Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald opstår i forbindelse med blandt andet byggeri, renovering, nedrivning af bygninger og anlæg. Langt den største del af bygge- og anlægsaffaldet stammer fra nedrivninger og renovering. Kun omkring 5-10% stammer fra nybyggeri.
Betegnelsen bygge- og anlægsaffald dækker over en række forskellige affaldsfraktioner f.eks. asfalt, beton, armeringsjern, tegl, træ, vinduer, sanitet, isolering, gipsplader m.m

Denne side indeholder viden om:

  • Lovgivning
  • Politiske mål og strategier
  • De centrale paragraffer i lovgivningen om klassificering, sortering, screening og kortlægning samt genanvendelse
  • Materialefraktioner
  • Miljøfarlige stoffer og materialer i bygge- og anlægsaffald
  • Links til rapporter og gode hjemmesider

Siden er opdateret i juli 2018

Politiske mål og strategier

EU's mål og strategier for bygge- og anlægsaffald

Affaldsdirektivet fastsætter et mål på minimum 70% (vægtprocent) genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse inden 2020 (Artikel 11 stk. 2b). 

Strategier fra EU Kommissionen 

Bygge- og anlægsaffald er en prioriteret strøm i CØ-pakken fra 2015, se også EU Action Plan for the Circular Economy

Danske mål og strategier for bygge- og anlægsaffaldet

For Danmark fremgår det af ressourceplan for affaldshåndtering (2013-2018), at de forventede effekter af planen er: 

  • Bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet samtidig med, at en høj genanvendelsesprocent bliver opretholdt
  • Begrænsning af uacceptabel spredning af problematiske stoffer i miljøet med bygge- og anlægsaffaldet ved at hæve kvaliteten af det affald, der anvendes til nye formål (nyttiggørelse)
  • Materialer i mindst 70% af den samlede mængde af bygge- og anlægsaffaldet anvendes til nye formål (nyttiggørelse)

Nationale strategier og planer 

Opfølgning på Danmark uden affald I og II - Projekter fra Miljøstyrelsen  

Som opfølgning på strategierne ”Danmark uden affald” igangsatte Miljøstyrelsen en række udredningsprojekter. Formålet var at skabe grundlaget for at opnå de forventede effekter. 

Projekterne findes afrapporteret her

Officielle statistikker over mængder af bygge- og anlægsaffald kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside om affaldsstatistikker. På siden kan du finde 

De centrale paragraffer om bygge- og anlægsaffald

I det følgende trækkes en række vigtige bestemmelser om bygge- og anlægsaffald frem. 

Klassificering 
Ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 3 er det Kommunen, som afgør om et stof eller en genstand er affald. Kommunen afgør endvidere, om affaldet klassificeres som:

  1. Farligt affald
  2. Emballageaffald
  3. Affald egnet til materialenyttiggørelse
  4. Forbrændingsegnet affald
  5. Deponeringsegnet affald

Klassificering som farligt affald
Bygge- og anlægsaffald klassificeres som farligt affald efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelse om affald; BEK nr. 715 fra 2015), der trådte i kraft 1. juni 2015. Reglerne er tilpasset CLP-forordningen (Classification, Labeling and Packaging). Fra d. 5. juli 2018 er det obligatorisk at anvende HP14 økotoks-kriterier ved klassificering af farligt affald.

Læs mere om klassificering af farligt affald og anvendelsen af HP14 økotokskriterier her 

Vil du vide mere:

Fra DAKOFA:

Sortering
Ifølge affaldsbekendtgørelsens kapitel 10 §§ 64 og 65 skal virksomheder kildesortere deres affald. Virksomhederne skal udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald.

Kravet om kildesortering indebærer endvidere, at virksomhederne på stedet skal sortere deres bygge- og anlægsaffald i som minimum følgende fraktioner:

  • Natursten, fx granit og flint
  • Uglaseret tegl (mur- og tagsten)
  • Beton
  • Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton
  • Jern og metal
  • Gips
  • Stenuld
  • Jord
  • Asfalt
  • Blandinger af beton og asfalt

Termoruder skal med henblik på genbrug, forberedes til genbrug eller genanvendes. Termoruder, der ikke er egnede til genbrug eller genanvendelse, skal destrueres eller deponeres.

