Nyhed: "Tommelfingerregler" for bygge- og anlægsaffald som farligt affald

I denne nyhed er de spørgsmål, der især blev diskuteret på arrangementerne trukket frem og sammenfattet til en form for ”tommelfingerregler”, som kan være et godt udgangspunkt for konkrete vurderinger i forbindelse med klassificering af bygge- og anlægsaffald som farligt affald.

Tommelfingerreglerne er i korthed følgende:

I det følgende trækkes pointer og argumenter fra diskussionerne på møderne.

Udfordring ved anvendelse af reglerne om klassificering
Reglerne om klassificering af affald som farligt affald er i sig selv komplicerede og ikke helt lige til at anvende. Men den helt store udfordring ligger som sådan ikke i selve regelsættet men er knyttet til, at klassificering af affald som farligt affald kun tager affaldets iboende egenskaber i betragtning, og der tages ikke hensyn til, hvad der skal ske med affaldet.

Det blev derfor fremhævet på seminaret, både i oplæg og i den efterfølgende debat, at det er vigtigt allerede inden eventuelle prøver udtages og analyseres at gøre sig klart, hvordan affaldet tænkes håndteret, og hvilke risici der er relevante at tage i betragtning i forhold til den påtænkte håndtering og klassificering af affaldet.

Kommunens klassificering er afgørende for, hvordan og hvem, der efterfølgende kan modtage og behandle affaldet. Selvom klassificeringen udelukkende sker på baggrund af iboende egenskaber, skal kommunen alligevel tage stilling til to forhold, som kan være afgørende for, hvordan affaldet i sidste ende klassificeres:

• Hvordan prøverne er udtaget og analyseret – er prøven og dermed resultatet repræsentativt for det emne, som skal klassificeres?
• Om miljøfarekriterierne er relevante at anvende eller ej. Det er pt. op til kommunerne i det konkrete tilfælde at vurdere, om det er relevant at lægge miljøfarekriterierne til grund for klassificering som farligt affald.

Der blev på seminarerne derfor brugt en del tid på at diskutere disse to forhold.

Kræver nogle stoffer særlig agtpågivenhed?
Spørgsmålet om, hvorvidt nogle stoffer skal betragtes og vurderes med særlig forsigtighed, blev diskuteret. Der var blandt de fleste deltagere en opfattelse, at POP-stoffer kræver særlig opmærksomhed, og at materialernes indhold af POP-stoffer derfor altid bør vurderes ud fra den mest konservative tilgang, det vil f.eks. sige ud fra spidsværdier og ikke gennemsnitsværdier (se fodnote 1)

Der blev også peget på, at de stoffer, som er opført på Miljøstyrelsens ”Liste Over Uønskede Stoffer” (LOUS), f.eks. cadmium, krom, arsen, kviksølv måske kræver særlig forsigtighed. Det blev dog ikke diskuteret yderligere på møderne.

Hvornår er HP14 – miljøfarekriteriet relevant?
EU Kommissionens udmeldinger om anvendelsen af miljøfarekriterierne (HP14) i forbindelse med klassificering af farligt affald forventes at komme inden udgangen af året. Hvis forslaget fra Kommissionen bliver godkendt af medlemslandene, vil miljøstyrelsen formentlig have et års tid til at implementere forslaget i dansk lovgivning. Indtil da er det op til kommunerne at afgøre i de konkrete tilfælde, om det er relevant at anvende miljøfarekriterierne.

Miljøfarekriterierne er baseret på stoffernes økotoksisitet, dvs. stoffernes giftighed i vandmiljøet. Kriterierne er derfor meget relevante at anvende i de situationer, hvor der er risiko for, at materialerne/stofferne kommer i kontakt med vandmiljøet. På baggrund af oplæg og diskussioner på møderne var der blandt de fleste deltagere enighed om følgende:

Anvendelse af miljøfarekriterierne er relevante i forhold til genbrug og fri genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Ved fri genanvendelse er der ikke kontrol over, hvordan affaldet disponeres, og hvor det ender. Det kan derfor ikke udelukkes, at materialerne /stofferne kan komme i kontakt med vandmiljøet. I de situationer vil miljøfarekriterierne være relevante at anvende. Der kan dog også forekomme situationer, hvor affaldet genanvendes/genbruges uden der er risiko for, at det kommer i kontakt med vandmiljøet, hvorfor anvendelsen af miljøfarekriterierne bør bero på konkrete vurderinger.

