Tekstiler

Brugte tekstiler og tekstilaffald er et område, som har fået øget bevågenhed de seneste år, bl.a. på grund af deres oplagte cirkulære potentiale, der på nuværende tidspunkt langt fra udnyttes. I den ene ende af værdikæden er der god evidens for, at tekstilproduktion er en af de mest miljøbelastende aktiviteter overhovedet, set på globalt plan, mens vi i den anden ende af værdikæden også ved, at der, til trods for at vi i Danmark er relativt gode til at indsamle brugte tekstiler, fortsat er rigtig store mængder brugt tekstil, der hverken indsamles til genbrug eller genanvendelse. Der er derfor kommet fokus på, hvordan tekstiler kan produceres med mindre ressourceforbrug og miljøbelastning, hvordan mængderne af tekstilaffald kan mindskes samt ,hvordan andelen af de indsamlede tekstiler, der genbruges og herefter genanvendes, kan øges. 

På denne side kan du finde relevant information om indsamling, sortering og håndtering af brugte tekstiler og tekstilaffald fra både Danmark, Norden og EU. Hovedtræk inden for området er beskrevet i teksten neden for, under følgende overskrifter:

  • Tekstiler i Danmark
  • Indsamling, behandling og miljøeffekter
  • Eksport af brugte tekstiler
  • Nordisk samarbejde om brugte tekstiler
  • Tekstiler i EU

Du kan også finde meget mere viden om emnet i menuen til højre, i form af links til relevante rapporter og hjemmesider samt nederst i vores nyhedsstrøm om emnet, der løbende publiceres. 


Denne side er opdateret i juli 2019.

Tekstiler i Danmark

I juni 2018 præsenterede Miljøstyrelsen nye data for de danske tekstilflow (se link til rapporten i bjælken til højre). De nye data viser, at det gennemsnitlige danske forbrug af tekstiler ligger på 15 kg/capita, hvoraf de 13 kg er fra husholdningerne, mens de resterende knap 2 kg er fra offentlige institutioner og erhverv. Knap 3/4 af de nye tekstiler er beklædning, mens de øvrige mængder består af bolig(lignende)tekstiler og arbejdstøj fra både private og erhverv.

Danske initiativer på området
Tekstilaffald var et prioriteret område i den danske Regerings strategi for affaldsforebyggelse, Danmark uden affald II. Ifølge strategien er regeringens målsætning: ”at gøre det lettere for tekstilvirksomhederne at reducere miljøbelastningen i produktionsfasen og gøre det nemmere at genbruge og genanvende tekstiler, bl.a. ved at mindske brugen af problematiske stoffer i tekstilerne”. Regeringen ville ifølge strategien "følge udviklingen af tøj og tekstiler, herunder fra genbrugsbranchen samt antallet af miljømærket tøj og tekstiler".  Herudover ville regeringen:

  • Igangsætte et partnerskab ”giv dit tøj længere levetid”
  • Give tilskud til virksomheder, der vil miljømærke deres tekstiler
  • Vedtage miljøkrav til indkøb af tekstiler i "Partnerskabet for grønne indkøb"
  • Videnopbygge og erfaringsudveksle omkring problematisk kemi i "Partnerskabet for kemi i Tekstiler"
  • Samarbejde med Launch Nordic
  • Implementere aftale mellem regeringen og tekstilbranchen om ansvarlig tekstil og beklædningsproduktion i Bangladesh, samt
  • Undersøge mikroplast i tekstiler og kosmetik som ophobes i vandmiljøet

Indsamling, behandling og miljøeffekter

Indsamling og genbrug
Ifølge føromtalte data fra Miljøstyrelsen vurderede man i grove træk, at ca. halvdelen af tekstilerne fra husholdningerne i 2016 blev indsamle separat. Langt den største del af de indsamlede tekstiler blev indsamlet af private aktører, mens en mindre del blev indsamlet af kommunale og fælleskommunale aktører. På nuværende tidspunkt indsamler private brands kun brugte tekstiler i et meget lille omfang.

Af det separat indsamlede tekstil blev omtrent 60% eksporteret til udlandet, mens en tredjedel blev genbrugt direkte her i landet. Omkring 6% af det separat indsamlede tekstil blev brændt. De tekstiler, der ikke indsamles separat, svarende til ca. halvdelen af den samlede mængde, ender som hovedregel til forbrænding. 

For de tekstiler, der stammer fra offentlige institutioner og erhverv, formodes op til 90% at blive brændt. Data for denne mængde vurderes imidlertid til at være meget usikre.

Ifølge den nye opgørelse er danskerne generelt gode til at aflevere deres brugte tekstiler – og også til at vurdere, hvad der er egnet til direkte genbrug såvel som, hvad der ikke er. For til trods for at det kun er halvdelen af de brugte tekstiler der indsamles, når man måler på mængder, så er det ifølge de seneste data primært den mest værdifulde halvdel, som borgerene afleverer. Et nyligt studie fra DTU vurderer imidlertid værdierne i de kasserede tekstiler til at være noget højere, end man gjorde i Miljøstyrelsens undersøgelse.

Uanset potentialerne har EU's nye affaldsdirektiv besluttet, at Danmark og de øvrige medlemsstater fra og med 2025 skal indsamle tekstilerne separat. Hvordan det skal gøres og hvem der skal gøre det, skal Danmark nu bruge de næste par år på at undersøge.   

Du kan finde et inspirationskatalog vedrørende øget indsamling af tekstiler her.


Genanvendelse af tekstilaffald
Der er endnu et stykke vej til fiber-til-fiber genanvendelse af post-forbruger tekstilaffald, men mange aktører, både indenlands såvel som udenlands, arbejder dels på at udvikle nye og dels på at forbedre eksisterende teknologier for både indsamling, sortering og genanvendelse af tekstiler.

I juni 2019 afholdt DAKOFA et seminar om emnet, hvor der blev gjort status for genanvendelse i både ind- og udland. Du kan finde præsentationer fra dagens seminar her samt finde en sammenfatning over teknologiudviklingen inden for området her.

Sortering til genanvendelse
I Sverige har man besluttet at etablere en automatisk sorteringscentral for tekstiler, som skal lede til højkvalitets genanvendelse. Arbejdet kører i regi af projektet SIPTex og målet er at etablere en sorteringsenhed, der efter manuel frasortering af de genbrugsegnede tekstiler, bedst muligt kan levere tekstilaffald, der er tilpasset tekstilgenanvendernes og tekstilproducenternes kvalitetskrav. Projektet kører under ledelse af svenske konsulenter fra IVL i samarbejde med ti aktører fra både det private erhvervsliv såvel som fra det offentlige. Du kan læse mere om projektet her samt i en præsentation fra DAKOFAs juni-seminar om emnet her.

På internationalt plan har et konsortie af europæiske aktører udviklet den såkaldte FIBERSORT-teknologi, der skal kunne udføre automatisk sortering af tekstiler i forhold til både fibre og farver. Målet er, at outputtet fra sorteringsprocessen vil være anvendeligt til en senere genanvendelsesproces. Du kan læse mere om teknologien her. DAKOFA's netværk for tekstiler besøgte anlægget i forbindelse med en studietur til Holland. Du kan læse mere om oplevelserne og de hollandske erfaringer i hhv. denne og denne nyhed.

Miljøeffekter ved forskellige former for håndtering
Nordisk Ministerråd har også fokuseret på miljøeffekterne ved håndtering af de brugte tekstiler. I en rapport fra 2017 fastslår man ved brug af LCA-metoder, at genbrug af tekstiler langt større miljøgevinster end genanvendelse men også, at genbrug giver en langt større økonomisk værdi end genanvendelse. Undersøgelsen blev suppleret med et beregningsværktøj, som beslutningstagere kan anvende i forbindelse med fastlæggelse af strategier for både indsamling og håndtering af brugte tekstiler. Det kan eksempelvis være en kommune, en privat erhvervsdrivende eller en stor organisation med et højt forbrug af tekstiler, som altså nu vil kunne komme med en kvalificeret vurdering af, hvad de miljømæssige gevinster vil være ved at påbegynde eller øge indsamling af brugte tekstiler. Ifølge resultaterne er der imidlertid stadig brug for mere viden, for at kunne vurdere de potentielle fordele ved øget indsamling og behandling af tekstilaffald. Bedre kendskab til både mængderne samt tekstilernes sammensætning og kvalitet er således nødvendig, førend det vil være muligt at komme med præcise bud på, hvor store gevinster der vil kunne hentes. Et eksempel, som holdet bag undersøgelsen har udarbejdet, indikerer imidlertid, at det ser ud til at der er store gevinster at hente i forhold til både udledning af CO2 og vandforbrug. Du kan finde link til hele rapporten samt det konkrete værktøj i menuen til højre.

På meta-niveau har svenske forskere senere hen undersøgt studier af forskellige former for behandling af brugte tekstiler og tekstilaffald og generelt konkluderet, at affaldshierarkiet holder stik, når det kommer til tekstilerne. Studiet blev præsenteret på DAKOFAs juni-seminar, som du kan finde her.

Design til genbrug og genanvendelse
Danish Fashion Institute har i efteråret 2017 lanceret en "Design for longevity" platform som skal give designere viden, inspiration og konkrete værktøjer til designere, der gerne vil designe til lang holdbarhed, genbrug og genanvendelse. Du kan læse mere på platformens hjemmeside her.

 

 

Eksport af brugte tekstiler

I 2016 fik Nordisk Ministerråd udarbejdet en ny undersøgelse, hvor man bl.a. viste, at Polen, Litauen og Bulgarien er de lande, som modtager de største mængder af brugt tekstil fra den nordiske region. Det er primært i disse, og en håndfuld øvrige europæiske lande, hvor tekstilerne i første omgang "lander" til sortering, hvorefter de som oftest eksporteres videre ud i verden. De bedste 10 procent af det genbrugelige tekstil forbliver til videresalg inden for de europæiske grænser, mens den næstbedste kvalitet, svarende til ca. halvdelen af tekstilerne, bliver eksporteret til Afrika, Mellemøsten og også Europa. Den mest ringe kvalitet af genbrugstekstil, svarende til ca. 15%, eksporteres til Asien, mens de resterende knap 30% sendes til kludeproduktion, genanvendelse, mekanisk genanvendelse og affaldsbehandling. Idet den indledende sortering primært foregår inden for europæiske grænser, er der forsvindende lidt tekstilaffald, som eksporteres til lande, som ikke kan håndtere det. Eksporten til regioner som Afrika og Asien består således udelukkende af tekstil til genbrug.

I tillæg til de miljømæssige konsekvenser, har holdet bag undersøgelsen også fokuseret på, hvilken effekt import af brugt tekstil fra de nordiske lande kan have på lokale tekstilindustrier i eksempelvis de afrikanske lande. Resultaterne viser umiddelbart, at der kan være en vis risiko for, at de billige brugte tekstiler, til en vis grad, har konkurreret med de lokale tekstilindustrier, men også, at import af billige tekstilvarer fra især Asien, udgør en mindst ligeså stor risiko for den lokale industri. Til gengæld er de brugte nordiske tekstiler med til at skabe arbejdspladser for mere end 10.000 afrikanske handlende og giver samtidig de lokale mulighed for at købe tøj af en væsentlig bedre kvalitet, end de ellers ville have råd til. Du kan finde hele undersøgelsen om eksport af tekstiler fra den nordiske region i menuen til højre.

Nordisk samarbejde om brugte tekstiler

I 2015 præsenterede de nordiske miljøministre en fælles politisk erklæring og en ambition om, at gøre den nordiske tekstilbranche førende inden for bæredygtigt design, produktion og forbrug frem mod 2020. Samtidig lancerede Nordisk Ministerråd en egentlig Nordisk Handlingsplan for bæredygtig mode og tekstiler med undertitlen: Velklædt i et rent miljø. Handlingsplanen tager afsæt i den viden og de initiativer, der på daværende tidspunkt fandtes på området i Norden og internationalt. De nordiske miljøministre lægger i handlingsplanen særligt vægt på vidensdeling, formidling og dialogskabende aktiviteter, der kan være med til at fundere og udvikle det særlige nordiske fællesskab inden for mode- og tekstilbranchen. Handlingsplanen præsenterer fire fokusområder, hvorunder der blev igangsat seks projekter:

Fokusområde: Fremme af bæredygtigt nordisk design

  • Initiativ: Bæredygtigt Nordisk mode- og tekstil Akademi

Fokusområde: Mindre miljøbelastning i produktionen

  • Initiativ: Styrket Nordisk indflydelse i EU ift. kemikalieregulering
  • Initiativ: Frivillige brancheaftaler om bæredygtig tekstilproduktion

Fokusområde: Større marked for flere miljørigtige tekstiler

  • Initiativ: Nordisk vejledning og samarbejde om grønne indkøb
  • Initiativ: Fremme af udbuddet af miljømærkede produkter

Fokusområde: Markedsudvikling mod mere genbrug og genanvendelse.

  • Initiativ: Fokus på markedsmæssige barrierer og drivkræfter

Du kan finde handlingsplanen her

Handlingsplanen er blevet implementeret hen over årene 2015, 2016 og 2017. I begyndelsen af 2017 udarbejdede Miljøstyrelsen en statusrapport over de aktiviteter, som var relateret til planen, og den viser overordnet, at man under alle initiativerne har fået gennemført konkrete processer, platforme og netværk, som man ønsker, skal fortsætte efter handlingsplanens udløb. Du kan finde statusrapporten her

Siden 2012 har Nordisk Ministerråd også fået udarbejdet en lang række projekter omkring brugte tekstiler og tekstilaffald i Norden. Det første projekt opgjorde bl.a. mængden af brugte tekstiler i hhv. Danmark, Sverige og Finland. Siden den første rapport præsenterede Ministerrådet endnu tre projekter om tekstiler, der blev lanceret under det nordiske initiativ om Grøn Vækst: The Nordic Region - leading in green growth. I de tre projekter skulle det undersøges, hvordan en nordisk strategi for øget indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse kunne se ud, hvordan en såkaldt "commitment" for branchens aktører kunne se ud samt, hvordan man i nordisk regi kan arbejde videre med et eventuelt producentansvarssystem samt med nye forretningsmodeller inden for tekstiler. Du kan finde alle de nordiske Green Growth-rapporter i bjælken til højre.

Fælles nordisk certificeringsordning for aktører i indsamlingsleddet
Som opfølgning på en række projekter, der blev udarbejdet i regi af Nordisk Ministerråd, besluttede man at gennemføre et nordisk certificeringssystem, der skal certificere de aktører, som indsamler tekstiler i Norden. Certificeringen kan ske under forudsætning af, at de kan leve op til en række krav om bl.a. miljømæssig performance og gennemsigtighed i hele værdikæden. Mere specifikt, vil potentielle samarbejdspartnere kunne bruge det kommende certifikat til at vurdere, hvordan de certificerede aktører helt konkret arbejder med tekstilindsamlingen herunder eksempelvis, hvilke typer af tekstiler, som organisationen modtager, hvor og hvordan tekstilerne bliver behandlet og også, om organisationen stiller (specifikke) krav til samarbejdspartnere (sidstnævnte er ganske relevant i en dansk kontekst, da markedet for brugte tekstiler bl.a. indeholder en lang og grænseoverskridende værdikæde). Samtidig vil certificerede aktører også skulle forpligte sig til at indsamle alle slags tekstiler, inklusive det slidte, plettede, hullede og intime. Målet med certificeringsordningen er, at:

  • 50% af de indsamlede brugte tekstiler og tekstilaffaldet bliver genbrugt med udgangen af 2025 (uanset hvor i verden det er), og at 90% af det indsamlede materiale bliver genbrugt eller, hvor genbrug ikke er muligt, genanvendt
  • fordoble andelen af post-forbruger tekstiler, som bliver indsamlet separat, i 2025 sammenlignet med 2012
  • arbejde mod closed-loop genanvendelse frem for såkaldt downcycling
  • udrydde illegal indsamling, eksport og handel med post-forbruger tekstiler
  • øge gennemsigtigheden i forhold til, hvad målet med indsamlingen er og på den måde øge den generelle tillid til indsamlingsaktørerne 

Nordisk Ministerråd har endnu ikke udpeget en såkaldt ”system operator”, som kan stå for at administrere ordningen, og det er derfor endnu ikke muligt at ansøge om certificering. Status i juni 2019 er, at Nordisk Ministerråd vil gå videre med arbejdet. Du kan læse mere om projektet på ordningens hjemmeside her samt i rapporten om emnet i menuen til højre.

Tekstiler i EU

I Affaldsrammedirektivet, som blev revideret i 2018 er tekstilfraktionen, sammen med en række øvrige fraktioner, fremhævet særskilt. Det står således bl.a. nu klart, at alle EU’s medlemsstater skal sørge for, at der indføres separat indsamling af tekstiler senest pr. 1. januar 2025. Ifølge præamblen (den indledende tekst til selve direktivet) er det underordnet, hvilken type indsamlingsordning, der er tale om, og det er eksempelvis muligt at leve op til kravet ved at indsamle tekstilerne sammen med én eller flere andre fraktioner, hvis blot man kan sikre, at sammenblandingen ikke hindrer en høj kvalitet i genanvendelsen. 

