Indsamling og sortering

Der findes et hav af forskelligt materiel, løsninger og undersøgelser, som vedrører indsamling og sortering. Det vedrører alt lige fra affaldssortering i et privat køkken, over kuber, renovationsbiler og genbrugspladser til centrale automatiske affaldssorteringsanlæg.

I det følgende vil der primært blive linket til forskellige konferencer, hvor de relevante oplæg fra konference så kan findes, samt linket til diverse rapporter. Det grupperet under følgende emner: Husholdningsaffald - Servicesektorens affald - Genbrugspladser og storskrald - Automatiske affaldssorteringsanlæg - IT big data og indsamlingslogistik. Enkelte af emnerne uddybes og beskrives i et vist omfang, men der vil løbende foregår en udbygning af videnbanken.

(opdateret den 10. september 2015)

Erfaringer med indsamling og sortering af husholdningsaffald fra div. typer beboelsesområder, herunder særligt etageboliger og sommerhuse, blev gennemgået på en DAKOFA konference januar 2015. Mere end 2/3 af affaldet fra sommerhuse og etageejendomme kan genanvendes i stedet for at blive sendt til forbrænding. Det kræver blot, at borgerens afleveringsmuligheder er tilfredsstillende, logistikken bliver indrettet derefter og at kommunen får informeret borgerne om ordningerne. Næsten halvdelen af affaldet fra etageejendomme udgøres af madaffald, som kan gå til bioforgasning, mens en fjerdedel består af pap, papir og emballager, som kan genanvendes. Desuden viser en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Econet, at genanvendelsen er højere i de bebyggelser, hvor der er affaldsskakte end dem, hvor man kun kan aflevere sit affald i containere og spande i gården. Det er nok så vigtig viden for de kommuner, hvor man ellers er i færd med at sløjfe affaldsskakterne.

En undersøgelse i Gribskov Kommune viser lige som for etageejendommene, at ca. halvdelen af affaldet er af organisk karakter og at en fjerdedel er andet genanvendeligt affald. Mange steder er det vanskeligt at indføre ordninger for det genanvendelige affald i sommerhusområderne på grund af problematiske adgangsforhold, skiftende lejere, ikke-dansktalende turister og store variationer i tømningsbehov. Derfor har Gribskov Kommune i samarbejde med Frederikssund og Halsnæs kommuner sat et projekt i søen, hvor man vil undersøge om der er basis for et koncept, hvor man sorterer sit affald i forskelligfarvede poser med en efterfølgende optisk, central sortering. De vanskelige forhold vedrørende sortering af det genanvendelige affald fra såvel sommerhuse og etageejendomme kan lede til at etablere nogle ordninger, hvor man i højere grad sammenblander eksempelvis de tørre, genanvendelige materialer for at de efterfølgende kan blive sorteret på et automatisk sorteringsanlæg. At dette kan medføre nogle yderst positive resultater, hvad angår genanvendelsesprocenter, blev på konferencen fremlagt af henholdsvis Håkon Jentoft fra Oslo Kommune og Paul Dumpleton fra CD Group i England. Deres erfaringer med at opføre automatiske sorteringsanlæg var, at man ikke bare havde opnået en højere genanvendelse men også at man havde opnået nogle økonomiske fordele. 

Find oplæggene fra konferencen i januar 2015 her  Find endvidere output her fra konferencens 1-times-workshop om erfaringerne vedr. etageboliger.

DAKOFAs Netværk for kommunale anliggender har en "ERFA-gruppe for sommerhusområder", hvor især den særlige affaldsindsamlingsproblematik for sommerhuse diskuteres. Oplæg fra ERFA-gruppens møde i januar 2015 kan findes her, og oplæg fra møde i november 2014 findes her.

Emnet indsamling og sortering af husholdningsaffald blev også gennemgået på en DAKOFA konference marts 2014 (find oplæggene fra konferencen her). Erfaringer fra bl.a. Tyskland, Holland og Østrig kan findes i oplæg fra en DAKOFA konference februar 2012 (se her).

Miljøstyrelsen har igangsat mange projekter om husholdningsaffald, bl.a. følgende med links til afrapporteringen:

• Affaldsløsninger i og uden for boligen
• Demonstrationsprojekt om udfoldelse af ressourcestrategien på øer
• Gebyrkortlægning i kommunerne  
• Inspiration til indendørs sorteringssystemer (hvor du kan finde: Generel inspirationsfolder og specifikke inspirationsfoldere til tre områder, sorteringsvejledning udleveret til familierne, inspirations- og planlægningsfolder til første besøg med understøttende fotomateriale og en hvervningsplakat) se et link til Dropbox
• Kortlægning af kommunale affaldsordninger for husholdningsaffald (hvor du kan finde: Vejledning kommunematrix, Matrixordninger samt Matrixordninger statistik)

Mængderne af husholdningsaffald pr husstand pr. år for henholdsvis enfamilieboliger og etageboliger kan findes i rapporten Kortlægning af dagrenovation i Danmark 

Sønderborg kommune og forsyning har kørt et Nulskraldsprojekt med det formål at fokusere på affaldssortering og flytte så meget af husholdningsaffald som muligt fra restaffald til genbrug og genanvendelse. Beboerne har i løbet af 5 uger reduceret deres restaffald med 18 %. De væsentligste erfaringerne fra projektet viser følgende er meget vigtigt: kendskab til målgruppen, forståelse for beboernes affaldssituation, personlige kommunikation og at kommune og forsyning tænker mere i indendørs sorteringsløsninger til beboer i lejligheder (find afrapporteringen her)

EU kommissionen har i tidligere direktivforslag med mål om genanvendelse af kommunalt indsamlet affald bl.a. nævnt følgende som gode tiltag til at øge indsamling og sortering mhp. genanvendelse: Gradvis udvidelse af systemer med volumen- eller vægtbaserede afgifter til hele landet; Økonomiske incitamenter for lokale myndigheder til fremme forebyggelse og særskilt indsamling; Foranstaltninger til at støtte udviklingen af genbrugssektoren; Tekniske og skattemæssige foranstaltninger til at støtte udviklingen af markeder for genbrugte produkter og genanvendte materialer samt til at forbedre kvaliteten af genvundne materialer; Lade producentansvarsordninger dække alle udgifter til affaldshåndtering (herunder særskilt indsamling og behandling, initiativer for affaldsforebyggelse og oprydningsinitiativer) samt evt. udvidelse af anvendelsesområdet for producentansvarsordninger til nye affaldsstrømme.

Automatiske affaldssorteringsanlæg

Viden om automatiske affaldssorteringsanlæg er i høj grad fremskaffet som led i Miljøstyrelsens Partnerskab for automatiske affaldssorteringsanlæg. Dette initierede en række undersøgelser, rapporter og arrangementer i perioden 2013-15:

• Workshop 30. oktober 2013 i København om udbud af fyrtårnsprojekt for etablering af automatiske centralsorteringsanlæg
• Konference 3. april 2014 i Vejle om Automatiske sorteringsanlæg i Danmark?
• Kommuners deltagelse i selskaber der håndterer genanvendeligt erhvervsaffald. Notat fra Kammeradvokaten, 6. februar 2014 (se her).
• Juridiske rammer for sorteringsanlæg. Miljøprojekt nr. 1558, 2014 (se her).
• Automatisk affaldssortering - teknologier og danske udviklings- og produktionskompetencer. Miljøprojekt nr. 1559, 2014 (se her).
• Udvalgte europæiske erfaringer med sorteringsanlæg. Notat for Miljøstyrelsen, november 2014 (se her).
• Affaldsfraktioner i Danmark (Metodenot for Miljøstyrelsen, 4. december 2014) samt Oversigt over affaldsfraktioner (datafil, Excel) kan findes her.
• Kortlægning af status ift. affaldssorteringsanlæg. Oversigtsnotat for Miljøstyrelsen, 29. juni 2015 (se her).
• Dialogmøde 27. januar 2015 i København om automatiske affaldssorteringsanlæg i Østdanmark
• Dialogmøde 25. marts 2015 i Aalborg om automatiske affaldssorteringsanlæg i Region Nordjylland
• Dialogmøde 4. maj 2015 i Vejle om Automatiske affaldssorteringsanlæg i Danmark - hvad skal der til for at fremme større anlæg? Mødet blev afholdt i Vejle i Region Syddanmark
• Dialogmøde 29. maj 2015 i Silkeborg om automatiske affaldssorteringsanlæg i Region Midtjylland
• Miljøstyrelsens 'Partnerskabet for automatiske affaldssorteringsanlæg' forventes afrapporteret som et notat i løbet af oktober på http://ecoinnovation.dk/mudp-indsats-og-tilskud/partnerskaber-om-miljoeteknologi/ 

