Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Plast

På denne side kan du finde information om genanvendelse af plastaffald, Europæisk og national lovgivning samt relevante plastprojekter. I menuen til højre kan du finde links til lovgivning, rapporter og andre hjemmesider. 

Opdateret august 2018. 

Håndtering af plast

Der findes mange forskellige slags plast, til mange forskellige formål. Plast kan fremstilles enten af polymerer raffineret fra olie eller af plantebaserede polymerer. Både de oliebaserede og de plantebaserede kan potentielt genanvendes. Både olie- og plantebaserede plasttyper kan også være bio-nedbrydelige. Selvom de fleste er lavet af samme byggesten er der forskel på, om de kan genanvendes og hvordan.

I dag er det kun en mindre del af plastaffaldet, der genanvendes i Danmark og EU. Verdens produktion af plast er steget fra ca 1,5 mio. tons i 1950 til ca 322 mio. tons i 2015. Omkring halvdelen af al verdens plast produceres i Asien og ca. 28 % i Kina alene. 49 mio. tons, ca 15 %, anvendes i Europa og med en forventet vækst på mindst 5 % pr. år. 

Der genereres ca. 27 mio. ton (2016) plastaffald i Europa om året. Ca. 27 % havner på deponier. Hovedparten af den resterende del af plasten energiudnyttes (42 %). Godt 30 % af plastaffaldet indsamles til genanvendelse, heraf skønnes mindre end 50 % reelt genanvendt. 

En del af plastaffaldet, ca 1,5-4 % af verdens plastproduktion, havner i vores have. I havet ender plastaffaldet på verdens strande, nedbrydes til mikroplast eller danner store "øer" af plast. FN skønner, at skaderne på havmiljøet udgør mindst 8 mia. USD pr. år. 

Den største del, ca 40 %, af den anvendte plast anvendes til emballager. Emballageplast består af meget forskellige typer og kvalitet af plast som ofte vanskeliggør genanvendelse af plasten. Emballageplasten kan også være forurenet med fødevarerester, der også vanskeliggør genanvendelse.
Det anslås, at 95 % af værdien af plastemballagematerialerne på verdensplan går tabt efter kun én forbrugscyklus. 


På EU-niveau genanvendes ca 41 % af plastemballagerne, fordelt på 37 % genanvendelse af husholdningsemballager og 47 % af plastemballager fra erhverv. I Danmark genanvendes 32 % af plastemballagerne. Danmark ligger dermed i den dårligste fjerdedel hvad angår genanvendelse af plastemballager. Kun 17,2 % af plastemballagerne fra husholdningerne genanvendes i Danmark, her er Danmark det næstdårligste land i EU, kun Ungarn er dårligere. 

Genanvendelse af plast

Af de indsamlede danske plastmængder udgør plast fra husholdninger ca 30%. Danmark er dermed et af de lande i EU, der genanvender mindst plastemballage fra husholdningerne.

I 2015 indsamlede Danmark ca 31 % af plastemballagen fra husholdninger til genanvendelse. Danmark ligger dermed i den dårligste fjerdedel hele EU, hvor den gennemsnitlige indsamlingsprocent er ca 41 i 2016. 




Plastemballage udgør en større og større del af husholdningsaffaldet (Econet). En del kommuner har fastsat klimamål, der skal gøre kommunerne CO2-neutrale og arbejder i den forbindelse på at udsortere plastaffald fra husholdningerne til genanvendelse, da forbrænding af plastaffaldet vil belaste energiproduktionen på affaldsforbrændingsanlæggene med CO2-emissioner.

Plastemballager designes med det formål at transportere, opbevare og beskytte en vare. For fødevarer handler det endvidere om at forlænge fødevarens holdbarhed. Når plastemballagen har udtjent sit formål og bliver til affald, er håndteringen og genanvendelse af plastmaterialet ikke tænkt ind på forhånd. Dette gør det ofte vanskeligt at genanvende plastaffaldet og holde det i et lukket kredsløb. Det er derfor vigtigt, at stimulere hele værdikæden til udvikling/innovation, som sikrer, at emballageplastressourcerne bevares i kredsløb.

