Nyhed: Brugte tekstiler - guldgrube eller ej?

Én af de helt centrale udfordringer, som indsamlerne oplever er, at det generelt bliver sværere og sværere at afsætte de mængder, som indsamles. Årsagerne hertil er flere. Som det blev diskuteret på et seminar tilbage i juni, er det internationale marked for brugte tekstiler generelt presset og efterspørgslen kan i mindre og mindre grad matche udbuddet. På netværksmødet kom det ydermere frem, at visse Østeuropæiske lande overvejer, eller har allerede besluttet sig for, at indføre en afgift på det brugte tekstil, der importeres.

Men udfordringerne stammer også fra de hjemlige aktiviteter, hvor bl.a. indsamlingen på genbrugspladserne i stigende grad er blevet en udfordring for aktørerne. Flere steder har man valgt at fjerne fraktionen med "småt brændbart", hvilket indsamlerne oplever går ud over kvaliteten af tekstilfraktionen. Containerne med brugt tekstil indeholder ofte effekter, som slet ikke er tekstil (herunder bl.a. metal, træ, plast, organisk affald og endog blandet husholdningsaffald) men også tekstil, som der på nuværende tidspunkt kun er et lille og ikke-profitabelt marked for, som eksempelvis hullede sokker og slidte lagener. Det bliver derfor sværere for indsamlerne at drive en forretning omkring indsamling af brugt tekstil.

Samarbejde mellem kommuner og indsamlere er afgørende
Indsamlerne er lydhør over for, at kommunerne og de fælleskommunale affaldsselskaber har behov for at presse borgerne til at udsortere mere affald, men påpeger, at dét at fjerne "småt brændbart" måske ikke er den rette vej at gå, så længe borgerne ikke er klar til at gøre arbejdet rigtigt. Er det imidlertid dén vej, man vælger at gå, var netværket enige om, at pladsmedarbejdernes indsats og kommunikationen til borgerne fremover er helt central. Samtidig påpegede kommunerne, at de har brug for kontinuerlige tilbagemeldinger fra indsamlerne, hvis der er problemer, således at de i fællesskab kan dæmme op for problemet. Alle bør være interesserede i, at det indsamlede tekstil er af en så ren og høj kvalitet som muligt, hvilket kun bliver endnu mere aktuelt, når Danmark i 2020 skal have implementeret de nye metoder for fastsættelse af genanvendelsesraterne, som skærper kravene til kvalitet.

Hønen eller ægget?
Netop for at sætte fokus på genanvendelsen, har det gennem de seneste år været diskuteret, hvor vidt indsamlerne udelukkende skal indsamle brugt tekstil til genbrug eller også brugt tekstil til genanvendelse. Som nævnt, giver indsamlerne på nuværende tidspunkt udtryk for, at der ikke eksisterer et godt marked for genanvendelse, og at de derfor ikke kan tjene penge på det udtjente tekstil. Omvendt er flere også med på, at man er nødt til at få indsamlet mængderne, førend der kan skabes et reelt marked. Der kan være tale om hønen eller ægget, men generelt er oplevelsen i netværket nok, at der er behov for mere og bedre dialog - alle aktører imellem - hvis dagsordenen skal rykke i den rigtige retning.

I den forbindelse blev det også påpeget, at indkøbere - offentlige såvel som private - har en vigtig rolle. Hvis man begynder at efterspørge pudseklude af papir frem for af brugt tekstil giver det sig selv, at markedet for pudseklude forsvinder. Men idet der på nuværende tidspunkt stadig ikke eksisterer nogen rigtig gode løsninger til genanvendelse af brugt tekstil, vil de mængder, som tidligere blev til pudseklude nu skulle genanvendes til lav-kvalitetsprodukter under uacceptable forhold, og uden profit for indsamlerne, eller blive forbrændt eller deponeret i lande, hvor der i mange tilfælde ikke findes acceptable håndteringsmuligheder.

Du kan læse mere om DAKOFAs netværk for tekstiler her.