Nyhed: Første udspil til grøn skattereform vil ændre rumvarmeafgifter fra affaldsforbrænding

Forslagene i den første delrapport fra Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform indebærer bl.a. en delvis omlægning af de nuværende energiafgifter til en CO2-afgift, samt en reduktion i den danske CO2-afgift på 50 % af EU’s kvotepris for virksomheder omfattet af EU’s kvotehandelssystem, herunder de fleste affaldsforbrændingsanlæg. Rumvarmeafgiften fra affaldsvarme ændres mod en højere fossil CO2-afgift og en lavere generel energiafgift. Det kan øge incitamentet til afbrænding af biogent affald.


Affaldsvarme er med i denne rapport – affald til deponi i endelige rapport

Ekspertgruppen, som skal komme med input til en ensartet CO2-afgift som en del af en grøn skattereform, har afleveret sin første delrapport og fremlagde den på et pressemøde den 8. februar. Skatteministeriet annoncerede pressemødet på deres hjemmeside og refererede kort til rapporten samme dag som pressemødet sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministerierne skriver bl.a., at regeringen nu vil drøfte anbefalingerne med interessenter og Folketingets partier, og at ekspertgruppens endelige rapport ventes at komme i efteråret 2022.

Rapporten fremlægger tre mulige indretninger af CO2-afgiftssystemet, der hver bidrager med ca. 3,5 mio. ton reduktion i 2030 med henblik på at indfri 70 pct.-målsætningen. Rapporten omhandler udledninger fra industrien og øvrige erhverv (bortset fra landbrugets ikke-energirelaterede udledninger af metan og lattergas), udledninger fra ikke-vejgående transport og elproduktion samt fra produktion af individuel og kollektiv varme. Rapporten arbejder kun med klimaafgifter i produktionsleddet ved kilden til indenlandske CO2-udledninger og ikke med en klimaafgift i forbrugerleddet, som vurderes at være for usikkert, administrativt tungt og ikke at tilskynde den enkelte producent til at sænke sine udledninger. 

I denne nyhed fokuseres der på at bringe uddrag fra rapporten, hvor den i særlig omfang må forventes at påvirke affaldssektoren. Det gælder især afgifter i forbindelse med affaldsforbrænding, hvor affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften er de langt største. Uddragene er primært fra rapportens afsnit 3.1, som det kan anbefales at læse. En nærmere beskrivelse af de tre foreslåede modeller har været fremlagt i mange forskellige medier, og skal ikke beskrives her. De er godt beskrevet i rapportens korte resume, og der henvises til dette. Desuden vil en eventuel indirekte (negativ) påvirkning på afsætningen af biogas via naturgasnettet ikke indgå i denne nyhed. 

Udledninger fra landbruget og transportsektoren ventes at udgøre langt størstedelen af Danmarks samlede udledninger i 2030. Landbrugets ikke-energirelaterede udledninger skønnes at udgøre ca. 13 mio. ton CO2 i 2030, mens udledningerne fra vejgående og øvrig transport ventes at være ca. 11,1 mio. ton. Affald til deponi og F-gasser og øvrige kilder ventes at udlede ca. 1,1 mio. ton i 2030. Disse områder behandles ikke i denne rapport men istedet i Ekspertgruppens endelige rapport.

Rapportens forslag til ændrede afgifter relateret til affaldsforbrænding - uddrag

Fossilt affald til forbrænding er i dag pålagt affaldsvarme- og tillægsafgift, der tilsammen svarer til energiafgiften på andre fossile brændsler. Udledningerne fra affaldsforbrænding er endvidere pålagt CO2-, NOX- og svovlafgift. Biogent affald i rene læs er ligesom biomasse afgiftsfritaget. Biogent affald, der er blandet med fossilt affald, pålægges dog i praksis både affaldsvarme- og tillægsafgift.

Hovedparten af de danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og dermed skal de fleste danske affaldsforbrændingsanlæg betale kvoteprisen for den fossile udledning fra forbrænding af affald. Det konkrete CO2-afgift til EU baseres på opgørelserne til EU’s kvotehandelssystem, og de største anlæg har målinger af den fossile andel af affaldet via røggassen, mens øvrige anlæg betaler CO2-afgift på basis af det skønnede forbrug ganget med en fastsat emissionsfaktor for blandet affald.

For rumvarmeafgifterne, dvs. energiafgifterne for kollektiv og individuel varme, omlægges en del af energiafgiften til CO2-afgift svarende til størrelsen på den generelle CO2-afgift i ikke-kvotesektoren. CO2-afgiften vil således være ens på tværs af anvendelser. En del af energiafgiften på rumvarme bevares, da den nuværende afgift overstiger de foreslåede niveauer for CO2-afgiften.

