Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Hvem skal høste værdien af de brugte tekstiler i fremtiden?

10. april 2019
Hvem skal høste værdien af de brugte tekstiler i fremtiden?

Mens der fortsat ikke er værdi i de stadigt stigende mængder af tekstilaffald, intensiveres kampen om at realisere værdierne i de genbrugelige mængder. De traditionelle modeller for indsamling og håndtering af brugte tekstiler ser ud til at være udfordret.

På DAKOFAs seneste møde i tekstilnetværket kunne deltagerne bl.a. høre fra post-doc’er og freelancer Kerli Kant Hvass, der zoomede ind på en række nye forretningsmodeller for brugte tekstiler. Der sker rigtig meget inden for direkte genbrug af tekstiler og nøgleordene for både brugere (sælgere) og kunder er, at det skal være ”nemt, hurtigt og værdiskabende”.

Under oplægget blev det bl.a. tydeligt, hvordan gennemtænkte logistiksystemer kombineret med den nyeste teknologi er afgørende for, at de nye modeller kan gøre direkte genbrug langt mere brugervenligt og samtidig optimere værdien i de brugte tekstiler. Som privatperson er det således nu muligt, gennem en række forskellige on-line platforme, at fremsende sine brugte tekstiler til en central enhed, hvor et professionelt og ensartet system vurderer, værdisætter og markedsfører de brugte tekstiler, og hvor man samtidig, som ”giver” af tekstilerne, modtager en på forhånd aftalt andel af salgsværdien.

Også et konkret eksempel på en ny dansk forretningsmodel blev præsenteret af Rebecca Vera Stanche, der gennem platformen ”Veras vintage” har kombineret genbrugsmarkeder med fysiske genbrugsbutikker og on-line-salg, hvorigennem brugerne både kan købe og bytte brugt tøj. Veras oplever generelt, at der er stor interesse for direkte genbrug og at især det yngre segment er villigt til at skifte forbrugsvaner. Men samtidig oplever virksomheden, ligesom mange andre af de allerede etablerede aktører, at mængderne af de ikke-genbrugsegnede tekstiler er stigende og at de er svære at komme af med til et ”fornuftigt” formål. Der findes simpelthen ikke et marked for mange af de såkalte ”high-street”-kæders brugte varer og slet ikke for det deciderede affald.

De to oplæg illustrerede på hver sin måde, at det ser ud til, at mængderne af den såkaldte ”creme” – de bedste 5-10 % af de indsamlede tekstiler – i stigende grad vil blive afsat gennem andre kanaler end de, der på nuværende tidspunkt er fremherskende. I øjeblikket er det især de ”traditionelle” genbrugsbutikker, der dominerer genbrugsmarkedet herhjemme. Det er koncepter, hvor giveren ikke modtager en kompensation; kommissionsbutikker, hvor afsætningsmulighederne som oftest er relativt begrænsede; on-line platforme, hvor brugerne selv skal værdisætte og up-loade deres brugte tekstiler; samt loppemarkeder, i forbindelse med hvilke der som regel er en del besvær forbundet. Men i takt med, at en række nye aktører lige nu træder ind på markedet for direkte genbrug, øges brugernes (både købere og sælgere af brugte tekstiler) forventninger til såvel værdiskabelse og effektivitet som brugervenlighed.

Hvordan kan fremtidens finansiering og organisering hænge sammen?
Samtidig med, at kampen om de værdifulde og direkte genbrugelige mængder intensiveres, har de to føromtalte præsentationer, såvel som diskussionerne på tidligere netværksmøder, vist, at udfordringen med at behandle de ikke-genbrugsegnede tekstiler bare vokser og vokser. Hvis ”cremen” reduceres eller helt forsvinder fra det nuværende indsamlingssystem, er det en realitet, at den nuværende forretningsmodel, som primært har været baseret på direkte genbrug, også er under pres. Dagens diskussioner kom dermed også ind på, hvordan fremtidens indsamling og håndtering skal organiseres og finansieres – ikke blot herhjemme, men i hele Europa idet alle de øvrige medlemsstater står i lignende situationer.

Netværket påpegede i den forbindelse, at man, så længe der ikke er værdi i de indsamlede mængder, må forvente, at det er en offentlig opgave at få tilvejebragt finansieringen til at indsamle og behandle de ikke-genbrugsegnede mængder. Som tidligere nævnt kunne Miljøstyrelsen påpege, at et egentligt producentansvarssystem ikke umiddelbart ligger lige for, men at flere undersøgelser og projekter i løbet af de kommende år vil kunne kaste yderligere lys over mulige løsninger. Det blev samtidig også nævnt, at man bliver nødt til at konstruere et mere sammenhængende og ensartet indsamlingssystem, hvorigennem man eksempelvis beslutter, hvorvidt et sådant skal kunne rumme både de genbrugelige tekstiler og tekstilaffaldet; hvordan man skelner, om der tale om affald eller ej samt, om affaldshierarkiet fortsat opretholdes. Diskussionen omkring hvorvidt der er tale om affald eller produkt vil blive taget op på DAKOFAs kommende konference om emnet den 30. april. Læs mere og tilmeld dig her.


Er du medlem af tekstilnetværket, kan du på netværkets hjemmeside finde en længere opsamling fra mødet. 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.