Konference: Fremtidens genbrugspladser – hvordan kan vi udvikle pladserne optimalt?
Nogle kommuner har allerede taget skridtet i retningen af at udvikle fortidens containerpladser til fremtidens ressourcecentre, mens andre stadig overvejer og undersøger de forskellige muligheder. På konferencen vil tanker og ideer bag de nye pladser blive præsenteret. Derudover vil de nyeste undersøgelser om potentialer og sorteringskrav blive præsenteret. I workshoppen arbejder vi med fremtidens udfordringer.
Ressourcestrategiens genanvendelsesmål og forebyggelsesstrategiens initiativer om øget genbrug er med til at nødvendiggøre et øget fokus på, hvordan genbrugspladserne indrettes og forvaltes for at kunne understøtte retningen angivet i de nationale strategier. Der er samtidig et stigende behov for, at pladserne indrettes fleksibelt og med mulighed for tilpasning til øgede krav om effektivitet og brugerinddragelse.