Nyhed: Tekstilnyhed #4: Øget genbrug og nye forretningsmodeller

Markedet for genbrug vokser – det er der efterhånden mange, der har konkluderet. En ofte omtalt undersøgelse fra den amerikanske genbrugsgigant Thred Up viser eksempelvis, at gensalg af tøj er steget 21 gange hurtigere end salg af nyt tøj over de seneste tre år. I perioden 2018-2023 forventer virksomheden, at det samlede genbrugsmarked for tøj vil fordobles.

Svenske forskere fra Mistra Future Fashion programmet har ligeledes konkluderet, at markedet for genbrug er i vækst, og at det forventes at vækste yderligere i de kommende år. I tillæg til den konklusion påpeger man imidlertid også, at markedet stadig er relativt uudnyttet, og at der derfor er gode muligheder for at lave forretning på den stigende interesse.

Mere specifikt påpeger forskerne, at markedet er i vækst, idet både mængderne til genbrug er stigende, men altså også, at interessen fra kundesiden er stigende. I en ny undersøgelse er forskerne derfor dykket ned i, hvordan forretningsmodeller for både genbrug og leasing kan fremmes med henblik på at facilitere øget genbrug.

Genbrugsshopping – hot eller not?
I undersøgelsen påpeger forskerne først og fremmest, at der er forskel på, hvordan de, der primært køber nyt tøj (first-hand) og de, der primært køber genbrug (second-hand), betragter dét at købe genbrug og at man som genbrugsforhandler derfor også bør arbejde forskelligt med de to kundegrupper. Traditionelle first-hand købere betragter det ifølge undersøgelsen nemlig ofte stadig som værende uhygiejnisk og utrendy at købe genbrug, mens second-hand købere derimod betragter genbrugsshopping som værende unikt, sjovt og kreativt i modsætning til deres syn på et traditionelt ny-køb som værende utrendy og upersonligt. Kundesegmentering og målrettet kommunikation til de forskellige kundesegmenter er derfor afgørende, hvis man skal nå dem begge.

Ifølge undersøgelsen bliver genbrugskøbere primært motiveret af miljømæssige hensyn, value-for-money samt en følelse af at være unik. Prisen er således en stærk driver for mange, men der er samtidig væsentlige variationer inden for gruppen af genbrugsshoppere i forhold til, hvordan de vægter pris og kvalitet. Mange genbrugsshoppere værdsætter i tillæg også den øgede interaktion med andre brugere og virksomheder samt den følelse af fællesskab og historie i forbindelse med produkterne, som flere mener at opnå ved at købe genbrug frem for nyt.

Ikke bare genbrug for genbruget skyld
Hvis genbrug virkelig skal have luft under vingerne, skal der ske et skifte i forhold til det grundlag, som kunderne baserer deres genbrugskøb på, understreger forskerne. Mere specifikt påpeger de, at kunderne skal begynde at købe genbrug, fordi tøjet passer til kunden og dennes behov frem for ”bare” at købe genbrug, fordi det er genbrug. Det kræver en massiv udvikling og professionalisering inden for genbrugssektoren, hvilket forskerne dog påpeger allerede er i gang. Flere brands, der traditionelt kun har beskæftiget sig med salg af nye produkter, er begyndt at eksperimentere med salg af genbrug, men også visse ”traditionelle” indsamlere og genbrugsforhandlere, som især består af NGO’er, er begyndt at gentænke deres genbrugskoncept.

I tillæg anbefaler forskerne, at forhandlerne sikrer, at hygiejne og en grad af ensartethed, formalitet og adgang til information for brugerne sikres således, at barrierer i form af besvær og skepsis kan overkommes. I den forbindelse kan det også være relevant at tale om ”tagging” (mærkning af tekstiler, der kan aflæses elektronisk), således at åbenhed og gennemsigtighed øges. I det hele taget vil en øget digitalisering og øget anvendelse af kunstig intelligens inden for branchen, ifølge forskerne, kunne være med til at effektivisere, målrette og forenkle processer i alle led omkring genbrugssektoren, herunder både sortering, prissætning og markedsføring af de store mængder unikke produkter.

Leasingmodellerne er stadig en nytænkning
I undersøgelsen dykker forskerne også ned i, hvordan leasingmodeller kan være med til at øge andelen af genbrug. I den forbindelse påpeger de, at det særligt er produkter inden for specielle kategorier som eksempelvis gallatøj eller vintertøj, hvor leasing på nuværende tidspunkt giver mening, men at man over tid også kan begynde at indføre mere hverdagsrelevante varegrupper.

Leasingmodellerne er endnu ikke ret udbredte og man kan med fordel derfor teste forskelige pris- og periodemodeller af med henblik på at introducere idéen på markedet. En effektiv måde at komme i gang med modellen på er at entrere med forskellige serviceudbydere som eksempelvis logistikudbydere, web-shop udbydere og forsikringsselskaber og samtidig også samarbejde med både industri og loyale kunder for at udbrede modellen.

Læs mere:

Du kan læse mere om genbrug og nye forretningsmodeller i bl.a. følgende publikationer:

• MFF - Second-hand and leasing of clothing to facilitate textile reuse
• MFF - Policies supporting reuse, collective use and prolonged life-time of textiles
• MFF - Report on geographic differences in acceptance of alternative business models
• MFF - The Swedish market for pre-owned apparel and its role in moving the fashion industry towards more sustainable practices
• MFF - Textile tagging to enable automated sorting and beyond
• MFF - Developments in global markets for used textiles and implications for reuse and recycling
• ECAP - Exploring circular business models - wrap-up report by ASOS

I DAKOFAs nyhedsarkiv kan du også finde flere artikler om genbrug og nye forretningsmodeller inden for tekstilområdet, herunder bl.a.:

• Ny forskning om fibre og forretningsmodeller
• Brugte tekstiler og tekstilaffald: mængderne stiger og kvaliteten falder!
• Hvem skal høste værdien af de brugte tekstiler i fremtiden?
• Virker bindende mål på øget genbrug?
• Millioner at spare på genbrug og genanvendelse af tekstiler
• Brugte tekstiler – guldgrube eller ej?