KARA/NOVEREN har fået udført en analyse, som viser, at kildeopdeling af tørre fraktioner fra husholdningsaffald og efterfølgende central sortering kan indføres uden ekstra omkostninger (se omtale af analysen i en DAKOFA nyhed fra december 2014 her og et konference-oplæg om analysen her)

Rapporten ”Mekanisk sortering af plastaffald fra husholdninger” viser noget om, hvilke plasttyper der er i husholdningernes plastaffald, hvilke plasttyper det bedst betale sig at udsortere, og hvordan et sorteringsanlægget kan sættes sammen (se rapporten her)

Erfaringer med indsamling og sortering af servicesektorens affald, herunder særligt butikker, supermarkeder, restauranter og hoteller, blev gennemgået på en DAKOFA konference marts 2015 (find oplæggene fra konferencen her).

DAKOFAs Netværk for kommunale anliggender diskuterede Erhvervs- og servicesektorens affald på møde i maj 2015, og oplæggene fra mødet kan findes her.

Miljøstyrelsen har igangsat flere projekter om servicesektorens affald, bl.a. følgende med links til afrapporteringen:

• Mere genanvendelse i den “kommunale servicesektor” med et et inspirations- og løsningskatalog med eksempler og erfaringer fra fire af landets kommuner
• Kampagnen ”kend dit affald” rettet mod servicesektoren, som bl.a. har gode råd og cases til inspiration for virksomhederne. Find kampagnens hjemmeside her

Erfaringer med indsamling og sortering på genbrugspladserne, herunder særligt videreudvikling af de kommunale genbrugspladser, blev gennemgået på en DAKOFA konference april 2015 (find en opsummering af konferencen her og selve oplæggene fra konferencen her). Emnet blev også gennemgået på en DAKOFA konference marts 2013 (find oplæggene fra konferencen her).

Rapporten ”Genanvendelse af hård PVC i Danmark” beskriver genanvendelse af hård PVC i Danmark med hensyn til mængder, miljø og økonomi, og rapporten kan findes her

Affaldssektorens interesse for at anvende IT til at planlægge og registrere tømninger af affaldsbeholderne er stærkt stigende. Det kan give højere service og lavere omkostninger, men affaldsdata for en husstand skal håndteres efter persondataloven med fortrolighedsaftaler og sletning. Flere og flere aktører registrerer eller får adgang til affaldsdata, som kan tilknyttes den enkelte husstand. Disse data er omfattet af persondataloven, og en kommende EU Forordning giver mulighed for kæmpebøder ved evt. overtrædelse. De involverede kommuner, virksomheder, institutioner osv. skal derfor huske at indgå databehandleraftaler om bl.a. dataomfang, -sikkerhed og -sletning, når de husstandsrelaterede affaldsdata indsamles og anvendes.

Nye muligheder for big (affalds-) data med automatiske registreringer af fyldningsgrader, vægte og tømningstidspunkter styret med GPS gennem tilknyttede GIS-punkter (og dermed i mange tilfælde til konkrete personer/husstande) er værdifulde redskaber i planlægningen af tømningsruter. Forskellige målere og softwareprogrammer (planlægningsværktøjer og logistikløsninger) kan medvirke til lavere omkostninger til indsamling og videre transport ved brug af softwareløsninger, og at systemerne ikke i samme grad som manuel planlægning er afhængig af langvarige personlige erfaringer om beholderfyldningsgrader o. lign. Opdatering og nye kravfastsættelser i de offentlige udbud i overensstemmelse med de nye muligheder er gode måder at være med til at udvikle og forbedre ydelserne og miljøpåvirkningen i forbindelse med affaldsindsamlingen.

Aarhus Universitet og Reno Djurs har stået for et fælles projekt om optimering af logistik ved indsamling af affald, som bl.a. viste, at anvendelse af software til planlægning af tømninger af kuber kan spare 18 % i omkostninger, og hvis vognmanden kompenseres i en outsourcing model også 30 % i tid. Et udbygget nyt projekt hos støttet af Forskningsrådet vil arbejde videre med at mulighederne for forbedre indsamlingslogistikken og mindske omkostningerne i forskellige geografiske områder (kontakt evt. Sanne Wøhlk, Aarhus Universitet).

Yderligere information om big data, indsamlingslogistik og –økonomi kan søges i oplæggene fra DAKOFA konferencen den 25. august 2015 om intelligent affaldsindsamling, som kan  findes her