Nyhed: Rapport: Danskeren smider 42 kg mad ud om året

Det er vel at mærke tale om mad, som kunne have været spist. Samlet set smider hver dansker, der bor i enfamiliehus, 76 kg organisk affald ud om året. Det viser en ny undersøgelse, som Econet har lavet for Miljøstyrelsen.

Rapporten 'Kortlægningen af dagrenovation i enfamiliehuse' omfatter ikke kun madspild og organisk affald fra husholdningerne, men også batterier og småt elektronikaffald. Undersøgelsen er foretaget i Kolding, Helsingør, Viborg og Gladsaxe kommuner.

Undersøgelsen viser, at hver husstand årligt smider 453 kg affald ud eller 8,7 kg pr uge. Dette er faktisk et fald i affaldsmængden på 3 kg pr uge, som forklares med mindre tunge emballagetyper og mere udbyggede indsamlingsordninger for glas, papir og småt brændbart.

Mere affald fra en person end fra flere
Det vegetabilske madspild er større (1,42 kg) end det animalske madspild (0,3 kg) og består mest af grøntsager og frugt. Hvis husstanden kun tæller 1 person, er den samlede mængde af madaffald endvidere markant større, end hvis der bor flere personer i husstanden. 1 person genererer således 0,93 kg pr uge, mens 2 personer kun genererer 0,76 kg per person per uge. Mængden af madaffald stiger dog med antallet af beboere, så 3 personer genererer 0,86 kg per person og 4 personer 0,90 kg per person pr uge. Hvis der bor flere end 4 personer, falder madspildet igen markant til 0,67 kg per person pr uge.

Store forskellen kommunerne imellem
For batterier, farligt affald og småt elektronikaffald er den mængde, der havner i dagrenovationen, meget forskellig fra kommune til kommune. I Gladsaxe havner 5,2 g batterier og farligt affald i skraldespanden hver uge, hvorimod hele 25,1 g om ugen havner i spanden i Helsingør Kommune. Kigger man på de elektroniske produkter, er det igen Gladsaxe Kommune, hvor den mindste del havner i skraldespanden, nemlig 9,6 g pr uge. Den Kommune, hvor der havner mest elektronikaffald i skraldespanden, er Kolding med 25,8 g pr uge. Det ser derfor ud til, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem kommunernes indsamlingsordninger og den andel af batterier, farligt affald og småt elektronikaffald, der havner i dagrenovationen.

Mere dagrenovation med større beholder
For andelen af genanvendeligt papir ses det, at mængden i dagrenovationen falder jo flere personer, der bor i husstanden op til et vist punkt. En forklaring kan være, at når husstanden vokser, stiger mængden af dagrenovation. Så kan det være svært at få plads til affaldet i affaldsbeholderen. Derfor udsorteres det genanvendelige papir. Dette underbygges af, at hvis husstanden har en affaldsbeholder, der er stor nok til at rumme det hele, ses der ikke et fald i andelen af genanvendeligt papir i dagrenovationen.

I det hele taget kan det observeres, at den samlede mængde dagrenovation stiger, når den tilgængelige beholdervolumen bliver større. F.eks. stiger andelen af papiraffald, haveaffald og andet brændbart mest, når den tilgængelige volumen øges. Husstanden vælger altså med andre ord den mindst besværlige ordning, når affaldet skal bortskaffes.

Læs meget mere i rapporten Kortlægningen af dagrenovation i enfamiliehuse (2012).