Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Affaldsforbrænding

Danmark har pt. 28 affaldsforbrændingsanlæg, hvor 22 er dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der primært nyttiggør husholdnings- og erhvervsaffald til energiproduktion, og 4 er multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og erhvervsaffald samt biomasse og/eller naturgas. De resterende to anlæg er specielle anlæg, hvor ét medforbrænder affald og ét hovedsageligt forbrænder farligt affald. De danske anlæg forbrændte 3,9 mio. tons affald i 2015, heraf var omkring 10 % importeret, primært britisk affald. Energien fra anlæggene dækker op imod 25 % af fjernvarmebehovet i Danmark og leverer op imod 5 % af den danskproducerede elektricitet. Flere oplysninger om anlæggene kan findes i en årlig benchmarking rapport for de danske affaldsforbrændingsanlæg på Energistyrelsens hjemmeside

Opdateret marts 2018

Teknik og Miljølovgivning

Teknisk og helt overordnet, så udnytter hovedparten af de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg varmen fra forbrændingsovnen til at producere både fjernvarme som el. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine, der sammen med en generator producerer el, og overskudsvarmen fra denne damp udnyttes til sidst til fjernvarme. Endelig har stadig flere forbrændingsanlæg røggaskondensering, hvilket betyder, at varmen i røggassen bliver genindvundet med en højere afledt højere produktion af fjernvarme.

Affaldsforbrændingsanlæg skal overholde kravene i direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet). Direktivets krav er gennemført i den danske affaldsforbrændingsbekendtgørelse. Kravene omfatter bl.a. emissionsgrænseværdier, egenkontrol, minimumskrav til røggassens opholdstid og temperatur i efterforbrændingszonen samt krav til indretning og drift. Anlæggene skal sikre, at røggassen altid udsættes for mindst 850 gr C i mindst 2 sekunder efter selve forbrændingen af affaldet.  Der er opstillet strenge emissionsgrænseværdier for røggassens indhold af bl.a. støvpartikler, NOx, SO2, dioxiner, saltsyre, cadmium, kviksølv og flere andre metaller. Derfor er der installeret en række forskellige røggasrensningsteknikker, som leder til dannelsen af ca. 5 vægt-% farligt affald (i forhold til affaldsinput). Dette røggas-affald bliver pt. nyttiggjort på et norsk deponi til at neutralisere diverse syreholdigt affald.

Forbrændingen medfører også dannelse af slagge, som består af de ikke-brændbare dele fra affaldet og udgør normalt omkring 20 vægt-% i forhold til affaldsinput. Slaggen indeholder metaller, hvoraf en stor del udsorteres til genanvendelse, og bagefter anvendes slaggen i de fleste tilfælde til forskellige bygge-anlægsopgaver. Denne anvendelse reguleres af restproduktbekendtgørelsen.

Affaldsforbrændingssektoren beskrives og reguleres også ved et teknisk dokument ”Best Available Techniques (BAT) Reference Document on Waste Incineration” fra EU-kommissionens Joint Research Center (JRC). Dette såkaldte BREF dokument er pt. under revision, og især kapitlet med BAT-konklusionerne er meget vigtigt, fordi det vil beskrive de kommende krav til affaldsforbrændingsanlæg under IE-direktivet. Senest fire år efter EU’s vedtagelse af BREF’en skal alle affaldsforbrændingsanlægs miljøgodkendelser være opdateret med de nye BAT krav.

Afgifter og prisregulering

Affaldsforbrænding er pålagt forskellige (danske) afgifter bl.a. for give incitament til at fremme genanvendelse og til at mindske emission af uønskede stoffer. Afgifterne beregnes i forhold til varmeproduktionen (eller den indfyrede energi), og emission af fossilt CO2, NOx og evt. SO2. Nogle affaldstyper kan forbrændes uden at skulle betale for afgifterne relateret til varmeproduktionen (eller indfyrede energi). Det drejer sig om biomasseaffald, VE-affald (herunder også husdyrgødning blandet med halm), VE-affald fremkommet ved sortering, kød- og benmel, separerede fiber fra afgasset husdyrgødning samt spildevandsslam. SKAT beskriver afgifterne i deres juridiske vejledning i kapitler om punktafgifter (se især afsnit E.A.4 Energi og afsnit E.A.7 Miljø).  SKAT omtaler specifikt om fritagelse for affaldsvarmeafgift og for tillægsafgiften i vejledningens undersnit 'E.A.4.2.3 Affald omfattet af afgiftspligten'.