Hvordan genanvendes plastaffald?
Der findes mange forskellige typer plast og der er stor forskel på, hvordan de kan genanvendes. Genanvendelsen af plastaffald kan vanskeliggøres af plastens indhold af additiver. Additiver er stoffer, som tilsættes plasten for at give plasten de ønskede egenskaber og udseende. Der findes flere hundrede additiver og indholdet i plasten varierer fra få procent til lidt over 50 procent. Når plastaffaldet genanvendes bliver de fleste additiver i plasten, da det er svært at fjerne dem fra plasten.

De mest almindelige plasttyper er PET, PE-HD (HDPE), PE-LD (LDPE), PP, PS og PVC. Hvilken plasttype der er tale om, kan som regel ses på den mærkning de fleste plastemner har. Mærkningen er en trekant med et tal. Tallet henviser til den enkelte plasttype. PET har f.eks. tallet 1 og PVC tallet 3. Du kan se en tabel med plastmærkning i et notat fra Plastindustrien her.

De største potentialer for at genanvende og lukke materialekredsløbene for plastressourcerne vurderes i dag til at findes inden for fødevareemballager af typen PET og PE-HD.

Når plastaffald genanvendes, foregår det på forskellige måder. Fælles for alle måderne er dog, at plastaffaldet indsamles, renses, sorteres, neddeles og sluttelig pelleteres til endelig genanvendelse.

I Danmark indsamles plastaffaldet typisk fra genbrugsstationer eller husholdninger, hvorefter det i nogle tilfælde forsorteres, inden det transporteres til udenlandske mekaniske genanvendelsesanlæg.

På genanvendelsesanlæggene bliver plastaffaldet typisk sorteret i forhold til polymertype, farve mv. og renset/vasket for urenheder. Jo renere plasten kan sorteres, des lettere er den at genanvende. Dvs. at den sorterede plast helst skal bestå af kun én polymertype. Sorteringen foregår både mekanisk og manuelt. Den manuelle sortering foregår typisk som en forsortering eller en eftersortering. Den automatiske sortering kan omfatte infrarød gennemlysning, luftstrøms-separation, separation i vand, centrifugering, magnetisme mv. Efter sortering bliver plasten neddelt, malet, flaget, extruderet og pelleteret eller granuleret, hvorefter plasten er klar til at indgå i nye plastprodukter. Alle processerne foregår som regel i en integreret proces.

Kemisk genanvendelse
Plastgenanvendelsen kan i sjældne tilfælde ske ved en kemisk proces, hvor affaldsplastens polymerer nedbrydes til monomerer eller olieprodukter ved hjælp af varme og/eller kemiske hjælpestoffer. Kemisk genanvendelse er dog ofte en dyr proces og produktkvaliteten relativt dårlig. Teknologien er stadig under udvikling, men har, ifølge store aktører på markedet, store potentialer. 

Produktion af brændstof
Endeligt er det også muligt at nyttiggøre plasten til produktion af brændstof. Her nedbrydes polymererne delvist til olie- eller diesellignende forbindelser der så kan anvendes i transportsektoren. Ved denne nyttiggørelsesform mistes en del af de ressourcer der er anvendt til at producere plasten, hvorfor denne nyttiggørelse kun bør anvendes på plast der ikke kan genbruges eller genanvendes. Det kan for eksempel være plast af ringe kvalitet som plast fra havmiljøet. 

Danmark og plast

Plastemballage fra husholdningerne er et prioriteret område i Regeringens nationale ressourcestrategi og er omfattet af det generelle mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022. Flere kommuner har allerede taget initiativ til øget plastindsamling eller undersøger muligheder for genanvendelse af plastaffaldet. Der eksisterer dog en række udfordringer, som især knytter sig til de mange forskellige plasttyper og kvaliteter. 

