Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Er den malede radiator farligt affald?
Der er i dag ikke en fælles praksis i sektoren for, om det er alene er malingen på for eksempel en radiator, der er afgørende for klassificeringen eller, om det er radiatoren som sådan, man ser på ved klassificering som hhv. farligt eller ikke-farligt affald. Reglerne giver heller ikke retningslinjer netop på det område.
På DAKOFAs seminar afholdt d. 10. januar, hvor 60 aktører fra sektoren deltog, var hensigten derfor sammen at finde frem til om og hvornår det giver miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcemæssig og økonomisk mening, at metalaffald klassificeres på baggrund af indholdet af farlige stoffer i malingslaget alene. Grundlaget for diskussionerne var dagens oplæg fra værdikædens aktører; kommuner, nedriver, modtageanlæg og Miljøstyrelsen som godkendelsesmyndighed på større modtageanlæg samt et oplæg også fra Miljøstyrelsen om reglerne for eksport af affald.
I denne nyhed er diskussionerne fra dagen forsøgt sammenfattet i en form for ”tommelfingerregler”, som kan være et godt udgangspunkt for en konkret vurdering i forbindelse med klassificering af malet metalaffald. Det skal understreges, at diskussionerne alene drejede sig om malede metalemner, som via skrothandlere og shredderanlæg sendes til genanvendelse ved omsmeltning. Forberedelse med henblik på genbrug og direkte genbrug blev ikke diskuteret i denne omgang. Opsamlingen og sammenfatningen skal derfor også kun ses i den sammenhæng.
Tommelfingerregler
Med udgangspunkt i en miljø- arbejdsmiljø-, ressourcemæssig og økonomisk vurdering kan det give mening at:
1. Klassificere malede metalaffald som farligt / ikke-farligt affald ud fra prøver af malingen alene på metalemnet, når der er tale om, at malingen indeholder PCB (eller for den sags skyld andre POP-stoffer). Dette beror overvejende på destruktionskravet af POP-stoffer i POP-forordningen ved koncentrationer over 50 mg PCB total/kg samt smelteværkernes opmærksomhed på at minimere indholdet af især PCB, olie, fedt og Hg i inputmaterialerne.
Det blev derfor også nævnt på mødet, at man må overveje, om emner med kviksølvholdig materiale bør håndteres ud fra et forsigtighedsprincip – som PCB.
2. Klassificere radiatoren med maling som emne (dvs. klassificeringen baseret på både maling og radiator), når malingen ikke indeholder PCB eller andre POP-stoffer, men metaller så som Pb og Zn. Dette beror på, at der ikke jf. dagens oplæg synes at være en entydig og klar miljø-, arbejdsmiljø- og ressourcemæssige gevinst ved at være konservativ i klassificeringen af metalaffaldet.
Det blev endvidere foreslået, at det kan tages op til overvejelse i forbindelse med en vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen om malingslaget på metalemner fremadrettet udelukkende analyseres for de stoffer der kræver særlig forsigtighed – så som PCB.
Kortfattet opsamling fra dagens oplæg
Kommunernes overvejelser ved klassificering af den malede radiator
Gennem de senere år er der i forbindelse med nedrivninger og renoveringer opstået en almindelig praksis for, at maling opfattes som en særskilt fraktion i de tilfælde, hvor man ved afrensning kan opnå rene materialer til genanvendelse. Når man ikke ved afrensning kan opnå ressourcer til genbrug eller genanvendelse, og affaldet alligevel klassificeres om forbrændings- eller deponeringsegnet, er det ofte hele emnet, der ligger til grund for klassificeringen (et eksempel på sådan et materiale er glaseret tegl til deponering). POP-stoffer har dog en særstatus, idet man oftest foretager vurderingen ud fra den mest konservative tilgang.
Udfordringen i forbindelse med de malede metalemner er, at malingen rent faktisk kan renses af metalemnet enten på stedet eller på et eksternt anlæg. Men det er spørgsmålet, om det giver en bedre ressourceværdi, bedre miljø og arbejdsmiljøbeskyttelse end hvis malingen forbliver på metalemnet, når det sendes til et modtageanlæg mhp. omsmeltning. Afrensning af maling er forbundet med en betydelig økonomisk omkostning.
Samtidig bliver det endnu mere relevant, at der findes fælles fodslag i dette spørgsmål blandt kommunerne, når miljøfarekriterierne ved klassificering som farligt affald implementeres i Danmark senest i juni 2018, og grænseværdierne for nogle af metallerne sænkes betydeligt.