Anvendelse af miljøfarekriterierne er som hovedregel ikke relevante i forhold forbrænding og deponering af bygge- og anlægsaffald. Der er ved forbrænding ikke risiko for, at affaldet kommer i kontakt med vandmiljøet. Deponering sker i dag efter deponeringsbekendtgørelsen, hvori der stilles krav om perkolatopsamling og –rensning så længe, perkolatet kan udgøre en risiko for jord og vandmiljø. Det blev dog pointeret at det er vigtigt at sikre, at affaldet også reelt bliver forbrændt eller deponeret, og ikke ender med en anden behandling, end den der var planlagt oprindeligt.  

Er gennemsnitsprøver fortynding?
Diskussionen om hvorvidt de såkaldt gennemsnitsprøver (fodnote 1) er fortynding eller ej rejser sig oftest i forbindelse med vurderingen af, om malede emner, f.eks. et malet træpanel, skal klassificeres som farligt affald. Grundlaget for klassificeringen af affaldet vil oftest være prøver udtaget og analyseret i forbindelse med miljøkortlægning. Praksis er i dag, at der udtages prøver af malinglagene og ikke af hele emnet (spidsværdier). Resultaterne fra prøvetagning og analyse er derfor et udtryk for indholdet af potentielt miljøskadelige stoffer i malingen. Det er et relevant resultat i forhold til at afgøre, om malingen evt. kan afrenses, hvorved der kan opnås genbrugelige eller genanvendelige materialer. Men spørgsmålet er, om det også er en relevant prøve og et relevant resultat, hvis træpanelet eller andet affald IKKE kan genbruges eller genanvendes men skal sendes til forbrænding eller deponering?

Diskussionerne på de afholdte møder kan sammenfattes i følgende:

Særlige hensyn for POP-stoffer
Er der tale om PCB eller andre POP-stoffer bør klassificeringen af affaldet som farligt affald foretages på baggrund af ”spidsværdier”, da der er tale om et særligt forsigtighedshensyn for POP-stoffer.

Prøvetagning ved vurdering af materialer egnet til genbrug og genanvendelse
Ved genbrug og fri genanvendelse bør klassificering af materialerne som farligt affald baseres på spidsværdier, da der er risiko for, at materialerne fremadrettet kommer i kontakt med mennesker og miljø. Samtidig er klassificering på baggrund af spidsværdier i forhold til genbrug og fri genanvendelse et incitament til, hvor det er muligt at afrense f.eks. et malingslag og dermed opnå renere ressourcer, der kan recirkuleres.

Prøvetagning ved anvisning til forbrænding og deponering
Ved anvisning til forbrænding og deponering er det rimeligt at betragte f.eks. et malet træpanel som ét emne til forbrænding. Klassificering af affald som farligt/ikke farligt affald kan, som for andre affaldstyper til forbrænding og deponering, baseres på gennemsnitsværdier. Dog mente de fleste deltagere, at når der er tale om POP-stoffer, bør klassificeringen her også baseres på spidsværdier. Argumenterne var, at både deponering og forbrænding foregår under kontrollerede forhold med omfattende miljøbeskyttende foranstaltninger. Eventuel genanvendelse af slagger fra forbrænding reguleres gennem ”restproduktbekendtørelsen”, hvor der er opstillet grænseværdier for anvendelsen, hvorved jord og grundvand beskyttes.

Overvejelser før prøvetagning og analyse:
Generelt bør der være opmærksomhed på, at når prøver udtages inden nedrivning er formålet med prøvetagning og analyse i langt de fleste tilfælde

1. at identificere de emner, der (evt. efter rensning) kan genanvendes 
2. at skabe grundlaget for at kommunen kan klassificere affaldet som farligt /ikke farligt affald.

Der er således mere end ét spørgsmål, der skal besvares på baggrund af prøvetagning og analyse, men det er langt fra altid, at den samme prøve, er egentlig egnet til at besvare alle spørgsmålene. Hvordan prøven skal udtages og analyseres afhænger nemlig af, hvad der efterfølgende skal ske med affaldet.

Se præsentationerne fra det seneste seminar her

Reglerne klassificering af affald som farligt affald findes i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og 4.

 ________________________________________________________________________
Fodnote 1 –se DAKOFAs viden om ark for definition af spidsværdier og gennemsnitsværdier

 dakofa.dk/fileadmin/user_upload/documents/Netvaerk/Bygge_Anlaeg/Viden_om_-_DAKOFA_-_begreber_og_definitioner_rev2.pdf