Regeringen er i gang med at udarbejde en national dansk plasthandlingsplan. Udkast til handlingsplanen forventes i 2018. Planen forventes at have følgende temaer i fokus: 

 

  • Forebyggelse af plastaffald
  • Øget genbrug og genanvendelse af plast
  • Reduktion af forurening fra plastaffald
  • Mikroplast
  • Design og innovation
  • Internationale indsatser
  • Uddannelse og forskning
  • Finansiering – hvordan forbedrer man økonomien i plast?
  • Plastemballage
  • Øget viden blandt borgere (oplysningskampagner, etc.)


Lovgivning
Håndtering af affald er fastlagt i affaldsbekendtgørelsen, som fastsætter krav til, hvordan affald skal håndteres, samt hvilke indsamlingsordninger kommunerne til etablere. For plastaffald fremgår det af § 31, at kommunen skal etablere en indsamlingsordning for genanvendeligt plastemballageaffald, herunder for affald i form af plastflasker og -dunke. Kommunen skal endvidere etablere en indsamlingsordning for PVC-affald. Indsamlingsordningen kan være en bringeordning (f.eks. genbrugsstation) eller en henteordning (separat indsamling ved husstanden).

Plastemballageaffald er tillige omfattet af bekendtgørelsen om visse krav til emballager (Emballagebekendtgørelsen), som også implementerer EU's emballagedirektiv. Det fremgår af bekendtgørelsen, at plastkasser og plastemballager bør holdes i et lukket produktkredsløb. Når det ikke er muligt at bruge kasserne og pallerne mere bør plasten så vidt muligt genanvendes til nye kasser og paller eller brændes. 

EU og plast

Nuværende regulering 
De retlige rammer for at behandle affald i Europa er fastlagt i EU's affaldsdirektiv. Direktivet indeholder blandt andet en prioriteringsrækkefølge for, hvordan affald skal håndteres - det såkaldte affaldshierarki, hvor forebyggelse og forberedelse til forebyggelse prioriteres højest, dernæst genanvendelse og endelig energiudnyttelse samt deponering.

Affaldsdirektivet fastlægger, at medlemslandene senest i 2025 skal indføre en producentansvarsordning for emballager, herunder plast. Herudover fastsætter affaldsdirektivet en række genanvendelsesmål for både emballager under et og plast.

Emballager: 
2020: 55 %
2025: 65 %
2030: 70 %
Dansk genanvendelse i 2015 (beregnet som indsamlet mængde): 73 %

Plast: 
2020: 22,5 %
2025: 50 %
2030: 55 %
Dansk genanvendelse i 2015 (beregnet som indsamlet mængde): 31 %

EU Kommissionen vedtog april 2015 reduktionsmål for anvendelsen af plastikposer med en tykkelse på under 50 mikrometer, dog ikke de helt tynde, som bruges til f.eks. frugt. Forbruget af de helt tynde plastposer skal dog rapporteres til EU. Det nye reduktionsmål er fastsat i et nyt direktiv om plastposer 2015/720/EU. Medlemslandene kan vælge mellem to løsninger: at indføre en afgift på alle plastikposer senest ved udgangen af 2018 eller vedtage reduktionsmål på maksimum 90 plastikposer pr. indbygger pr. år i 2019 og 40 plastiskposer i 2025. I 2017 skal EU Kommissionen foreslå en fælles mærkningsordning for biologisk nedbrydelige og komposterbare plastikposer.

I 2010 blev der brugt ca. 90 milliarder engangsplastikposer i EU og ca. 8 milliarder vurderes at havne i miljøet. Hver EU-borger bruger i gennemsnit bruger omkring 200 plastikposer årligt, hvoraf ca. 92 % er engangsposer. Dansk Erhverv anslår, at Danmark årligt bruger ca. 80 plastikposer pr. borger, dermed opfylder Danmark allerede reduktionsmålet for 2019. Danmark siden 1993 haft en afgift på plastikposer. 


EU-strategi for plast
EU Kommissionen udgav i 2018 en europæisk strategi for plastaffald i miljøet i erkendelse af, at affaldsdirektivet ikke i tilstrækkelig grad adresserer udfordringerne med plastaffald. Håndteringen af plast, ikke kun som affald, i EU er utilstrækkelig og der ligger store økonomiske og miljømæssige potentialer i at gentænke den måde hvorpå EU producerer, forbruger og bortskaffer plast. Plast skal efter strategien indgå i den cirkulære økonomi og plastaffald anskues som en værdifuld ressource der skal udnyttes og ikke deponeres eller forbrændes. 

Strategien har til formål at: 

  • Gøre genanvendelse til en god forretning for virksomhederne: Der vil blive udviklet nye regler for emballage for at forbedre genanvendeligheden af al den plast, der findes på markedet, og øge efterspørgslen efter produkter bestående af genanvendte plastmaterialer. Den øgede indsamling af plast indebærer, at der opføres bedre og større genanvendelsesanlæg, og at der indføres bedre og mere standardiserede systemer for særskilt indsamling og sortering af affald i hele EU. Det vil give skønnet besparelser på omkring 100 euro pr. ton indsamlet affald. Det vil også skabe større merværdi for en mere konkurrencedygtig og robust plastindustri.
  • Nedbringe mængden af plastaffald: Som følge af europæisk lovgivning er brugen af plastikposer allerede blevet reduceret betydeligt i adskillige medlemsstater. Med de nye planer rettes fokus nu mod andre engangsplastvarer og fiskeredskaber, der vil blive ydet støtte til nationale oplysningskampagner, og der vil blive set på behovet for nye EU-regler med udgangspunkt i høringer af berørte parter og anden dokumentation. Kommissionen vil også træffe foranstaltninger til at begrænse brugen af mikroplast i produkter og indføre særlige mærker for bionedbrydelig og komposterbar plast.
  • Forhindre, at affald udtømmes i havet: Nye regler om havnemodtagefaciliteter vil sætte ind mod havaffald fra kilder til søs ved hjælp af foranstaltninger til at sikre, at affald, der produceres om bord på skibe eller indsamles på havet, ikke blot efterlades der, men bringes tilbage til land og undergår en passende behandling. Reglerne omfatter også foranstaltninger til at nedbringe den administrative byrde for havne, skibe og de kompetente myndigheder.
  • Fremme investering og innovation: Kommissionen vil udstede retningslinjer til de nationale myndigheder og europæiske virksomheder for, hvordan de kan hjælpe med at minimere mængden af plastaffald ved kilden. Der vil blive ydet mere støtte til innovation, idet der afsættes yderligere 100 mio. EUR til udviklingen af mere intelligente og mere genanvendelige plastmaterialer, effektivisering af genanvendelsesprocesser samt sporing og fjernelse af farlige stoffer og forurenende stoffer fra genanvendt plast.
  • Anspore til en omstilling i hele verden: Samtidig med at EU gør sit hjemmearbejde, vil EU arbejde sammen med andre partnere fra resten af verden for at finde globale løsninger og udvikle internationale standarder. 


Grønbog om PVC
EU Kommissionen har endvidere fokus på PVC plast på baggrund af medlemsstaterne diskussioner om PVC plastens mulige miljø- og sundhedsbelastende egenskaber. Kommissionen har udarbejdet en grønbog om PVC, som identificerer en række miljømæssige påvirkninger som f.eks. de anvendte additiver (tungmetaller og kemikalier) og affaldshåndteringen af PVC (genanvendelse, forbrænding, deponering). Grønbogen foreslår, at der udarbejdes en horisontal fælles PVC strategi og PVC industrien i Europa har underskrevet en frivillig aftale om at udvikle bæredygtig PVC plast med f.eks. et reduceret indhold af tungmetaller, bedre muligheder for genanvendelse mv.

PVC LCA
EU Kommissionen har udarbejdet en livscyklusvurdering af PVC plast baseret på eksisterende undersøgelser, data mv. Rapporten konkluderer, at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt produktionsfasen eller brugsfasen af PVC giver anledning til den største påvirkning af miljøet. Generelt manglede der nyere data og meget få studier beskrev brugsfasen. Find EU Kommissionens LCA studie om PVC her.

Visning
loading
Flere