Farligt Affald
På denne side har vi samlet nyttig information om farligt affald, herunder hjælp til klassificering af affald som farligt affald efter reglerne, der trådte i kraft 1. juni 2015. Reglerne er tilpasset CLP-forordningen (Classification, Labeling and Packaging).
Denne side er opdateret i oktober 2018
Klassificering af affald som farligt affald
Relevant lovgivning
Regler for klassificering af farligt affald blev med virkning fra juni 2015 tilpasset CLP-forordningen ved
- Forordning (EU) nr. 1357/2014 af 18. december 2014, som ændrer affaldsrammedirektivets bilag III om egenskaber, der gør affald farligt og
- Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014 vedrørende affaldslisten, som både indeholder bestemmelser om klassificeringen af farligt affald og mindre ændringer af listen.
I Danmark er ændringerne gennemført ved i affaldsbekendtgørelsen (ændring af bilag 2 (EAK-listen) og bilag 4 (egenskaber og procentgrænser, der gør affald farligt)).
Pr. 5. juli 2018 blev det obligatorisk også at anvende HP 14 Økotoksisitet ved klassificering af farligt affald. Reglerne indføres IKKE i affaldsbekendtgørelsen, men skal findes i Rådets forordning:
- Rådets forordning (EU) 2017/997 af 8. juni 2017 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF, for så vidt angår den farlige egenskab HP 14 »Økotoksisk«
DAKOFAs vejledninger
DAKOFA har udarbejdet en vejledning i klassificering af farligt affald.
- DAKOFA vejledning Klassificering af farligt affald på 5 min
- DAKOFA listen Koncentrationsgrænser for stoffer, der kan gøre jord som affald til farligt affald
- DAKOFAs klassificering af stoffer, der forekommer i bygge- og anlægsaffald (juli 2019)
DAKOFAs seminar 21.04.15 om tilpasning af reglerne for klassificering af farligt affald til CLP-forordningen kan ses her.
Andre vejledninger og hjælpeværktøjer
Miljøstyrelsens vejledning i klassificering af farligt affald (2017) - Bemærk at vejledningen på nuværende tidspunkt ikke er opdateret mht. HP14 "Økotoks"
EU-Kommissionens tekniske vejledning i klassificering af affald (2018) rummer i dennes afsnit 3.2. en introduktion til håndtering af spejlindgang i EAK og ikke mindst i Bilag 3 (p. 87-123) en gennemgang af specifikke metoder til bestemmelse af farlige egenskaber (HP 1 til HP 15).
Nordisk Ministerråds vejledning i klassificering af farligt affald Hazardous waste classification
The Classification and Labelling (C&L) Inventory er en database varetaget af ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur), indeholdende information om klassifikation og mærkning af kemiske stoffer og forbindelser.
Særligt om miljøfarekriterier HP14 "Økotoks"
Fra d. 5. juli 2018 er det obligatorisk at anvende HP14 økotoks-kriterier ved klassificering af farligt affald. Det blev vedtaget af EU's Ministerråd i juli 2017 ved en forordning. Rådets forordning (EU) 2017/997 om ændring af EU-reglerne om fareegenskaben HP14 ”økotoksicitet” ændrer definitionen af HP14 i Annex III til affaldsdirektivet (2008/98/EC).
Det er derfor ikke længere op til de enkelte kommuner at afgøre, om fareegenskaben HP14 skal lægges til grund for klassificering af farligt affald. Kriterierne for HP14 kan især få betydning for klassificering af byggeaffald som farligt affald, og her vurderes det, at summeringsreglerne for HP14 kan blive afgørende for klassificering som farligt affald.
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om klassificering af farligt affald for så vidt angår den farlige egenskab HP14 ”Økotoksisk” (2018).
DAKOFAs nyhed om anvendelse af HP14 fra d. 5 juli 2018
Eksempel på anvendelse af HP14 kriterierne ved klassificering af maling på en væg
Persistente Organiske Miljøgifte (POP)
Persistente organiske miljøgifte (Persistant organic Pollutans – også kaldet POP) - er kemikalier som forbliver intakte i miljøet i lang tid, spredes geografisk, ophober sig i fedtvæv hos mennesker og vilde dyr, og har skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet. Eksponering for persistente organiske miljøgifte (POP) kan føre til alvorlige sundhedsmæssige effekter, herunder visse kræftformer, fødselsdefekter, dysfunktionelt immunforsvar og forplantningssystem, større modtagelighed for sygdom og endda lavere intelligens. POP kan transporteres over lange afstande via luft- og vandstrømme, således at de kan findes i miljøet langt væk fra de oprindelige kilder og i områder, hvor de aldrig har været anvendt eller produceret, fx i de arktiske områder.
Stockholm konventionen om Persistent Organic Pollutants er en global traktat, der har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod POP. Konventionen indeholder krav til kontrol med POP, herunder forbud mod eller begrænsning af produktion, anvendelse, import og eksport samt foranstaltninger til at reducere eller eliminere POP-stoffernes udbredelse. Konventionen indeholder også forpligtelser vedrørende affald indeholdende POP-stoffer, herunder et krav om at ødelægge eller irreversibelt omdanne POP-indholdet af affald. Der er i øjeblikket 25 POP (se listen her), der kontrolleres under konventet, og disse kan inddeles i tre kategorier:
- Visse pesticidrelaterede stoffer
- Visse industrielle kemikalier (f.eks .: Polychlorerede biphenyler (PCB'er)
- Visse utilsigtede producerede stoffer (f.eks: dioxiner)
Stockholm Konventionen blev vedtaget i maj 2001 i Stockholm, og Konventionen trådte i kraft i maj 2004.
Forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP- forordningen) gennemfører bl.a. Stockholmkonventionens forpligtelser i EU-lovgivningen. POP-forordningens Artikel 7 fastsætter særlige regler for POP-holdigt affald. Som udgangspunkt skal POP ifølge forordningen destrueres. Men indeholder affaldet POP i koncentrationer under nogle nærmere fastsatte koncentrationsgrænser i forordningens bilag IV, er der dog ikke krav om destruktion, hvorfor affaldet kan behandles på anden vis i overensstemmelse med relevant lovgivning.
Ved klassificering af farligt affald indeholdende POP henvises til Miljøstyrelsens vejledning i klassificering af farligt affald afsnit 3.13 og bilag 3.5 om POP.
Anden information om POP
Miljøstyrelsen:
Fra EU Kommissionen:
