Nyhed: Tekstilnyhed #1: Tekstilerne på dagsordenen – europæiske rammebetingelser og nationale initiativer

2019 var et år, hvor tekstilerne i dén grad blev sat på dagsordenen – særligt i en europæisk kontekst, hvilket bl.a. blev kickstartet af det reviderede affaldsrammedirektiv fra 2018, hvor tekstilerne, blandt mange andre affaldsfraktioner, blev sat i fokus. Det reviderede affaldsrammedirektiv medfører bl.a., at medlemsstaterne skal sætte fokus på at nedbringe mængderne af tekstilaffald samt at indsamle de mængder, der måtte være. Det skal bl.a. ske idet:

• Tekstilaffald bliver en del af den samlede mængde ”kommunalt affald” (municipal solid waste) og dermed også, at tekstilaffald indgår som en del af den samlede mængde affald, som medlemsstaterne skal genanvende 55% af i 2025 og 65% af i 2035. Det er ikke bare ”rene” tekstilprodukter, men også tekstilholdige fraktioner som madrasser og møbler, der indgår i den samlede mængde, ligesom tekstiler fra erhvervskilder med husholdningslignende karakter bliver omfattet
• Medlemsstaterne senest 1. januar 2025 skal have indført separat indsamling af tekstiler
• Medlemsstaterne skal fremme design, fremstilling og anvendelse af produkter, der bl.a. er ressourceeffektive, holdbare, reparérbare og genbrugelige
• Medlemsstaterne skal forebygge frembringelse af affald ved bl.a. at tilskynde til genbrug af produkter og ved at etablere systemer, der fremmer reparations- og genbrugsaktiviteter for bl.a. tekstiler og møbler
• Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der fremmer forberedelse med henblik på genbrug ved bl.a. at tilskynde etablering af, og støtte til, reparationsnetværk, ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og andre foranstaltninger.

Ud over, at medlemsstaterne skal i gang, skal Kommissionen ifølge det reviderede direktiv senest den 31. december 2024 overveje at opstille mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af bl.a. tekstilaffald, samt mål for forberedelse med henblik på genbrug af kommunalt affald (hvilket, som nævnt ovenfor, også indbefatter tekstiler).

Det bør dog i den forbindelse påpeges, at det ud fra den nuværende tekst endnu ikke er klart, hvad begrebet ”tekstiler” dækker over samt, hvor skillelinjen mellem hhv. brugte tekstiler, der er egnet til direkte genbrug og som dermed ikke er omfattet af affaldsreglerne, og tekstilaffald skal trækkes.

CØ-handlingsplan 2.0 med tekstiler som fokusområde?
I løbet af 2019 tiltrådte også den nye Europa-Kommission med kommissionsformand Ursula von der Leyen i spidsen. En af den nye Kommissions første handlinger var at præsentere en europæisk Green Deal, som bl.a. bebuder lancering af en ny handlingsplan for cirkulær økonomi, og som forventes præsenteret i løbet af foråret 2020. I forbindelse med diskussionerne op til den kommende handlingsplan, har både Rådet, Kommissionen og Parlamentet indikeret, at man ønsker, at tekstilerne skal være et særligt fokusområde i det kommende arbejde for at bringe EU tættere på en cirkulær økonomi.

Som indspark til den kommende proces i EU har en sammenslutning af tre organisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 300 aktører i form af brands, detailhandlere, producenter og andre aktører inden for området, i fællesskab udarbejdet to såkaldte position papers, hvor de præsenterer en række konkrete anbefalinger til de europæiske politikere, så den cirkulære økonomi skal blive virkelighed. Aktørerne efterspørger generelt en holistisk og koordineret indsats og præsenterer i det ene papir nogle generelle principper, som man ønsker, at den kommende lovgivning skal baseres på, mens det andet papir specifikt præsenterer anbefalinger til et eventuelt kommende producentansvar.

Flere medlemsstater er allerede i gang
På nationalt niveau er flere lande allerede i gang med at adressere de brugte tekstiler og tekstilaffaldet. I Frankrig har man siden 2007 haft producentansvar på tekstiler, hvilket betyder, at alle aktører, der sætter tekstiler på det franske marked, skal betale for affaldsbehandlingen af de produkter, som de markedsfører således, at man gennem producentansvaret sikrer finansieringen af selve indsamlingen og behandlingen, men også bl.a. borgerrettet kommunikation samt forskning og udvikling inden for området.

