Tekstiltema

I 2019 oplevede vi, at tekstilerne for alvor kom på dagsordenen, og med dette temanummer af nyhedsbrevet ønsker vi derfor at samle op og præsentere et udpluk fra den store mængde viden fra både ind- og udland, som kan hjælpe de danske aktører med at løfte tekstilerne højere op i affaldshierarkiet.

For nogen kan temanummeret anvendes som en introduktion til emnet, mens det for andre måske snarere vil kunne anvendes som en referenceliste med links til et udpluk af de vigtigste undersøgelser og rapporter, som man herefter selv kan dykke videre ned i. Men uanset hvilket niveau, du læser artiklerne ud fra, kan vi stærkt anbefale, at du melder dig under vingerne af DAKOFAs tekstilnetværk, som har vokset sig stort og stærkt både hvad angår antal deltagere og repræsentation af værdikæden.

Tekstiltemaet består som nævnt af seks artikler med hver deres tema, som vil kunne læses enkeltvis eller i forlængelse. De første to nyheder sætter primært fokus på den nuværende situation i forhold til hhv. rammebetingelser, internationale initiativer og miljøeffekter, mens de sidste fire artikler omhandler brug og forbrug, genbrug og nye forretningsmodeller, genanvendelse samt en særlig artikel med fokus på SMV’erne. Artiklerne er primært baseret på den seneste viden fra European Clothing Action Plan (ECAP) samt det svenske forskningsprogram Mistra Future Fashion, og bliver suppleret med kilder fra bl.a. Ellen MacArthur Fonden, det Europæiske Miljøagentur og Europa-Kommissionen.


Nyhed: Tekstilnyhed #1: Tekstilerne på dagsordenen – europæiske rammebetingelser og nationale initiativer

Nyhed: Tekstilnyhed #2: Tekstiler og miljøeffekter – hvad ved vi?

Nyhed: Tekstilnyhed #3: Køb og forbrug af tøj og tekstiler

Nyhed: Tekstilnyhed #4: Øget genbrug og nye forretningsmodeller

Nyhed: Tekstilnyhed #5: Genanvendelse

Nyhed: Tekstilnyhed #6: Særligt om SMV’er
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.