Energi og klima

(opdateret 18. september 2015)

Kommissionen udsendte 15 juli 2015 et forslag til revidering af kvotehandelsdirektivet som del af flere tiltag under EU’s Energiunion beskrevet i rammestrategien. For mange CO2-kvoter i hele systemet og dermed meget lav kvotehandelspris skal ændres (senest) efter 2020 for at nå EU's målsætning om 40 % CO2 reduktion i 2030. Forhandlingerne starter september 2015 mellem EU's medlemsstater om de foreslåede ændringerne af kvotehandelsdirektivet for perioden efter 2020. Ændringsforslagene er en opfølgning på vedtagelsen i oktober 2014 af målet om at reducere EU's samlede CO2 emission mindst 40 % i 2030 i forhold til 1990. Dette fælles EU mål er meldt ind til FN i forbindelse med de kommende klimaforhandlinger under COP 21 i Paris.

De foreslåede ændringerne til direktivet skal bevirke, at det samlede antal kvoter falder årligt med 2,2 % fra 2021 i stedet for de pt. ca. 1,7 % årligt. I løbet af den nuværende kvotehandelsperiode (2013-2020) bliver 57 % af den samlede mængde kvoter bortauktioneret, mens resten kan tildeles gratis. Forslaget indebærer, at andelen af kvoter, der skal bortauktioneres, forbliver den samme efter 2020. Flere NGO’er har fremhævet, at der er akut behov for at udtage store mængder kvoter af systemet, så kvoteprisen reelt kan give den ønskede effekt på CO2-emissionen. Det er et spørgsmål, om de igangværende mekanismer og den foreslåede øgede reduktion i antallet af kvoter vil give tilstrækkelig effekt.

Det påpeges også jævnligt af kritikere af kvotehandelssystemet, at lovgivning, direkte CO2-afgifter og udviklingstilskud har større og mere sikker effekt mht. at mindske CO2-emissionen. Forslaget til revideret direktiv vil øge allokering af midler fra kvotesalget til innovation og udvikling på området med indtægter fra salg af 400 mio. kvoter. Stiger kvoteprisen, som det er håbet/ønsket, kan det have en væsentligt betydning for midlerne til udvikling. Der er forudsigelser om en EU-kvotepris i år 2020 på 140 kr./ton CO2-eqv. (jf. CarbonPoint). Dette er højere end tidligere forudsigelser, hvilket skyldes en planlagt tidligere igangsættelse af en ordning for (midlertidigt) at udtage nogle kvoter af systemet, den såkaldte markedsstabiliseringsreserve. Kvoteprisen har tidligere været oppe på 200 kr./ton CO2-eqv, ultimo august 2015 er prisen 60 kr./ton CO2-eqv.

Direktivændringsforslaget er en opfølgning på kommissionens offentlige høring i foråret om en reform af kvotehandelssystemet. Fra Danmarks høringssvar i den forbindelsen fremgår at:

• Danmark støtter at EU øger sit drivhusgasreduktionsmål allerede i 2020 fra 20 % til 30 %, inkl. permanent annullering af kvoter for bedre at kunne at nå målet.
• Danmark støtter indførelse af en markedsstabiliserende reserve, der bør få størst mulig effekt på kvoteprisen – fx gennem tidligere ikrafttrædelse, overflytning af flere kvoter og strammere regler for tilbageførelse af kvoter og så statens provenu ved salg af kvoter ikke påvirkes negativt.
• Danmark lægger vægt på, at den samlede mængde af gratiskvoter begrænses til et minimum og mindskes markant i forhold til de nuværende regler. Andelen af auktioneringskvoter bør tilsvarende øges. Tildelingen af gratiskvoter bør udelukkende fokuseres på sektorer og delsektorer, hvor der er størst risiko for ”CO2-lækage” ved udflytning af produktion til tredjelande pga. EU's kvotehandelssystem.
• EU bør basere benchmarks for tildeling af gratis kvoter på de mest omkostningseffektive, tilgængelige teknologier og brændsler, og at kriterier og benchmarks for tildelingen opdateres jævnligt, herunder også hvis tredjelande indfører klimapolitiske virkemidler.
• Danmark støtter en udvidelse af innovationsfonden (baseret på indtægter fra salg af CO2-kvoter), og at fonden bør prioritere støtte til teknologier inden for vedvarende energi og energieffektivitet.

Kommissionens faktaark om forslaget til en revision af EU’s emissionshandelsordning (EU ETS) kan findes her 

Kommissionens forslag til et revideret kvotehandelsdirektiv (COM 2015/337 final ”Forslag til
ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive
emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer”) kan findes her og direktivet fra 2003 kan findes her. Direktivet er i høj grad implementeret i Danmark gennem Lov om CO2-kvoter (se Lov nr. 1095 fra 2012, som kan findes her).

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har udarbejdet udkast til rammenotat af 14. september 2015 om Kommissionens forslag til revision af kvotedirektivet, ser her

Danmarks høringssvar af 9. feb. 2015 til Europa-Kommissionens offentlige høring om en reform af EU’s kvotehandelssystem kan findes her 

EU’s og andres indmeldinger med klimamål til FN inden COP21 i Paris (det såkaldte tilsigtede nationalt bestemte bidrag, INDC) kan findes her 

EU’s kommende markedsstabiliseringsreserve for kvotehandelssystemet er beskrevet her og her

Beskrivelser på dansk af EU’s kvotehandelssystem og kvoteprisens (begrænsede) indflydelse på Danmarks samlede udledninger af fossilt CO2 kan bl.a. findes på side 26-27 i Regeringens klimaplan fra august 2013, som kan findes her

Den danske klimatænketank CONCITO udgiver årligt en grundig vurdering af dansk og international klimapolitik og dennes konsekvenser for Danmarks drivhusgasudledning, og den nyeste fra november 2014 kan findes her 

CONCITO sammenfattede i marts 2015 de centrale pointer fra FNs klimapanels hovedrapport fra november 2014 om den historiske globale opvarmning, årsagerne til den globale opvarmning, fremtidige klimaforandringer og deres konsekvenser samt virkemidler til modvirkning af klimaforandringerne (se her)

Den internationale klimaaftale indgået i Paris den 12. december 2015 (resultatet af det 21. klimatopmøde COP21 under FN's klimakonvention UNFCCC) kan findes her