Mere bredt, er det nu også besluttet, at tekstilerne tæller med i den overordnede definition af ”municipal waste”. Det betyder, at tekstilmængderne tæller med i både tælleren og nævneren, når ”den store brøk”, som skal afgøre, hvor meget municipal waste der genanvendes i Danmark og dermed også, hvor langt vi er i forhold til at opfylde de konkrete målsætninger for både forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, skal gøres op. Der findes endnu ikke et særskilt krav til forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse af tekstilerne, men Europa-Kommissionen skal senest med udgangen af 2024 have taget stilling til, om man skal sætte specifikke mål for netop denne fraktion.

Du kan læse mere om de nye krav her.

Visning
loading
Flere

Tema om tekstiler - januar 2020

Her finder du en slags opslagsværk om den nyeste viden og status for tekstiler og tekstilaffald anno januar 2020. Artiklerne blev produceret i forbindelse med et særnummer af DAKOFAs nyhedsbrev, og giver et godt indblik i status for tekstiler i Danmark og EU.

Du finder samlingen af artikler her

Rapporter og undersøgelser

Danske publikationer


Kortlægning af tekstilflows i Danmark 
Miljøprojekt nr. 2017, Miljøstyrelsen, Juni 2018

Håndtering af dansk tekstilaffald

Innovationskonsortiet INNOSORT, Teknologisk institut 2014

Mindre affald og mere genanvendelse i tekstilbranchen - Idéer fra aktørerne på tekstilområdet

Undgå affald, stop spild nr. 03, Miljøstyrelsen 2014

Tekstile genanvendelsespotentialer - Analyse af økonomisk og miljømæssigt potentiale i genanvendelse af tekstiler affaldsfraktioner i Danmark
Innovationsnetværk for Miljøteknologi 2013

Forundersøgelse om etablering af tekstilmølle i Danmark
 samt Etablering af tekstilmølle i Danmark

Teknologisk Institut 2012

DAKOFA gennemførte i 2014 en forebyggelsescamp i samarbejde med Miljøstyrelsen, hvor en lang række relevante aktører blev inviteret til at give input til regeringens forebyggelsesstrategi. Tekstilaffald var et af områderne og resultaterne af camp'en blev efterfølgende sendt Miljøministeren og Miljøstyrelsen, samt publiceret i en folder "Camp 14" 

Du kan finde folderen her


Publikationer fra Nordisk Ministerråd
Her har vi valgt at linke til de såkaldte "Policy Briefs", hvis muligt. Det er en slags "pixi-udgave" med hovedkonklusionerne fra projektet. Ønsker du at vide endnu mere, kan du blot søge efter titlen i Nordisk Ministerråds publikationsdata, hvor du finder baggrundsrapporten.

Green Growth publikationerne
The Nordic textile reuse and recycling commitment – a certification system for used textiles and textile waste (2017)

Nordic textile reuse and recycling: Increased collection, sorting, reuse and recycling of used textiles in the Nordic region. Summary and recomendations (2015)

The Nordic textile commitment: A proposal of a common quality requirement system for textile collection, sorting, reuse and recycling (2015)

A Nordic strategy for collection, sorting, reuse and recycling of textiles: Policy Brief (2015)

EPR systems and new business models: reuse and recycling of textiles in the Nordic region (2015)

 

Øvrige publikationer fra Nordisk Ministerråd
Stimulating textile-to-textile recycling (2017)

Textile-to-textile recycling: Ten Nordic brands that are leading the way (2017)

Greener textiles in hospitals: Guide to green procurement in the healthcare sector (2017)

Exports of Nordic Used Textiles: fate, benefits and impacts (2016)

Gaining benefits from discarded textiles: LCA of different treatment pathways (2016)

Brug tøjet - Brug hovedet - Skån miljøet: Changing consumer behaviour towards increased prevention of textile waste (2014)

Prevention of Textile Waste: Material flows of textile in three Nordic countries and suggestions on policy instruments (2012)


Særligt om Kemi i tekstiler
Miljøstyrelsens side om kemi i tekstiler

Miljøstyrelsen side om kemi i tekstiler til børn

Labelling of chemicals in textiles: Nordic Textile Initiative (2017)

Kortlægning af kemiske stoffer i tekstiler, Miljøstyrelsen Nr. 113 (2011)

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.