Nyhed: Forslag til et vejledende fosfor-affaldshierarki

DAKOFA afholdt den 18. december seminaret ”Skal fosfor have prioritet i affaldshierarkiet? - gødningslovgivningen, nye teknologier og et vejledende fosfor-affaldshierarki”. Her blev et nordisk forslag til et fosfor-affaldshierarki fremlagt og diskuteret. Endvidere blev EUs nye gødningsforordning, det tyske lovkrav om genanvendelse af 80 % fosfor fra spildevandsslam samt nye teknologier til udvinding af fosfor fra (spildevands-) aske præsenteret. 

Det nordiske fosfor-netværk består af repræsentanter fra de nationale affaldsorganisationer, de nationale vand- og spildevandsorganisationer samt de nationale myndighederne ansvarlige for affaldslovgivningen. Alle fem nordiske lande er repræsenteret. Netværket er af uformel karakter med et årligt møde, og de danske deltagere er fra Miljøstyrelsen, DANVA og DAKOFA.

Netværket har haft fokus på følgende kilder til fosforholdigt affald i de nordiske lande:

• Husdyrgødning, inkl. hav-/dambrug (mest udbredte og klart største mængde fosfor)
• Kommunalt spildevand /slam (højt fosforindhold, opstår få steder, store mængder, under offentlig kontrol)
• Kød- og benmel (meget højt fosforindhold og opstår få steder)
• Andet produktions- og industriaffald (kan have højt fosforindhold og opstår normalt kun få steder)
• Madaffald / bioaffald (mellemhøjt fosforindhold, mulige synergier i VE-energisystem, nøglerolle i offentlig opmærksomhed og affaldshåndtering)

Netværkets forslag til et vejledende fosfor-affaldshierarki tager udgangspunkt i de ovennævnte typer affald og i forskellene i fosfor-affaldskilder og prioriteringer mellem de nordiske lande. Samtidigt skulle forslaget være så enkelt i sin struktur, at det ville kunne anvendes som pejlemærke for politikere, virksomheds-chefer og administrative ledere på samme måde som affaldshierarkiet. En mere detaljeret udmøntning kan foretages af specialister og vil evt. være situationsafhængig.  

Det foreslåede vejledende fosfor-affaldshierarki ser ud som følger:

1. Affald anvendt i landbrug
2. Mindst 80 % af fosfor i affalds(bio)aske / affalds(bio)kul nyttiggjort, eller affalds(bio)aske / affalds(bio)kul anvendt i landbrug, eller affald anvendt i park- og landskabssektoren
3. Mindst 40 % af fosfor i affald nyttiggjort, og/eller affald lagret for senere fosfor nyttiggørelse
4. Affald anvendt i bygge-og anlægsmaterialer
5. Deponering

Der er flere forudsætninger tilknyttet hierarkiet:

• Kvaliteten af det genanvendte eller nyttiggjorte affald (-bestanddele) skal overholde relevant lovgivning og, når relevant, opfylde tekniske specifikationer eller certificeringssystemer. Miljømæssige begrænsninger og plantedyrkningsmæssige anbefalinger skal overholdes under anvendelsen. Og ved lagring for senere nyttiggørelse må enhver blanding af affaldet (eller aske/koks) ikke forringe det kvalitetsmæssige, tekniske eller økonomisk potentiale for senere fosfor nyttiggørelse.

• Det bemærkes, at kombination af flere teknologier og flere anvendelsesmåder evt. kan øge den samlede fosfornyttiggørelse og dermed flytte affaldet højere op i hierarkiet. Samtidigt kan andre bestanddele og egenskaber i affaldet (energiindhold, kvælstof, kalium, kulstof, jordforbedring) være vigtigere for markedet og affaldets økonomiske værdi under de nuværende betingelser end indholdet af fosfor. Et øget fokus på fosfor-genanvendelse kan nedprioritere disse andre egenskaber.

Hvad er udfordringerne med niveauerne i fosfor-affaldshierarkiet?

Et fosfor-affaldshierarki er primært en hensigtserklæring og vil ikke ændre forhold på samme måde som ved konkrete nye danske lovkrav om udnyttelse af fosfor i affaldsprodukter. Samtidigt påvirkes prisstrukturer og markeder for dansk affald i væsentlig grad af nabolandenes lovgivning på området. Dertil kommer, at gældende lovgivning vedr. husdyrgødning (indirekte) kan fremme brænding af gødning og bortskaffelse / tab af næringsstoffer. Nye EU forordninger tillader brænding af husdyrgødning på lempeligere vilkår end tidligere, og at restprodukterne bortskaffes, hvis "nyttiggørelse ikke er hensigtsmæssigt".

Der er til tider usikkerhed om afsætning til landbrug pga. evt. (fremtidigt) indhold af uønskede stoffer i affaldet og evt. usikkerhed om tilgængeligheden af fosforen afhængigt af typen af fosforholdigt affald. Landmandens behov for og ønske om at anvende affald til jordbrugsformål styres alt overvejende af priserne på de konkurrerende gødninger og af udbuddet af husdyrgødning og andre affaldstyper.

Implementering af fosfor-affaldshierarkiet med tilknyttede tekniske / logistiske løsninger kan være prismæssigt og kapacitetsmæssigt udfordrende. Der er øgede omkostninger for mange affaldsprodukter, hvis der skal produceres et plantetilgængeligt, håndterbart fosforprodukt. Normalt vil en lille andel af fosforet gå tabt under processen (mens resterende fosfor-andel bliver umiddelbart plantetilgængeligt), og ofte tabes hovedparten af de øvrige ressourcer i affaldet også under processen.

Valg af forbrændingsløsninger vil ofte betyde mindre opmærksomhed på kildeopsporing og forebyggelse af forurening af spildevandet. Tilsvarende kan det medføre nedsat incitament til at etablere evt. separate løsninger for visse spildevandstyper. For fast, fosforholdigt affald kan separate løsninger og (evt. særskilt) indsamling af affaldet være et fordyrende element i affaldshåndtering.

Meget ofte vil lokalpolitiske beslutninger fastholde vand- og spildevandsselskabers nuværende praksis for håndtering af spildevandsslam. Dette forstærkes af, at dansk lovgivning vedr. offentligt ejede vand- og spildevandsselskaber forhindrer anvendelse af ekstra midler på andet end selskabets primære opgave, som er drikkevandsproduktion og spildevandsrensning og lovkrav relateret til disse opgaver (herunder bortskaffelse af afledte affaldsprodukter). Flere vand- og spildevandsselskaber har oprettet særskilte selskaber til at varetage renseanlæggets energiproduktion og -salg af overskydende biogas. Disse selskaber kan økonomisk hvile-i-sig-selv, og udførelse af de Ikke-lovkrævede opgaver/aktiviteter i dette selskab påfører således ikke moderselskabet økonomiske omkostninger. Udvinding af plantetilgængeligt fosfor fra spildevandsaske kan - afhængigt af lokale forhold - medføre ekstra udgifter i forhold andre muligheder for håndtering af asken (fx deponering).

Der var et forslag om at samle niveauerne 1 og 2 (og delvist 3) i fosfor-affaldshierarkiet, så der fokuseres mere på andelen genanvendt fosfor end på anvendelsesmåden. Nyt niveau 1: Affald anvendt direkte i landbruget, eller 80 % fosfor udvundet og nyttiggjort, eller 40 % fosfor udvundet og nyttiggjort med resterende slam anvendt i landbruget. Nyt niveau 2: Affald monoforbrændt med henblik på senere fosfor-nyttiggørelse. Nyt niveau 3: Affald anvendt i park- og landskabssektoren (lavere niveau, fordi der ofte tildeles væsentligt større fosformængder end planterne kræver). 4. Affald anvendt i bygge-anlægsmaterialer. 5. Deponering.

Hvilke tiltag kræves for at fremtidssikre genanvendelse af fosfor?

Det er behov for mere fokus hos politikere og befolkningen på nødvendigheden af at genanvende fosfor, som er et ikke-substituerbart råstof, der findes i begrænset mængde og kun hos få lande. Det globale forbrug af fosfor er stigende pga. befolkningstilvækst og øget forbrug af animalske fødevarer.

Det er vigtigt med en national affaldshåndteringsplan, som fortsat har mål og initiativer til at øge fosforgenanvendelse (eller alternativt, mål for hvor lidt fosfor, der må tabes). Lovgivning og krav om fosforgenanvendelse vil være det mest effektive.

Mere viden, uddannelse og vidensopbygning om fosfor generelt, og især om tilgængeligheden af fosfor i forskellige typer affald, er nødvendigt for sikre opmærksomhed og afsætning for flere typer af fosforholdigt affald.  Tilgængelighed af fosfor i flere affaldstyper bør dokumenteres gennem flerårige potteforsøg og vil give praktisk anvendelig, ny viden om affaldet som både vedligeholdelsesgødning og første års gødningsvirkning i relation til afgrøder og jordens gødningstilstand.

Mere viden om affaldsfosfors tilgængelighed kan anvendes i en videre udmøntning og præcisering af et fosfor-affaldshierarki, affaldsstrategien samt relevant lovgivning og administration. Denne viden vil også medvirke til at udvikle markederne for fosforholdigt affald. Tilsvarende vil information om de forskellige positive effekter af brug af organiske gødninger være vigtig for markedsføring og den direkte anvendelse af adskillige fosforholdige affaldsprodukter i landbruget og indenfor park- og landskabssektoren.

Der er brug for flere teknologier og anlæg, som kan producere et rent gødningsprodukt, evt. kombinationsgødninger, på basis af fosforholdigt affald.

Hvilke parametre har betydning for afsætning og markedet?

Affaldets kvalitet og pris blev naturligvis påpeget som afgørende for afsætningen. Det gælder næringsstofindhold og -tilgængelighed og evt. (risiko for) indhold af uønskede stoffer. Affaldet skal også være håndterbart i forhold til transport, opbevaring og spredning. Brugbare slutprodukter tilpasset landbrugets afgrøder foretrækkes.

Derudover påvirkes afsætning og marked af affaldsmængder, lokalisering og logistiske forhold. Dette gælder også for finansiering af anlæg til forarbejdning og forædling af affaldet. Disse anlæg er afhængige af tilstrækkelig input-mængde for at opnå lave behandlingspriser.

Forskning og oplysning er andre vigtige parametre. Bedre kendskab til affaldets fosfortilgængelighed og udnyttelsesprocent efterspørges. Hermed er det muligt at opnå en mere gennemskuelig værdisætning af affaldet, som også bør inkludere værdien af den langsigtede gødningsvirkning.

Endelig skal der arbejdes for at opnå flere markeder og andre brugere af affaldet og afledte produkter. Lovgivning, regulering og administration i Danmark, nabolande og EU er bestemmende for disse muligheder, inklusiv eventuel anvendelse i industriprodukter, foder, fødevarer.

Det Nordiske Fosfornetværks notat om et vejledende fosfor-affaldhierarki samt præsentationer fra DAKOFAs seminar ”Skal fosfor have prioritet i affaldshierarkiet? Gødningslovgivningen, nye teknologier og et vejledende fosfor-affaldshierarki” kan hentes her