I 2019 præsenterede den franske regering ydermere et lovforslag, der skal sætte en stopper for at sende usolgte produkter til forbrænding ved at gøre det ulovligt at destruere alle usolgte non-food produkter, herunder bl.a. tøj. I stedet vil både producenter og detailhandel blive pålagt enten at donere de usolgte effekter til direkte genbrug eller at sørge for, at de bliver genanvendt.

I 2019 besluttede den svenske regering også, at der skal indføres et producentansvar på tekstiler, og på nuværende tidspunkt er en kommission i gang med at undersøge mulighederne for, hvordan et sådant kan implementeres i Sverige. Resultatet af kommissionens arbejde skal præsenteres inden udgangen af 2020, men allerede nu har forskere under det svenske Mistra Future Fashion program præsenteret en undersøgelse af hvilke aspekter, man bør tage op til overvejelse.

I Storbritannien er tekstilerne ligeledes blevet sat på den offentlige dagsorden. I løbet af 2018 blev systematisk afbrænding af store modehuses usolgte varer bragt frem i mediernes søgelys, hvilket blev begyndelsen på en offentlig debat om særligt den britiske brug-og-smid-væk-kultur inden for mode. Den britiske organisation WRAP udgav i den forbindelse en undersøgelse, der præsenterer en mulig producentansvarsordning for briterne. Kort tid efter, i begyndelsen af 2019, præsenterede parlamentets miljøkomite en bredere undersøgelse, der fremsatte forslag til, hvordan briterne kan adressere forbrug og bæredygtighed inden for modebranchen, hvorunder producentansvaret også blev nævnt som et centralt værktøj. Baseret på dette udspil svarede regeringen, at den vil undersøge muligheden for et producentansvar nærmere, men at der endnu ikke foreligger nogen tidsplan herfor.

Siden 2013 har briterne i øvrigt drevet en frivillig aftale på tekstilområdet under navnet Sustainable Clothing Action Plan (SCAP). En status-rapport for aftalen er netop blevet præsenteret, hvilket viser, at aktørerne inden for områderne vand og klimagasudledninger er på rette spor i forhold til de fastsatte mål, mens de på affaldsområdet ikke er i nærheden af at være rykket i den rigtige retning – både i forhold til affaldsforebyggelse og at bringe tekstilaffaldet opad i affaldshierarkiet.

I Holland har man udarbejdet en platform og en køreplan for cirkulære tekstiler. I den nationale strategi for cirkulær økonomi har man ligeledes sat fokus på tekstiler, hvorunder det bl.a. understreges, at man bakker op om køreplanen, at man ønsker at etablere såkaldte regionale ”circular valleys” for tekstiler, at undersøge muligheden for at etablere et nationalt producentansvarssystem for tekstiler samt en række øvrige initiativer inden for området.

Mangler du overblik?
I 2019 udbød Miljøstyrelsen et såkaldt ”nabotjek”, der fra en række af vores europæiske nabolande bl.a. skal indsamle inspiration til nationale initiativer, der støtter op om korrekt håndtering af tekstil, teknologisk udvikling og viden om hvordan tekstilindsamling organiseres. I rapporten vil man kunne læse meget mere om de enkelte landes initiativer inden for området. Det forventes, at nabotjekket bliver publiceret i første halvdel af 2020.

Læs mere

Du kan finde mere om udenlandske aktiviteter generelt og om rammebetingelser specifikt i DAKOFAs artikelarkiv, herunder bl.a. i følgende nyheder:

• Fremtidens håndtering af tekstiler – inspirationstur til Sverige
• Hvordan kan myndighederne arbejde for at lukke tekstilernes kredsløb?
• Skal tekstilerne være EU’s nye fokusfraktion?
• Virker bindende mål på øget genbrug?
• Nyt Hollandsk center for cirkulære tekstiler
• Nyt forslag til bedre eco-designkriterier
• Store satsninger og gå-på-mod rykker hollænderne tættere på genanvendelsesløsninger for brugte tekstiler
• Hollænderne satser på cirkulære samarbejder inden for tekstilområdet
• Affaldsforebyggelse bliver et centralt begreb i den kommende europæiske affaldslovgivning

Du kan også finde relevante præsentationer under følgende tidligere arrangementer:

• Nye EU-regler og målsætninger – hvad bliver fremtidens rammebetingelser?
• Separat indsamling af tekstiler i 2025
• Hollandske erfaringer med indsamling og behandling af brugte tekstiler