Virksomheder kan vælge at lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, som er registreret i Affaldsregistret. 

Hvis affaldsmængden ikke overstiger 1 ton, kan virksomheden undlade sortering og lade kommunen anvise affaldet til sortering. 

Kommunale affaldsregulativer
Bygge- og anlægsaffald fra private borgere håndteres via de kommunale regulativer for husholdningsaffald. Det er kommunens opgave jf. affaldsbekendtgørelsens §35 at udarbejde et regulativ for håndtering af byggeaffald fra husholdningerne i overensstemmelse med ovenstående krav til sortering. 

Her finder du de kommunale regulativer

Vil du vide mere:

Anmeldelse 
Affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 indeholder et generelt krav om, at bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger og renoveringer skal anmeldes til kommunen senest 2 uger inden nedrivning eller renoveringen påbegyndes. Kravet om anmeldelse gælder for alle, herunder private borgere, håndværkere og professionelle bygherrer. Reglerne gælder for alt byggeri og anlæg, hvor:

  • Byggeprojektet skaber mere end ét ton affald
  • Bygningen eller den del af bygningen, der renoveres eller rives ned, er større end 10 m 2
  • Byggeprojektet omfatter udskiftning af termoruder

Vil du vide mere:

Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om anmeldekravet. 

Screening og kortlægning
Affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 §§ 78 og 79 indeholder krav om screening og eventuel kortlægning for PCB, hvis bygningen eller anlægget er opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977. 

Affaldsbekendtgørelsens bilag 2 indeholder et skema, som skal anvendes ved screening for PCB. Hvis der svares ja til et eller flere af spørgsmålene i skemaet skal bygherre gennemføre en kortlægning af forekomsten af PCB.

Vær opmærksom på, at der kan være god grund til også at kortlægge bygningen eller anlægget for forekomst af andre miljøfarlige stoffer eller materialer. En af grundene er, at farligt affald jf. affaldsbekendtgørelsens kap 10 §65 om virksomhedernes pligt til at udsortere farligt affald.   

Vil du vide mere:

Fra DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald: 

Se også VHGBs hjemmeside om Screening og kortlægning

Genanvendelse
Sorteret og uforurenet bygge- og anlægsaffald kan genanvendes frit efter bestemmelserne i restproduktbekendtgørelsen.

Sorteret bygge- og anlægsaffald forurenet med visse stoffer kan ligeledes genanvendes efter restproduktbekendtgørelsens bestemmelser, dog skal det ske under visse betingelser og genanvendelsen skal anmeldes til den kommune, hvor anvendelsen finder sted.

Er bygge- og anlægsaffaldet, der ønskes genanvendt, ikke omfattet af restproduktbekendtgørelsens bestemmelser, kan der gives tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens §19 eller godkendelse efter §33.

Vil du vide mere:

Fra DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald: 

Genbrug

Afsnittet er under udarbejdelse

Materialefraktioner

Betegnelsen bygge- og anlægsaffald dækker over en række forskellige affaldsfraktioner f.eks. asfalt, beton, armeringsjern, tegl, træ, vinduer, sanitet, isolering, gipsplader m.m.

Vil du vide mere:   

Farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald

De senere års stigende opmærksomhed omkring miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeriet har medført, at flere og flere stoffer i dag kortlægges. Vores viden om miljøskadelige stoffer i bygge- og anlægsaffald er gennem de seneste 10 år øget betragteligt.  Den viden er opnået dels i forbindelse med opfyldelse af lovkravene om anmeldelse af byggeaffald, screening og kortlægning af miljøfremmede stoffer, dels gennem en række projekter.   