En nærmere beskrivelse af beregningen af varme- og CO2-afgifter for affaldsbrændingsanlæg blev gennemgået på møde i DAKOFAs Netværk for Energi & Klima den 3. juni 2015. CO2-afgiften er lidt lavere for de CO2-kvoteomfattede anlæg end for de ikke-kvoteomfattede anlæg, når der regnes pr GJ affaldsenergi (de fleste danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af EU kvoteordning for CO2). SKAT anvender en emissionsfaktor for kvoteomfattede anlæg på 37,0 ton CO2/TJ (svarende til Energistyrelsens standardværdi for affald), og CO2-afgifter betales her tilsyneladende alene af varmeproduktionen. De ikke-kvoteomfattede anlæg skal anvende en emissionsfaktor på 28,34 ton CO2/TJ jf. CO2-afgiftsloven, men her skal emissionen beregnes ud fra hele den indfyrede energi. Dette synes at være forklaringen på, at CO2-afgiften for affaldsforbrænding er lidt lavere for de kvoteomfattede anlæg end for de ikke-kvoteomfattede anlæg.

Prisen for den afsatte varme fra affaldsforbrændingsanlæggene er reguleret af prisloftbekendtgørelsen, mens prisen for den afsatte el styres af et frit (primært nordisk) marked. Affaldsforbrændingsanlæggene er således omfattet af en politiske aftaler fra 2016 og 2017 om fremtidig regulering af fjernvarmesektoren, der omtaler indførelse af en løbende regulatorisk benchmarking af varmeforsyningsselskaber og en årlig fastsat ramme for tilladte totalomkostninger. Endvidere udgav regeringen i 2016 et udspil til en forsyningsstrategi, som også omhandler en konkurrenceudsættelse af affaldssektoren (inkl. af affaldsforbrænding).

Love og regler

Miljøstyrelsens beskrivelse af reglerne for affaldsforbrændingsanlæg kan findes her

Udkast til BREF Waste Incineration kan findes hos JRC her http

Affaldsforbrændings-bekendtgørelsen nr. 1271 af 21/11/2017 kan findes her 

Restprodukt-bekendtgørelsen nr. 1672 af 15/12/2016 kan findes her

SKATs juridiske vejledning, kapitel E.A Punktafgifter, kan findes her

Biomasseaffalds-bekendtgørelsen nr. 84 af 26/01/2016 kan findes her  

Bekendtgørelse om dokumentation for VE-affald fremkommet ved sortering, nr 1402 af 15/12/2014 kan findes her

Energitilsynets beskrivelse af prisloftreguleringen af afsat fjernvarme kan findes her  

Prisloftbekendtgørelsen nr. 817 af 21/06/2017 kan findes her

Benchmarking, politiske aftaler og strategier

Benchmarking af affaldsforbrændingsanlæg – find rapporterne her 

Politisk stemmeaftale ”Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren” fra juni 2017 kan findes her

Politisk stemmeaftale ”Reformopfølgning Regulering af fjernvarmesektoren” fra april 2016 kan findes her 

Regeringens forsyningsstrategi fra 2016 ”Forsyning for fremtiden – en forsyning for borgere og virksomheder” kan findes her

Rapporter og præsentationer

Energistyrelsens teknologirapport ”Technology Data for Energy Plants. Generation of Electricity and District Heating, Energy Storage and Energy Carrier Generation and Conversion” 
se kapitlerne 08 Waste-to-Energy CHP Plant, 42 Waste-to-Energy District Heating Plant

”100 år med affaldsforbrænding i Danmark - Fra forbrændingsanstalter til højteknologiske energiværker"
Eksempel på historisk beskrivelse

"Experiences with waste incineration for energy production in Denmark"
Eksempel på en engelsk beskrivelse

Revisionsvirksomheden PwC Danmarks årlige ”Afgiftsvejledning.
Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter” med de aktuelle satser kan findes her 

”El, varme og affaldsforbrænding. Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv”
Skatter, afgifter og tilskud er beskrevet i kapitel 6 i rapporten fra 2016

”Affaldsforbrænding & restprodukter”
Oplæg ved DAKOFA konference 2017

”Afgifter ved forbrænding, og tilbagerulning af FSA”
Oplæg ved DAKOFA netværksmøde 2015

"Genvinding af ressourcer fra restprodukter”
Oplæg ved DAKOFA seminar 2013

DAKOFAs netværk for energi og klima

Netværk for energi og klima