Kommunerne opfatter endvidere, at det kan være vanskeligt at følge strømmen af farligt affald på modtageanlæggene, idet en kapitel 5 godkendelse alene forholder sig til anlæggets miljøforhold, herunder emissioner. Affaldstilsynet gennemføres jf. affaldsbekendtgørelsen, og her er det svært at opnå sporbarhed i håndteringen. Klassificeres metalaffald som farligt affald kræves en særlig indsats for at sikre korrekt håndtering gennem alle led til omsmeltning.
Gennem dagens oplæg søges kommunernes udfordringer og spørgsmål belyst.
Nedrivning og renovering
Ved nedrivning stilles der store krav til arbejdsmiljøbeskyttelse og -sikkerhed, når maling renses af f.eks. en radiator. Det kan være en udfordring især ved mindre nedrivninger at undgå spredning af støv under og efter afrensning. Dertil kommer, at visse afrensningsmetoder er ressourcekrævende og genererer betydelige mængder affald.
Det er ikke et problem at nedtage, håndtere og videre sende f.eks. en malet radiator, hverken miljø- eller arbejdsmiljømæssigt.
Danske modtageanlæg - skrothandlere og shredderanlæg
Der er kun ganske få modtageanlæg i Danmark, som modtager metalaffald som farligt affald, alene af den grund, at det er svært at afsætte videre til oparbejdning.
Skrothandlere og shredderanlæg modtager metalaffald fra mange kilder herunder også i stor stil malede emner fra kilder, hvor der ikke er ”tradition for” en farlighedsvurdering af malingslaget. Et eksempel er malede metalemner fra kommunejernskassen fra genbrugsstationerne, men også fra skibe karosserier fra biler.
Emissioner til både luft, vand og jord fra anlæggene reguleres gennem miljøgodkendelser, og danske shredderanlæg omfattes af de kommende BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg i EU, herunder krav til hyppig monitering af emissioner samt specifikke grænseværdier. Skrothandlerne er dog typisk bilag 2 virksomheder, og er i første omgang ikke omfattet af BAT.
Eksport af malede metalemner
Langt det meste metalaffald i DK eksporteres ud af landet til omsmeltning. Det ligger i reglerne, at der skal være en gensidig respekt landene imellem for klassificeringen af affaldet. Det betyder, at affald klassificeret som farligt affald i DK ikke uden videre kan modtages på f.eks. tyske anlæg, som ikke har godkendelse til at modtage farligt affald. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at afstemme klassificeringen af metalaffaldet med modtagerlandene.
Dog er der særlige forhold for emner indeholdende POP-stoffer. Emner indeholdende PCB over farlighedskriteriet må ikke eksporteres til lande uden for OECD.
Det har stor betydning for omfanget af ”papirarbejdet”, om der er tale om farligt eller ikke-farligt affald.
Smelteværker – jern og stålindustri
Det er ikke et teknisk, miljø- eller arbejdsmiljømæssigt problem for smelterierne at modtage metalemner med maling på til omsmeltning. De rester af maling, der måtte være efter opklipning og shredning, brændes hurtigt af ved ovnenes høje temperaturer (1500 – 1600 grader C) og påvirker ikke kvaliteten af produkterne.
Smelterierne er omfattet af IED og dermed BAT konklusioner. Der er her fokus på at overholde lave emissionsgrænser især Hg, PCB og dioxiner. Der stilles modtagekrav til inputmaterialer mhp. at minimere indhold af PCB, olie og fedt samt komponenter indeholdende Hg. Smelterierne i EU modtager ikke farligt affald.
Hvad nu?
Miljøstyrelsens afdeling for cirkulær økonomi og affald deltog på dagen og var glade for deltagernes nuancering af problemstillingen og input til mulig håndtering. Miljøstyrelsen sigter mod at komme med en vejledende udtalelse på området inden sommerferien.
Et af de punkter, som fortsat er uafklaret, er hvordan landene, der modtager metalaffald fra Danmark forholder sig til klassificering af malede emner.
Samtidig har kommunerne et ønske om vejledning/retningslinjer for anvendelsen af EAK-koderne i forbindelse med malet metalaffald, herunder en afklaring af hvordan formuleringerne ”indeholdende farlige stoffer” og ”forurenet med farlige stoffer” skal opfattes, idet disse giver anledning til forvirring omkring klassificeringen af den malede radiator.