De stoffer, der er fokus på i forbindelse med håndtering af bygge- og anlægsaffald, omfatter både organiske og uorganiske stoffer som f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er, kulbrinter og tungmetaller. Derudover er der af hensyn til arbejdsmiljøet særlig opmærksomhed på forekomsten af asbest og asbestholdige materialer.

Stofferne PCB og asbest skiller sig i dag ud fra de øvrige stoffer ved det, at der er direkte lovkrav om screening og kortlægning i henholdsvis affaldsbekendtgørelsen og arbejdsmiljøreglerne. For de øvrige stoffer er der i lovgivningen ikke et direkte krav om screening og kortlægning. Men i forhold til klassificering, sortering og håndtering af bygge- og anlægsaffaldet er der ofte behov for, at flere af disse stoffer indgår i en kortlægning. Vurderingen af hvilke stoffer og materialer, der bør indgå i en kortlægning af miljøskadelige stoffer beror i dag på en konkret vurdering. En miljøkortlægningsrapport kan være meget varierende i omfang og kvalitet. 

PCB (Polychlorerede biphenyler) 
PCB er en af verdens 10 mest farlige giftstoffer. Det findes i flere forskellige bygningsmaterialer- fugemasse, lim, klæber, maling og elmateriel. PCB forsvinder ikke med årene, men afgasser til omgivelserne fx til beton træ maling eller til mennesker der færdes i bygningen. PCB har været et særdeles udbredt tilsætningsstof til alle de nævnte byggematerialer og findes i en stor del af de danske bygninger.

Vil du vide mere:

Asbest
Arbejdstilsynet er opmærksom på forekomsten af asbest i forbindelse med nedrivning og renovering af byggeri og anlæg. Ved håndtering af asbestholdigt affald kan der opstå støv, som indeholder fibre, der ved indånding kan forårsage alvorlige skader i lunger og lungehinden. Anvendelsen af asbest er udbredt i byggeriet f.eks. i eternittagplader, rørisoleringsmaterialer, fliseklæb mm.

Vil du vide mere:

Klorparaffiner 
Klorparaffiner er et stof, der er beslægtet med PCB. Klorparaffiner blev anvendt som alternativ til PCB i bl.a. fugematerialer, malinger og overfladebelægninger, da PCB blev udfaset. Kortkædede klorparaffiner i koncentrationer over 1% regnes i dag som farligt affald. 

Bly
Arbejdstilsynet har mange år haft fokus på blys sundhedsskadelige effekter. I byggeriet optræder bly typisk enten som metallisk bly i bl.a. taginddækninger, pakninger og kabler eller som kemisk bundet i bl.a. i malinger, lak, linoleum, glasur, fugematerialer og plast. 

Andre metaller
Andre metaller, som kan være relevante at inddrage i en miljøkortlægning er Arsen, Cadmium, Kobber, Krom, Kviksølv, Nikkel og Zink. 

Asfalt og tjæreprodukter med PAH
I byggeriet er der gennem tiderne blevet anvendt en række asfalt- og tjæreprodukter. Asfalt og asfalt blandet med beton kan i dag nyttiggøres, hvis ikke indholdet af PAH er for højt. I ældre byggeri findes i stor udstrækning asfalt i blandt andet støbte gulvbelægninger. Tjæreholdige materialer, som eksempelvis fugtspærre- produkter, tagpap og klæbeprodukter findes udbrudt i ældre som nyere bygninger. Indholdet af PAH i disse produkter kan være højt. 

Vil du vide mere om farlige stoffer i bygge- og anlægsaffald:

Hvor og hvornår er der stofferne anvendt?
Her kan du får et overblik over, hvilke miljøskadelige stoffer, der typisk anvendtes i en given tidsperiode, samt i hvilke bygningsdele stofferne kan forekomme. 

