Nyhed: Tekstilnyhed #2: Tekstiler og miljøeffekter – hvad ved vi?

I slutningen af 2017 præsenterede den britiske tænketank Ellen MacArthur Fonden en rapport, der opgjorde miljøeffekterne ved det globale forbrug af tøj. Studiet viste først og fremmest, at den globale tekstilindustri årligt anvender 98 millioner ton ikke-fornybare ressourcer, herunder olie, kunstgødning og kemikalier, i forbindelse med tøjproduktion. I tillæg blev det vurderet, at den globale tøjindustri udleder 1,2 mia. ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til mere end den samlede globale fly- og shippingindustri. I forhold til vandressourcer trækker især bomuldsproduktion på den globale beholdning, idet den globale tøjindustri ifølge rapporten anvender omkring 93 mia. m3 hvert år. Samtidig vurderes det, at 20% af den globale industrielle vandforurening kan henføres til farvning og behandling af tekstiler. Endelig viste fondens undersøgelser, at mere end halvdelen af de tekstilprodukter, som går under kategorien ”fast fashion” bliver bortskaffet inden for mindre end et år, og at hvad der svarer til en lastbilfuld tekstil bliver deponeret eller forbrændt hvert eneste sekund.

Med udgangspunkt i disse opgørelser, såvel som den generelle befolknings- og velstandsudvikling, forudser Ellen MacArthur Fonden, at den globale efterspørgsel efter tøj vil mere end tredobles frem mod 2050, hvis ikke forbrugsmønstrene ændres drastisk. I et sådant scenarie ville det bl.a. betyde, at 26% af det samlede klimagasbudget, set i forhold til et 2-graders mål, ville blive optaget af tekstilproduktion. Et sådant fremtidsscenarie ville samtidig betyde, at mere end 150 millioner ton tøj på globalt plan ville blive deponeret eller brændt.

Europa
Et nyere studie fra det europæiske miljøagentur har ligeledes præsenteret en række miljørelaterede data, som mere specifikt kan henføres til det europæiske forbrug af tøj, sko og husholdningstekstiler. Studiet viser, at den gennemsnitlige europæer forbruger omkring 26 kg af disse tre forbrugskategorier hvert år, hvilket bl.a. medfører et ressourcetræk på omkring 1.3 ton råmaterialer, samt mere end 100 m3 vand per person.

Det betyder, at man inden for EU’s grænser kan konstatere, at det europæiske forbrug af tekstiler er den fjerde mest miljøbelastende forbrugskategori efter fødevarer, bolig og transport – set i forhold til en samlet vurdering af udvalgte miljøparametre. I forhold til klimagasudledninger specifikt, vurderes tekstilerne i det omtalte studie at være det femte mest belastende forbrugsgode, idet det europæiske forbrug af tekstiler medfører udledninger af drivhusgasser, der svarer til 654 kg CO2 per person. I forbindelse med produktionen anvendes der i tillæg omkring 3.500 forskellige kemiske stoffer, hvoraf 750 af dem betegnes som værende farlige for mennesker og 440 som farlige for miljøet.

I studiet forholder agenturet sig imidlertid også til, at store dele af de miljøbelastende kategorier forekommer uden for EU’s grænser. Mere specifikt konstaterer man, at 85% af råvareforbruget, 92% af vandforbruget, 93% af arealforbruget samt 76% af klimagasudledningerne forekommer uden for den europæiske union.

I et andet studie, som ligger et par år forude for det føromtalte, har den britiske organisation WRAP på vegne af det europæiske LIFE-projekt ECAP (European Clothing Action Plan) udgivet en miljøvurdering af tøjforbrug i Europa. I dette studie vurderede man, at det samlede tøjforbrug i EU var mere end seks millioner ton i 2015. Ifølge studiet betyder det, at de globale klimagasudledninger, som kunne henføres til det europæiske forbrug af tøj samme år, var 195 millioner ton CO2, mens 46 mia. m3 vand blev anvendt til samme formål. I denne undersøgelse vurderede man, at mere end en tredjedel af klimagasudledningerne kunne tilskrives forbrugsfasen, mens omtrent halvdelen kunne tilskrives produktions- og procesfaserne tilsammen.

Specifikke fraktioner – i Sverige
En række rapporter fra det svenske forskningsprogram Mistra Future Fashion er dykket mere ned i miljøpåvirkningen med udgangspunkt i den svenske værdikæde. Én analyse er gået helt ned på produktniveau, hvor forskere har taget udgangspunkt i LCA-analyser af seks udvalgte produkters miljøpåvirkning set i forhold til seks forskellige miljøparametre, hvorefter de har vurderet de samlede klimagasudledninger, der kan henføres til det svenske tøjforbrug. Ved at opskalere de udvalgte produkter kunne forskerne beregne de samlede miljøeffekter ved et gennemsnitligt svensk årsforbrug. 

Analysen viste først og fremmest, at den gennemsnitlige svenske forbruger i forbindelse med sit tøjforbrug udleder klimagasser svarende til 327 kg CO2-ækvivalenter om året. I tillæg viste det, at 80% af klimagasudledningerne samt 92% af kemikaliepåvirkningerne stammer fra produktionsleddet, herunder særligt i forbindelse med fiberproduktion og vådbehandling. Til trods for, at vask og rens i brugsfasen også medfører et relativt højt energiforbrug, så er klimagaseffekten i dette led af værdikæden stadig relativt lav, idet den svenske energi hovedsageligt består af vedvarende energikilder. I studiet påpeger forskerne imidlertid, at de udledninger, der kan relateres til den transport, som forbrugere anvender i forbindelse med køb af tøj, i alt medfører 11% af de samlede udledninger i forbindelse med hele tekstilernes livscyklus.

Forskerne understreger i diskussionen, at selvom 327 CO2-ækvivalenter per svensker kan synes af lidt, så efterlader et 2-gradersmål realistisk set stort set ingen plads til klimagasudledninger fra tekstilområdet. Forskerne anbefaler derfor, at der naturligvis skal sættes ind over for mere effektive og rene produktionsmetoder i udlandet, men også, at vi i vores del af verden kan være med til at nedbringe effekterne betydeligt, hvis vi anvender tekstilerne længere og samtidig reducerer forbruget. Mere specifikt kunne forskerne konstatere, at hvis man forlænger levetiden af produkterne til det dobbelte, vil det betyde en klimagasreduktion på 50%. Hvis man ydermere anvender solenergi i produktionen og går til butikken frem for at køre, når man skal købe nye produkter, vil det betyde en nedbringelse af klimaeffekterne på 78%.

Hvad kan man gøre?
I et andet studie fra samme forskningsprogram præsenterer man et forslag til, hvordan hele sektoren med syv initiativer kan halvere klimabelastningen med 50% frem mod 2030, og som udelukkende er baseret på teknologier og løsninger, der allerede eksisterer i dag. Løsningerne vil ikke blot nedbringe klimagasudledningerne med 50%, men også reducere anvendelse og udledning af kemikalier, der er farlige for enten mennesker eller miljø.

I tillæg til den generelle anbefaling til hele værdikæden, har forskerne også sammenfattet en såkaldt eco-design action list, som præsenterer en række mere specifikke anbefalinger til den enkelte aktør. Listen er præsenteret i prioriteret rækkefølge således, at man bør handle på punkt 1 først, idet det har højst potentiale for at reducere miljøpåvirkningerne, og så fremdeles. Øverst på listen står øget levetid, der i forskningen igen og igen bliver udpeget som den hurtigste og mest enkle vej til øget bæredygtighed. Der er tale om både teknisk levetid (hvilket ifølge en anden rapport øges ved brug af syntetiske fibre frem for naturlige fibre) men også en praktisk (reel) levetid, som i sidste ende ofte bliver den afgørende faktor for, hvor lang en levetid et tekstilprodukt får. Den samlede (og altså prioriterede) liste af punkter man bør have for øje, bliver dermed:

Læs mere
Du kan finde endnu mere om tekstiler og deres miljøbelastning i DAKOFAs artikelarkiv, herunder bl.a. i følgende nyheder:

Hvis du vil læse endnu mere, kan du f.eks. dykke ned i følgende rapporter: