Viden om EU
EU's vigtigste opgave er at sikre samarbejde på tværs af medlemslandene omkring bl.a. grænseoverskridende problemstillinger, som bedst løses i fællesskab, herunder bl.a. miljøudfordringer. Den europæiske affaldslovgivning er rettet mod at reducere de miljø- og sundhedseffekter som europæernes affaldsproduktion medfører. På denne side finder du links til EU strategier, til forordninger og direktiver samt EU initiativer i høring. Du finder også links til strategier og planer, som er relaterede til affald.
Opdateret juli 2019
Relevant lovgivning fra EU
I 2018 blev en række væsentlige ændringer til de vigtigste affaldsdirektiver vedtaget. Ændringerne blev introduceret som en del af den cirkulære økonomipakke, som Europa-Kommissionen introducerede i 2015, og som helt frem til 2018 blev forhandlet i og mellem de europæiske institutioner. Ændringerne bygger videre på de eksisterende principper og krav, men introducerer bl.a. nye og mere præcise definitioner, skrappere krav til genanvendelse, ensretning af måle- og beregningsmetoder for genanvendelse samt krav om seperat indsamling af visse fraktioner. Der lægges bl.a. op til mere brug af biprodukt- og End-of-Waste mulighederne og der er et øget fokus på økonomiske incitamenter såvel som på direkte genbrug. Det ændrede lovgivningsforslag om affald fastsætter klare mål for affaldsforebyggelse og lægger en ambitiøs og troværdig langsigtet kurs for affaldshåndtering og genanvendelse. Du kan finde flere oplysninger om ændringerne i en række præsentationer fra denne DAKOFA-konference, som blev afholdt i marts 2018.
Ændringerne til direktiverne trådte i kraft 4. juli 2018 og skal være implementeret i de enkelte medlemsstater senest 5. juli 2020.
Affaldsrammedirektivet
Den europæiske affaldslovgivning bygger først og fremmest på affaldsrammedirektivet, som blev vedtaget i 2008, og som blev revideret i 2018 med henblik på at fremme den cirkulære økonomi i EU. Affaldsrammedirektivet danner grundlag for, hvordan affald behandles i EU og dikterer bl.a., at alle medlemsstaterne skal udarbejde affaldshåndteringsplaner såvel som affaldsforebyggelsesplaner. Direktiv etablerer definitioner og principper for håndtering af affald, herunder især affaldshierarkiet og forureneren betaler princippet. Affaldsrammedirektivet har samtidig introduceret det udvidede producentansvar, hvilket betyder, at producenter skal tage ansvar for egne produkter efter endt levetid.
I det reviderede affaldsrammedirektiv har man introduceret nogle overordnede mål for genanvendelse af municipal waste i medlemsstaterne:
- 55% i 2025
- 60% i 2030
- 65% i 2035.
Du kan læse mere om definitionen af municipal waste samt beregningsmetoden for genanvendelsesprocenterne i denne nyhed.
Du kan finde affaldsrammedirektivet (2008/98/EC) fra 2008 i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her samt ændringerne til direktivet (2018/851) (på både dansk og engelsk) her.
Du kan finde en konsolideret udgave, som dog ikke har retlig virkning, her.
Emballagedirektivet
Emballagedirektivet blev ligeledes revideret i 2018. Direktivet opstiller mål og krav for forebyggelse, genbrug og indsamling af emballageaffald i de europæiske medlemsstater med henblik på at fremme den cirkulære økonomi. Direktivet stiller også krav om, at medlemsstaterne skal reducere både vægt og volumen af emballagen mest muligt, reducere indholdet af farlige stoffer samt designe emballager, der er egnede til genbrug og/eller genanvendelse. I forbindelse med det reviderede direktiv blev der også opstillet krav om producentansvar på emballager samt en række mål for øget genanvendelse:
- Al emballage: 65% i 2025 samt 70% i 2030
- Plast: 50% i 2025 samt 55% i 2030
- Træ: 25% i 2025 samt 30% i 2030
- Jernholdige metaller: 70% i 2025 samt 80% i 2030
- Aluminium: 50% i 2025 samt 60% i 2030
- Glas: 70% i 2025 samt 75% i 2030
- Papir og pap: 75% i 2025 samt 85% i 2030
Du kan finde emballagedirektivet (94/62/EF) i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her samt ændringerne til direktivet (2018/852) (på både dansk og engelsk) her.
Du kan finde en konsolideret udgave, som dog ikke har retlig virkning, her.
Som følge af det ændrede direktiv, er Danmark i øjeblikket i fuld gang med at undersøge, hvordan et producentansvar på emballager kan implementeres i en dansk kontekst. Du kan læse mere om det igangværende arbejde i en række præsentationer fra denne DAKOFA-konference, som blev afholdt i februar 2019.
Deponeringsdirektivet
Direktivet om deponering er primært med til at forebygge og reducere negative miljørelaterede konsekvenser fra deponering. I det reviderede affaldsdirektiv er der blevet opstillet et generelt mål om, at medlemsstaterne maksimalt må deponere 10% af deres municipal waste i 2035.
Du kan finde deponeringsdirektivet (2007/76/EC) i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her samt ændringerne til direktivet (2018/850) (på både dansk og engelsk) her.
Du kan finde en konsolideret udgave, som dog ikke har retlig virkning, her.
WEEE-direktivet
WEEE-direktivet er udarbejdet for at skabe incitamenter til at designe elektrisk og elektronisk udstyr så det er egent til genanvendelse. Direktivet blev introduceret for at forebygge mængderne af elektrisk og elektronisk affald, for at fremme genbrug, genanvendelse og andre former for oparbejdning. WEEE direktivet pålægger producenterne ansvaret således at de får pligten til, omkostningsfrit, at genanvende det elektriske og elektroniske udstyr, som forbrugerne leverer tilbage.
Du kan finde WEEE-direktivet (2012/19/EU) i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her samt ændringerne til direktivet, samt to øvrige direktiver, (2018/849) (på både dansk og engelsk) her.
Du kan finde en konsolideret udgave, som dog ikke har retlig virkning, her.
Direktivet om industrielle emissioner
Direktivet om industrielle emissioner (IED også kaldet IE-direktivet) (2010) fastsætter regler om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra industrielle aktiviteter, herunder også større genanvendelsesanlæg og forbrændingsanlæg. Det fastsætter også regler, der er udformet for at forebygge eller, hvis dette ikke er muligt, at begrænse udledninger til luft, vand og jord samt forebygge, at der opstår affald.
Du kan finde IE-direktivet i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her. I juni 2019 igangsatte Kommissionen en evaluering af direktivet. Du kan læse mere om den forventede proces her.
BAT-dokumentet (Best Available Techniques) for affaldsforbrænding, som tager udgangspunkt i BREF-noten fra 2006, er i øjeblikket under revision og forventes endeligt vedtaget i løbet af sensommeren 2019. Du kan finde det endelige udkast, som er under behandling, her.
BAT-konklusionerne for affaldsbehandlingsanlæg blev revideret i 2018. Du kan læse mere om dette dokument her.
Transportforordningen
Transportforordningen (EC 1013/2006) skal styrke, simplificere og specificere de procedurer, der skal forbedre miljøbeskyttelsen i forbindelse med handel med affald. Forordningen skaber et kontrolsystem for handel med affald. Reguleringen specificerer hvilken dokumentation der er nødvendig samt hvilke sikkerhedsforanstaltninger, som skal foretages under transport. Systemet bygger på principper om nærhed, egenkapacitet på fællesskabsplan samt forudgående skriftlig samtykke. Disse principper skal reducere risikoen for ukontrolleret handel med affald. Reguleringen omfatter næsten alle typer af handel med affald, inklusive national handel, foruden handel med radioaktivt affald samt nogle få andre affaldstyper. Transportforordningen er baseret på Baselkonventionen. I maj 2019 blev det besluttet, at også handel med plastaffald er inkluderet under konventionen.
Du kan finde transportforordningen i sin fulde ordlyd (på både dansk og engelsk) her.
Gødningsforordningen
I juni 2019 blev indholdet i den reviderede gødningsforordning vedtaget. Den nye forordning fastsætter End-of-Waste kriterier for affald, hvis det indgår i et godkendt EU-gødningsprodukt. Det gælder bl.a. kompost og digestat af madaffald og vil komme til at omfatte struvit, biokoks, bioaske og forskellige typer biprodukter. Fremover vil organiske gødninger, kompost og afgasset biomasse mv. således kunne handles frit som EU-gødninger på det indre marked og ikke længere være omfattet af affaldslovgivningen. Forskellige krav vedr. inputmateriale, tungmetalindhold, fysiske urenheder, hygiejnisering mv. skal overholdes, hvis affaldet skal godkendes som EU-gødning. Du kan læse mere om forordningen her samt finde selve teksten (på dansk) her.
End-of-Waste kriterier
Ifølge affaldsdirektivet kan affald ophøre med at være affald efter en endt genanvendelsesproces, eller anden nyttiggørelsesoperation, og hvis det i øvrigt overholder en række kriterier, som fastlagt i direktivet. Der kan både sættes nationale End-of-Waste kriterier, som så skal notificeres, men der kan også vedtages End-of-Waste-kriterier på EU-niveau, der så vedtages som en forordning med direkte virkning i national ret.
Gældende End-of-Waste kriterier
Der findes på nuværende tidspunkt følgende forordninger om End-of-Waste kriterier:
- Kobberskrot: Kommissionens forordning om fastsættelse af kriterier for, hvornår kobberskrot ophører med at være affald (715/2013)
Hvis der ikke er fastsat kriterier hverken på EU-plan eller nationalt plan, kan en medlemsstat på enkeltsagsbasis beslutte, eller træffe passende foranstaltninger for at verificere, at et bestemt affald er ophørt med at være affald. Du kan læse mere om emnet i en præsentation ("Hvordan bliver affald til produkt?") fra denne DAKOFA-konference, som blev afholdt i april 2019.
Baggrundsdokumenter
De nugældende forordninger bygger på en række baggrundsstudier fra Joint Research Centre (JRC):
JRC har ydermere udarbejdet End-of-Waste studier for følgende affaldsstrømme:
Kommissionen diskuterer stadig, hvor vidt de skal udarbejde EU-kriterier for plast, mens de øvrige strømme som udgangspunkt er blevet droppet.