  • Miljøprojekt nr. 1656, 2015, kap. 5.5, indeholder et bygningsatlas, der med farvekoder angiver, at hvor stor sandsynligheden er for, at der forekommer miljøproblematiske stoffer i de nævnte konstruktioner og materialer. Find bygningsatlaset her
  • Det digitale materialeatlas fra Inno-Byg og VHGB er et digitalt værktøj der gør det let at søge viden om miljøskadelige stoffer i bygningsdele og materialer. Der anvendes også her farvekoder som angiver om indholdet af de miljøskadelige stoffer er hhv. uproblematisk, måske problematisk eller problematisk i forhold til genanvendelse og genbrug af materialerne. Find materialeatlaset her

  • DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald har samlet viden om forekomsten af miljøskadelige stoffer. Netværket har sammenfattet dette i et Viden om ark: Prioriterede stoffer og materialer. Se også det bagvedliggende materiale, som kombinerer konstruktion, materialer, stoffer og årstal for forekomst. Find listen her

Relevante publikationer om farlige stoffer og materialer i bygge- og anlægsaffald:

 

 

SPØRGSMÅL OG SVAR OM BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Har du spørgsmål vedrørende bygge- og anlægsaffald, og du kan ikke finde svar på dit spørgsmål her på siden, er du velkommen til at kontakte DAKOFA.

Der er også andre muligheder for at få hjælp:

  • Miljøstyrelsen har på deres hjemmeside samlet en række spørgsmål og svar vedrørende reglerne for håndtering og disponering af byggeaffald – find spørgsmålene og svar her
  • Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald har opbygget en informativ hjemmeside - se her
Visning
loading
Flere

Lovgivning

Bygge- og anlægsaffald reguleres af en række love og bekendtgørelser. Her får du et overblik over de regler, der er vigtige at kende til i forbindelse med håndtering og disponering af bygge- og anlægsaffald

Affaldsrammedirektivet (2008/98/EF) er EU’s lovgivning om affald. Direktivet indeholder lovgivning, der vedrører bygge- og anlægsaffald. 

Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 1309, 18/12/2012) implementerer affaldsrammedirektivets bestemmelser om bygge- og anlægsaffald og foreskriver nationale bestemmelser om bygge- og anlægsaffald f.eks. vedrørende sortering, anmeldelse, screening og kortlægning for PCB

Bekendtgørelsen om affald er udstedt med hjelm i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 966, 23/06/2017). Miljøbeskyttelsesloven indeholder derudover bestemmelser om nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald jf. bestemmelserne i hhv. §§ 19 og 33. 

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald (BEK nr. 1672, 2016) er udstedt med hjelm i MBL og fastsætter regler for, hvornår genanvendelse af bygge- og anlægsaffald kan ske uden forudgående tilladelse.  

Bekendtgørelsen om deponeringsanlæg (BEK 719 af 24/06/2011) indeholder regler for bygge- og anlægsaffald, der modtages på deponeringsanlæg.

Andre lovgivninger og regler, som det er relevant at kende til er:

Bekendtgørelse om affaldsdatasystemet (BEK nr. 1511, 04/12/2017)

Byggeloven (LBK nr. 1178, 23/09/2016)

Rapporter om bygge- og anlægsaffald i EU

Pre - demolition guideline (2018). Retningslinjer til byggesektoren om vurdering forud for nedrivning: 

EU Construction and Demolition Waste Protocol (2016). Frivillig branchedækkende genanvendelsesprotokol for bygge- og nedrivningsaffald; 

Resource Efficient Use of Mixed Wastes (C&D as example)

DAKOFA projekt om bedre kvalitet i genanvendelse af bygge- og anlægsaffald i EU (2016)

Meddelelse fra Kommisionen om muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren (1/7-2014)

Teknisk Rapport om muligheder for at opstille End-of-Waste kriterier for aggregrater:
"Study on methodological aspects regarding limit values for pollutants in aggregates in the context of possible development of end End-of-Waste criteria under the EU Waste Framework Directive"

- og DAKOFAs nyhed og korte sammenfatning af rapporten

Samlet overblik over Kommissionens initiativer her