En delvis omlægning vil medføre en forhøjelse af CO2-afgiften svarende til det generelle niveau i industrien og en tilsvarende lempelse af energiafgifterne. Med omlægningen vil der som udgangspunkt være tale om en mere præcis beskatning af CO2. Omlægningen er balanceret efter, at afgiftssatsen pr. ton CO2 er uændret for naturgas gældende for både kvote- og ikke-kvoteomfattet rumvarme. Det vil medføre ændrede samlede afgifter (summen af energiafgifter og en CO2-afgift) for øvrige brændsler end naturgas og vil indebære, at den samlede afgiftsbelastning af øvrige fossile brændsler i gennemsnit stiger med ca. 50 kr. pr. ton CO2 i 2030.

Energiafgifterne på affald pålægges blandede affaldslæs og dermed også biogent affald. Når der tages højde for, at det biogene affald i blandede læs i dag er pålagt den fulde energiafgift, så er den gennemsnitlige afgift på affald omregnet til kr. pr. ton CO2 ca. 1.700 kr. her i 2022. De gennemsnitlige afgifter på affald forventes, med den gældende beregningsmetode, at stige frem mod 2030 til ca. 2.600 kr. Det skyldes, at den fossile andel i affaldet forventes at falde, hvorfor den nuværende energiafgift på affaldsmængden vil omfatte en mindre mængde CO2. Dette skøn er baseret på sammensætningen af dansk affald og tager således ikke højde for importeret affald. Til orientering, så arbejder modellerne i rapporten generelt med en gradvis indfasning i 2025-2030 af ændringer som følge af en grøn skattereform.

Forslagenes betydning for biogent affald i blandede læs, for affaldstaksten og for varmeprisen - uddrag

I modellerne indgår som nævnt en delvis omlægning af rumvarmeafgiften til en (fossil) CO2-afgift. Det nævnes dog også, at ved omlægningen indføres ikke et nedslag i CO2-afgifter for den kvoteomfattede fossile varmeproduktion (red.: denne korte indledning er uddrag af rapportens afsnit 3.1.2 og tilføjet denne nyhed den 12. maj).

Ved en delvis omlægning lempes energiafgiften på biogent affald i den blandede affaldsmængde uden en modsatrettet stigning i CO2-afgiften. Dermed lempes afgiften for biogent affald samlet set. 

Langt de fleste affaldsmængder til forbrænding udgøres af blandet affald, hvor der i dag skønnes at være ca. 45 pct. fossilt energiindhold i det forbrændingsegnede affald. Det fossile energiindhold ventes at falde til lidt under 30 pct. frem mod 2030. En omlægning og forhøjelse af afgiften for afbrænding af fossilt affald forventes umiddelbart at reducere incitamentet til at afbrænde fossilt affald. Det vil alt andet lige øge incitamentet til udsortering af det fossile affald i blandede affaldslæs og dermed øget genanvendelse samt bidrage til opfyldelse af 70 pct.-målet. Omlægningen vil samtidig medføre en lavere afgift på afbrænding af det biogene affald i blandede læs, hvilket kan øge tilskyndelsen til at forbrænde og eventuelt importere en større mængde biogent affald i blandede læs.

Grundet en række individuelle forhold kan det ikke entydigt skønnes, hvordan affaldsforbrændingsanlæggene vil overvælte en afgiftslempelse i fx affaldstakst og som følge deraf de kommunale affaldsgebyrer for husholdninger og erhverv eller varmepriser. Der er desuden geografisk forskel på energikilder inden for både individuel opvarmning med olie- og naturgasfyr samt kollektive varme-områder med bl.a. affaldsvarme og naturgas, hvorfor der kan være betydelige geografiske forskelle i ændringerne i varmeprisen.

Anbefaler særskilte undersøgelser om mulige uønskede effekter mht. genanvendelse - uddrag

En lempet belastning af det biogene affald kan imidlertid øge incitamentet til afbrænding af biogent affald, hvilket er i modstrid med intentionerne i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” samt Danmarks EU-forpligtelse til at genanvende affald frem for at forbrænde det. Som det fremgår af rapportens tabel 3.2, så bliver den fossile affaldsvarme isoleret set dyrere, men samlet bliver affaldsvarme billigere. Det vil modvirke en kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingssektoren og kan udfordre opfyldelsen af EU’s genanvendelsesmål.

Hertil bemærkes, at det for nuværende ikke er muligt at skønne over effekterne af en omlægning af rumvarmeafgifterne på affaldsområdet, herunder EU-forpligtelser for affaldssektoren, kapacitetstilpasning, import, udsortering og genanvendelsesmål. Det skyldes, at der inden for de seneste år er gennemført en række ændringer inden for affaldssektoren, der endnu ikke er trådt i kraft. De konkrete effekter skal derfor undersøges nærmere, herunder samspillet med øvrig regulering. Det vurderes umiddelbart at ligge uden for Ekspertgruppens undersøgelsesområde, og Ekspertgruppen anbefaler, at dette undersøges yderligere særskilt fra Ekspertgruppens arbejde.   

Ekspertgruppens rapport "Grøn skattereform. Første delrapport", februar 2022, kan hentes via Skatteministeriets hjemmeside her eller via Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside her.

En nærmere beskrivelse af de overordnede principper for beregningen af varme- og CO2-afgifterne ved affaldsforbrænding kan findes i DAKOFAs vidensbank her