Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Status på fire missionsdrevne partnerskaber efter et år

30. august 2023
Status på fire missionsdrevne partnerskaber efter et år
Et år efter Innovationsfondens fire missionsdrevne partnerskaber blev søsat, er der nu mere end 300 partnere med i partnerskaberne. Nye projekter er ved at blive igangsat efter en ansøgningsrunde i foråret, heraf i alt 22 nye projekter under partnerskaberne INNO-CCUS og MissionGreenFuels. Partnerskabet TRACE om plastik og tekstiler og partnerskabet AgriFoodTure melder snart ud om de nye projekter i deres regi.

I aftalen om forskningsreserven 2021 afsatte Folketinget i alt 700 millioner kroner til etablering af grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal opfylde de fire missioner – til udmøntning via Innovationsfonden. De første i alt 54 projekter på tværs af partnerskaberne blev sat i søen allerede i forbindelse med lanceringen af de missionsdrevne partnerskaber for et år siden med en investering på samlet 316,8 millioner kroner (Pulje 1 projekter).

I 2022 udmøntede Innovationsfonden yderligere cirka 300 millioner kroner til projekter inden for missionsområderne igennem andre programmer, og i aftalen om forskningsreserven 2023 fik Innovationsfonden til opgave at investere yderligere cirka 300 millioner kroner i at styrke den strategiske grønne forskningsindsats inden for de fire partnerskaber.

I foråret 2023 gennemførte de fire missionsdrevne partnerskaber endnu en ansøgningsrunde til 2023-udmøntningen af "Pulje 2 midler", hvor partnerskaberne samlet har modtaget 71 ansøgninger.

INNO-CCUS’ og MissionGreenFuels’ tildeling af pulje 2 midlerne er afgjort, og der gives midler til i alt 22 nye projekter for 126,2 millioner kroner på tværs af de to partnerskaber. Udmøntningen af pulje 2 midler i de to øvrige partnerskaber TRACE og AgriFoodTure er ved at blive afsluttet.

De fire partnerskaber skal levere markante grønne resultater inden for de politisk udpegede danske styrkepositioner:

  • Fangst og lagring eller anvendelse af CO2 – INNO-CCUS 

    • Se overblik over INNO-CCUS pulje 1 og 2 projekter her 
    • Se også GEUS’ omtale på dansk af det nye pulje 2 projekt BIOCHSTA om produktion og dokumentation af meget stabilt biokul her 

  • Grønne brændstoffer til transport og industri – MissionGreenFuels  

    • Se overblik over MissionGreenFuels pulje 1 og 2 projekter nederst på siden her 

  • Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion – AgriFoodTur

    • Se overblik over AgriFoodTure pulje 1 projekter her 

  • Cirkulær økonomi med fokus på plast og tekstiler – TRACE  

    • Se overblik over pulje 1 plastprojekter her  
    • Se overblik over pulje 1 tekstilprojekter her 
    • Se overblik over tværgående pulje 1 plast-tekstil-projekter her 

 

Se Innovationsfondens omtale med 1-års status for de fire innovationspartnerskab her  

Se evt. DAKOFAs nyhed ”Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil” fra august 2022 her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.