingsanlæg på denne side

Flere oplysninger om teknik, økonomi og miljø for affaldsforbrændingsanlæg (især grunddata til brug for beregninger) kan findes i Energistyrelsens ”Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme, energilagring og energiproduktion og –konvertering” (se kapitel 8). Kataloget er på engelsk og kan findes her

Og endelig kan deltaljerede tekniske beskrivelser findes i BREF’en for affaldsforbrænding, på EU Kommissionens Joint Research Centers hjemmeside her  mens information om det igangværende arbejde med at revidere den gældende BREF kan findes gennem dette link hos Miljøstyrelsen

Flere (større) forbrændingsanlæg er underlagt krav om indberetning til The European Pollutant Release and Transfer Register (se E-PRTR og se endvidere her)  Implementeringen i dansk lovgivning af dette EU krav er ved at blive ændret, og i den forbindelse er en ny "Bekendtgørelse om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR)" i høring over sommeren 2015 og samtidigt udfases (dansk) krav om grønne regnskaber, som også er (var) gældende for affaldsforbrændingsanlæggene. PRTR- forordningen er fortsat i kraft, og nogle virksomheder vil fremadrettet skulle indberette PRTR-data til Miljøstyrelsen én gang årligt, hvor de hidtil har indberettet grønne regnskaber, indeholdende bl.a. PRTR-data. Find yderligere informationer om ændringer her

Affaldsforbrænding er pålagt forskellige (danske) afgifter bl.a. for give incitament til at fremme genanvendelse og til at mindske emission af uønskede stoffer. Afgifterne beregnes i forhold til varmeproduktionen (eller den indfyrede energi), og emission af fossilt CO2, NOx og evt. SO2. Der findes fx en opdateret kort beskrivelse i virksomheden PwC’s Afgiftsvejledning, som kan findes her. Nogle affaldstyper kan forbrændes uden at skulle betale for afgifterne relateret til varmeproduktionen (eller indfyrede energi). Det drejer sig om biomasseaffald (se særskilt bekendtgørelse og senere ændringer her), VE-affald fremkommet ved sortering (se særskilt bekendtgørelse her), kød- og benmel, separerede fiber fra afgasset husdyrgødning samt  spildevandsslam.

En nærmere beskrivelse af beregningen af varme- og CO2-afgifterne blev gennemgået i DAKOFAs netværk for Energi og klima på et møde den 3. juni 2015 (oplægget v. Tore Hulgaard fra Rambøll kan findes her,). CO2-afgiften er lidt lavere for de CO2-kvoteomfattede anlæg end for de ikke-kvoteomfattede anlæg, når der regnes pr GJ affaldsenergi. SKAT anvender en emissionsfaktor for kvoteomfattede anlæg på 37,0 ton CO2/TJ (svarende til Energistyrelsens standardværdi for affald), og CO2-afgifter betales her tilsyneladende alene af varmeproduktionen (se evt. også SKATs vejledning om CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt brændsel her). De ikke-kvoteomfattede anlæg skal anvende en emissionsfaktor på 28,34 ton CO2/TJ jf. CO2-afgiftsloven, men her skal emissionen beregnes ud fra hele den indfyrede energi. Dette synes at være forklaringen på, at CO2-afgiften for affaldsforbrænding er lidt lavere for de kvoteomfattede anlæg end for de ikke-kvoteomfattede anlæg.

Udviklingen inden for affaldsforbrænding og -anlæg er grundigt gennemgået i publikation ”100 år med affaldsforbrænding i Danmark - Fra forbrændingsanstalter til højteknologiske energiværker”, se publikationen her 

Andre Informationer om affaldsmængder og -behandling, herunder fremskrivninger, kan findes gennem links i ’Data & Statistikker vidensbanken’ på DAKOFAs hjemmeside.

På engelsk findes fx en rapport udarbejdet af COWI for DTU fra 2014: "Experiences with waste incineration for energy production in Denmark" (se her)