Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny forskning om fibre og forretningsmodeller

20. august 2019
Ny forskning om fibre og forretningsmodeller
Tre nye publikationer sætter fokus på fremtidens fibre og forretningsmodeller inden for tekstiler. Der peges på såvel konkrete resultater og løsninger som på, at der fortsat er store videnshuller.

Mistra Future Fashion er et stort svensk forskningsprojekt, der siden 2011 har arbejdet for at afsøge alle ender og kanter af den tekstile værdikæde for at fremme bæredygtighed inden for modeindustrien gennem systemiske forandringer. I løbet af årene er det blevet til en lang række forskningsartikler, publikationer og events, der på hver sin måde har adresseret design, værdikæde, brug og genanvendelse inden for tekstilområdet. Hen over sommeren er tre nye rapporter om hhv. fibre og forretningsmodeller blevet publiceret.


Findes der gode erstatninger for bomuld og polyester?

Én af de seneste udgivelser fra forskningsprojektet er den såkaldte ”Fiberbibel”, som i to dele både undersøger fremtidens mulige fibertyper samt de miljømæssige effekter ved at anvende dem. Fiberbiblen er et ualmindeligt grundigt sammendrag og øjebliksbillede i forhold til den forskning, som forsøger at give et svar på, hvilke fibre der er ”mest bæredygtige”. Det bliver imidlertid hurtigt, og måske ikke så overraskende, klart, at et entydigt svar ikke findes. 

Målet med fiberbiblens del 1 er at undersøge forskellige mulige bæredygtige fibertyper og deres tekniske og kemiske egenskaber. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at bomuld og polyester på nuværende tidspunkt er de mest anvendte fibertyper, hvorfor ”nye” og potentielt mere bæredygtige fibertyper holdes op mod disse to. Fokuserer man på de forskellige fibres tekniske egenskaber, viser resultaterne, at der (endnu) ikke findes nogen fibertyper, som kan erstatte bomuld. Det tætteste match er økologisk produceret bomuld eller bomuld, som er produceret under det såkaldte Better Cotton Initiative. Er man imidlertid villig til at slække en smule på kravene til komfort og/eller de tekniske egenskaber, findes der adskillige alternativer, som kan være værd at udforske fremover.

Modsat bomuld, findes der adskillige mulige erstatninger for konventionelle polyesterfibre, som kan leve op til krav for både komfort og tekniske egenskaber. Hér er udfordringen imidlertid at skabe en bæredygtig produktion, som kan forsyne markedet med de efterspurgte mængder. Samtidig løser de mulige erstatningsfibre fortsat ikke udfordringen med mikroplast.


Hvad er det "bæredygtige" fibervalg?

Fiberbiblens del 2 undersøger de i del 1 identificerede fibre i forhold til deres miljømæssige påvirkning og ganske kort kan det siges, at der er en massiv mangel på data og undersøgelser, som reelt kan dokumentere miljøeffekterne. Samtidig konkluderer forfatterne, baseret på den litteratur og de data, som de har kunnet indsamle, at man ikke kan tale meningsfuldt om ”bæredygtige” fibre, men at det handler om, hvordan de enkelte fibre er produceret. Spændet mellem forskellige leverandører er simpelthen så stort, at det ikke er til at sige noget om enkelte fibertyper. Samtidig understreges det, at en miljøvurdering af fibre bør betragtes i en fuld værdikædesammenhæng (herunder altså både produktions-, brugs- og affaldsfasen) førend det giver mening at tale om en egentlig miljøvurdering. Der er således brug for betydeligt mere forskning inden for området, førend man kan lave egentlige retningslinjer for, hvilke fibre man bør anvende, hvis man vil producere mere miljøvenlige tekstiler i fremtiden.

På et DAKOFA-seminar i juni kunne én af forfatterne til fiberbiblens del 2, Gustav Sandin, præsentere en del-undersøgelse fra projektet, hvor forskellige behandlingsformer for brugt tekstil og tekstilaffald blev miljøvurderet. Ud fra dette arbejde ser det ud til, at miljøeffekterne i store træk følger affaldshierarkiet.

 

Fremtidens modeller for genbrug, fælles brug og længere levetid

En anden af Mistra Future Fashion programmets undersøgelser er gået på at identificere effekterne ved forskellige modeller for forebyggelse af tekstilaffald. I et tidligere projekt havde man identificeret ti forskellige muligheder og i denne undersøgelse har man så udvalgt de umiddelbart tre mest interessante modeller, for at sætte tal på effekterne. De tre udvalgte modeller er:

  • Et lønsubsidie til aktører, som er med til at forlænge tekstilernes aktive levetid
  • En videnshub, som kan assistere virksomheder i forbindelse med opstart eller omstilling til (mere) cirkularitet
  • En start-up/omstillingsfond for virksomheder/initiativer, der forlænger tekstilernes aktive levetid

De tre initiativer blev vurderet ift. virksomhedseffekt, samfundsomkostning, miljøeffekter, sociale effekter/accept samt kosteffektivitet. Vurderingen er, at alle tre modeller vil kunne bidrage til en langsigtet forandring inden for tekstilmarkedet og at de i fællesskab vil kunne blive stærke drivere for en omstilling til mere deling, reparation og leasing på det svenske marked. Alle tre modeller vurderes at være relativt lette at implementere og forventes at blive accepteret af både stat og industri. Ud over at være en billig måde at nedbringe CO2 emissionerne på (sammenlignet med en række ”almindelige” carbon offsetting schemes) forventes de tre modeller også at skabe nye grønne job og kan potentielt også bidrage positivt i forhold til at skabe arbejdspladser for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

 

Læs mere

Du kan finde de tre publikationer via følgende link:

 

Du kan også læse mere om forskningsprojektet samt finde øvrige publikationer på Mistra Future Fashions hjemmeside.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.