Nyhed: Danmark skal genanvende 65% i 2035 – men hvad tæller med?

Definitionen på Municipal Waste
Først og fremmest byder den nye aftale om de europæiske affaldsdirektiver på en ny definition af Municipal Waste, som normalt oversættes til kommunalt affald. I denne sammenhæng har det imidlertid intet at gøre med, om affaldet er indsamlet af kommunen eller ej. Definitionen dækker over husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder, der i typer og sammensætning er sammenligneligt med husholdningsaffald. 

Det blev på konferencen gjort klart, at definitionen udelukkende knytter sig til typen af affald – og ikke kilden. Definitionen berører derfor ikke organiseringsspørgsmålet om ansvarsfordelingen mellem det offentlige og private. Kommunalt affald kan derfor i denne sammenhæng godt dække over det affald som kommunerne i dag, hverken har ret eller pligt til at indsamle og håndtere.  

Det blev gjort klart, at ordvalget municipal i den grad kan være misvisende, men at det under forhandlingerne ikke lykkedes at blive enige om et bedre alternativ. Således fremhæves det også i præamblens stk. 6, at definitionen er neutral over for om det er offentlige eller private, der har ansvaret.

Så hvad tæller med?
Af aftaletekstens artikel 3 stk. 2b. fremgår det, at Muncipal Waste defineres som værende blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler. Endvidere dækker definitionen også over blandet affald og særskilt indsamlet affald, fra andre kilder, når dette affald med hensyn til typer og sammensætninger er sammenligneligt med affald fra husholdninger.

Udover at definere hvad der tælles med, gøres det også i teksten klart, hvad der ikke kan tælles med, og her nævnes affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer samt bygge- og nedrivningsaffald. Endvidere gøres det klart, at bioaffaldet også dækker over have- og parkaffald, hvilket skønnes, at være en stor fordel for Danmark, når det gælder implementering, da vi i Danmark har en høj genanvendelse af denne fraktion.

Som det fremgår ovenfor, betyder det fx, at madaffald fra kantiner og restauranter fremover vil tælle med som Municipal Waste og dermed også i genanvendelsesprocenten. Det er dog vigtig at holde sig for øje, at denne mængde også tæller med i nævneren af brøken, når genanvendelsesprocenten skal beregnes - altså kan det både være en fordel og en ulempe for den samlede genanvendelsesprocent, at disse kilder fra erhverv kan medregnes - alt afhængigt af om den procentvise genanvendelse af fx madaffald fra restauranter og kantiner i dag er høj eller lav. Samme rationale vil gælde, når det fx gælder tekstiler, som i fremtiden vil tælle med i brøken og som uanset kilden vil være en udfordring, da de seneste studier peger på, at genanvendelsen af denne fraktion er begrænset.  

Når brøken fremover skal beregnes, vil der i tælleren af brøken indgå den mængde af Municipal Waste, der er forberedt med henblik på genbrug, plus mængden der er genanvendt. Denne mængde skal derefter divideres med den samlede mængde genererede Municipal Waste, ganget med hunderede. 

Efter hvilket led i håndteringskæden skal genanvendelsesandelen måles og medregnes?
Af aftaleteksten fremgår det, at medlemsstaterne skal beregne vægten af mængden af Municipal Waste, som er forberedt til genbrug eller som er genanvendt i et givent år. Dette er vægten af de produkter eller komponenter af produkter, der er indsamlet som Municipal Waste og har gennemgået det nødvendige tjek, den nødvendige rengøring eller reparation til genbrug, uden yderligere sortering og behandling. Herudover beregnes vægten af det genanvendte Municipal Waste som vægten af det affald, der har gennemgået den fornødne kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltninger til fjernelse af de affaldsmaterialer, der ikke skal indgå i den efterfølgende oparbejdning. Dette skal sikre en genanvendelse af høj kvalitet, som derefter bringes ind i den genanvendelsesproces, hvor den konkrete oparbejdning af affaldsmaterialer til produkter, materialer eller stoffer finder sted. 

