Nyhed: Klimarådet: Ikke al biomasse er CO2 neutral – noget biomasse bør afgiftsbelægges.

I maj måned udgav Klimarådet rapporten ”Biomassens betydning for grøn omstilling. Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål.” Rapporten nævner, at Danmark sammen med en håndfuld andre lande bruger meget fast biomasse til energiformål og ligger på en femteplads i EU målt på biomassens andel af det samlede energiforbrug. Men hvor de øvrige lande i toppen af listen er skovlande, skiller Danmark sig ud ved at importere store dele af biomassen. Hele 43 pct. af det danske biomasseforbrug kommer fra udlandet. Det stiller Danmark over for en speciel udfordring i forhold til at sikre biomassens klimavenlighed.

DAKOFA afholder den 28. maj et åbent temamøde ”Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget?” hvor også Klimarådet vil forelægge resultaterne fra deres nye rapport om, hvilke rolle biomasse kan spille mht. klimaeffekter. 

Biomasse til energiformål kræver CO2-kontering i biomasse-producentlandet

Danmark fik i 2016 dækket 16 % af sit energiforbrug fra fast biomasse (træpiller, flis, brænde og halm) og 15 % fra især vindenergi, solenergi og affaldsforbrænding. Klimarådet fokuserer i deres rapport særligt på den træbaserede biomasse fra skovene, fordi det i høj grad er træflis og træpiller fra skovbrug, som brændes af i Danmark, og fordi skovene spiller en vigtig rolle som kulstoflager, som det har taget lang tid at bygge op. Biomasseforbruget forventes at stige de kommende år, hvor flere centrale kraftvarmeværker planlægger at konvertere til biomasse. Også i EU som helhed forventes en stor stigning i forbrug og import af biomasse til energiformål, og biomassen må i stadig højere grad betragtes som en begrænset ressource.  

CO2 fra afbrænding af biomasse tælles ikke med i drivhusgasopgørelsen i det land, der står for udledningen. I stedet skal udledningen konteres som en LULUCF- (Land Use, Land Use Change and Forestry) udledning i det land, der producerer biomassen. Det er dog særdeles usikkert, om de nuværende regler sikrer, at producentlandene i tilstrækkelig grad opgør udledningerne i deres LULUCF-regnskab, og om ændringer i dette regnskab vil påvirke landenes klimaindsats. Bundlinjen er, at en forbruger af biomasse, fx Danmark, ikke automatisk kan gå ud fra, at udledningen af CO2 fra skorstenen opvejes af optag af kulstof i producentlandets skove eller CO2-reduktioner i andre dele af producentlandets økonomi.

Danmark importerede i 2016 ca. 17 pct. af sin samlede import af træpiller fra Rusland og USA svarende til ca. 400.000 ton med en relateret CO2-udledning på ca. 0,8 mio. ton.  CO2-udledningen fra disse importerede træpiller er ikke umiddelbart omfattet af producentlandenes klimamål, men indgår indtil videre blot i en rapporteringsforpligtelse. Hertil kommer, at Danmark importerer biomasse fra de baltiske lande og en række andre lande, hvor vores import heller ikke nødvendigvis vil få indflydelse på disse landes klimaindsats. For de baltiske lande vil det blandt andet afhænge af, om referenceniveauerne for skovenes forventede fremtidige optag fra 2021 fastsættes retvisende, samt om disse lande ved det fastsatte referenceniveau vil generere flere LULUCF-kreditter, end de har behov for for at opfylde deres klimamål i de ikke-kvotebelagte sektorer. Selvom udledningen fra importeret bioenergi ikke får betydning for producentlandenes klimaindsats, kan det godt være fornuftigt at benytte denne biomasse til bioenergi. Det kræver dog, at der fastsættes bæredygtighedskriterier for biomasse, som sikrer, at tilvæksten i skovenes kulstoflagre i producentlandene ikke reduceres unødigt som følge af brugen af bioenergi.

Bæredygtighedskriterier og rammevilkår for biomasse bør strammes op

De danske branchekriterier for bæredygtig biomasse og EU-kommissionens forslag til europæiske bæredygtighedskriterier tager ikke tilstrækkeligt hensyn til, i hvilken grad biomassen fører til reduktion i skovenes kulstofpuljer. Kriterierne indeholder ikke tilstrækkeligt operationelle indikatorer for, om biomassen påvirker skovenes kulstofpuljer negativt, og biomassens CO2-aftryk skal ikke dokumenteres. Klimarådet peger på en såkaldt risikobaseret tilgang som anvendelig model, hvor risici for klimaet ved at benytte biomasse fra et bestemt område identificeres, og biomassen betragtes kun som bæredygtig, hvis risiciene er små. Modellen kræver dog udvikling af mere operationelle og retvisende indikatorer for klimaeffekterne ved forskellige typer biomasse, herunder især effekterne på kulstofkredsløb og kulstoflagring i skovene, herunder aspekter som blandt andet genplantning, tidsperspektivet i genoptaget af CO2, producentlandenes klimamål og -regulering samt indirekte effekter på arealanvendelsen.

Udbredelsen af biomasse i Danmark har i høj grad været drevet af favorable rammevilkår. Biomasse bør indgå som en del af fremtidens energisystem, men det skal ske i lige konkurrence med andre grønne energikilder, og kun i det omfang, at biomassen kan siges at være klimavenlig. Biomasse regnes i dag for vedvarende energi uanset oprindelse. Det betyder, at biomassebaseret elproduktion modtager tilskud, som det også er tilfældet for el fra fx vindmøller og solceller. Biomassebaseret varmeproduktion modtager derimod ikke direkte støtte, men støttes indirekte gennem fritagelsen fra afgifter. Endelig er biomasse i fjernvarme underlagt den generelle regulering, der gælder her. Det gælder fx kraftvarmekravet, der i visse tilfælde forhindrer ren varmeproduktion, brændselsbindingen, der fastholder naturgas som brændsel i nogle fjernvarmeområder, og nettofordelsmodellen, der giver centrale værker, som konverterer til biomasse, mulighed for at tjene penge udover, hvad det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip tillader.

Klimarådets forslag til nye rammevilkår for biomasse

Klimarådet foreslår, at de danske rammevilkår for biomasse til energiformål skal tage udgangspunkt i bæredygtighedskriterier. Biomasse, der kan dokumenteres at leve op til disse kriteriers krav på klimaområdet – her kaldet klimabæredygtig biomasse – vil fortsat blive opfattet som CO2-neutral vedvarende energi, selv om det skal understreges, at biomassen sjældent i praksis vil være fuldt CO2-neutral. Dermed får klimabæredygtig biomasse de samme fordele i rammevilkårene som andre former for vedvarende energi. Den resterende biomasse bør omvendt behandles som fossil energi på baggrund af et gennemsnitligt CO2-indhold til brug for udregning af afgifter. Skønnet for CO2-indholdet skal i princippet tage højde for forhold som skovforvaltning og klimaregulering i oprindelseslandet, men i praksis må det administrativt fastsættes ensartet for alle typer biomasse, der ikke kan dokumenteres at være klimabæredygtige, da det næppe er muligt at skelne mellem de enkelte typer.

Det nuværende afgifts- og tilskudssystem sikrer ikke en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningerne, og særligt biomasse favoriseres ud over, hvad der kan begrundes samfundsøkonomisk (jf. Klimarådets egne beregninger). I dag betaler biomasse hverken energi- eller CO2-afgift, men afgift på ikke-klimabæredygtig biomasse kan begrundes med, at den type biomasse rent faktisk belaster klimaet. Biomasse favoriseres i de centrale fjernvarmeområder af kraftvarmekrav og af den såkaldte nettofordelsmodel. I de decentrale områder giver brændselsbindingerne omvendt biomasse en ulempe, hvis der ikke kan opnås dispensation. Deregulering vil kunne skabe mere lige konkurrencevilkår for de grønne varmeteknologier.

Referencer og links

• Klimarådets rapport ”Biomassens betydning for grøn omstilling. Klimaperspektiver og anbefalinger til regulering af fast biomasse til energiformål.” fra maj 2018 kan hentes her 
• Klimarådets rapport ”Fremtidens grønne afgifter på energiområdet” fra april 2018 kan hentes her 
• Program for og tilmelding til DAKOFAs åbne temamøde den 28. maj 2018 om ”Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget?” via dette link 
• DAKOFAs nyhed fra 30. april om regeringens udspil til et kommende nyt energiforlig kan findes her