Det betyder at genanvendelsesprocenten beregnes som den mængde af Municipal Waste, der er forberedt til genbrug plus den mængde, der indgår i den endelige genanvendelsesproces. 

Da det for nogle fraktioner kan være svært at følge affaldet til den endelige genanvendelsesproces – særligt, hvis der er flere led i behandlingskæden – er der i aftalen lagt en kattelem ind. Den giver mulighed for at måle på outputtet efter en endt sorteringsproces, givet at denne mængde dernæst går til genanvendelse og at vægten af det materiale, der er sorteret fra i senere led i kæden, ikke indrapporteres som genanvendelse. 

På konferencen blev det nævnt, at sådanne tab bl.a. kan fastslås på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede bestemmelser om beregning af de gennemsnitlige tabsprocenter for forskellige affaldsstrømme eller andre tilsvarende foranstaltninger. 

Disse tabsprocenter kan beregnes på medlemsstatsniveau, og skal beregnes for hhv.:

•Forskellige hovedaffaldstyper (materialer)

•Forskellige kilder (husholdnings eller erhvervsaffald)

•Forskellige indsamlingsordninger

•Forskellige sorteringsprocesser

Det fremgår imidlertid i aftaleteksten, at disse gennemsnitlige tabsprocenter kun bør anvendes i tilfælde, hvor troværdige data ikke kan fremskaffes på anden vis. 

For Municipal bionedbrydeligt affald skal genanvendelsesprocenten beregnes, når affaldet afleveres i den proces, hvor affaldet komposteres eller bioforgasses, altså efter forbehandling, hvis en sådan finder sted. En behandlingsproces for denne type affald kan klassificeres som genanvendelsesproces, hvis behandlingen genererer kompost, digestat eller andet output med lignende kvaliteter og mængde genanvendt indhold i relation til input, der kan anvendes som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Hvor dette output går til landbrugsjord, kan det kun medregnes som genanvendelse, hvis materialet har gode egenskaber i forhold til landbrug eller kan tilskrives miljøforbedrende egenskaber. Endvidere skal bioaffaldet som medregnes til genanvendelse i 2027 være separat indsamlet, dog med visse undtagelser. 

Medlemsstaterne skal hertil etablere et effektivt system for kvalitetskontrol og sporbarhed, der sikrer at de data, der er indsamlet, er i tråd med ovenstående regler. 

Udover ovenstående fraktioner vil også de mængder af affald, som er ophørt med at være affald og har opnået end-of-waste status, ligeledes kunne tælle med i genanvendelsesprocenten. Dette gælder ikke end-of-waste-produkter, som anvendes til energiformål, opfyldning eller går til deponi.

Derudover bliver det ligeledes muligt at medregne udsorterede metaller efter forbrænding af Municipal Waste.

Næste skridt
For at sikre en ensartet implementering af beregningsmetoden skal Kommissionen vedtage implementeringsregler for beregning, verificering og afrapportering af data i relation til beregningsmetoden. Dette gælder særligt en fælles metode for beregning af vægten på de metaller, som udtages af slaggen og kvalitetskriterier for disse samt regler for medregning af den bioaffaldsmængde, der må tælles med fra bioaffald, som er sorteret og genanvendt på stedet, herunder hjemmekompostering.

Disse implementeringsregler skal vedtages via en komitéprocedure inden 31. marts 2019.

Som ovenstående viser, forestår der fortsat et stort arbejde i det kommende år, før vi helt præcist kan afgøre, hvor Danmark ligger i forhold til denne nye beregningsmodel. Samtidig mangler der ligeledes Kommissionens implementeringsregler samt en fastsættelse af eventuelle tabsprocenter.  

Baggrundsmateriale

Se her selve aftale teksten 

Se her præsentationerne fra DAKOFAs konference 20. marts 2018.