Slam

Spildevandsslam opstår under renseprocessen af spildevand. Slammet er det materiale, som der fjernes (bundfældes) fra spildevandet. Man tale om to typer af slam, nemlig det primære slam og det biologiske slam.

Det meste af det biologiske slam føres tilbage til de biologiske tanke, hvor det medvirker til at nedbryde organisk stof og fjerne både kvælstof og fosfor fra spildevandet. Spildevandsslam indeholder derfor en række næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium samt organisk materiale. Stoffer som er vigtige for jordens struktur. Ved at genanvende slammet på landbrugsjorden kan der spares ressourcer.

For at spildevandsslam kan genanvendes til jordbrugsformål skal det opfylde en række krav, som sikre, at slammet ikke indeholde væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer og har en kvalitet, der kan sammenlignes med bl.a. husdyrgødning.

Regeringens ressourcestrategi

I Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, som konkretiserer Regeringens ressourcestrategi 2013, er der et mål om, at 80 % af fosforen i spildevandsslam genanvendes enten ved direkte udbringning på landbrugsjord eller ved, at fosforen udvindes fra slamaske efter slamforbrænding.

Lovgivning

Spildevandsslam, der genanvendes til jordbrugsformål skal opfylde de krav som er opstillet i bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (affald til jord-bekendtgørelsen). EU’s slamdirektiv 86/278/EØF er implementeret i bekendtgørelsen.Bekendtgørelsen sikrer, at slammet kan anvendes uden risiko for miljø og sundhed, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser. Du kan finde links til love og bekendtgørelser i menuen til højre.

Der stilles bl.a. krav til indhold af tungmetaller, udvalgte miljøfremmede stoffer, hygiejnisk behandling, anvendelse mv. Det er f.eks. forbudt, at sprede ubehandlet spildevandsslam på landbrugsjord og anvendelsen af slammet på jorden er begrænset i forhold til, hvilken behandling slammet har fået.

Der er i Affald til jord-bekendtgørelsen fastsat grænseværdier for både tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Grænseværdierne er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af slammet. De danske grænseværdier er blandt de skrappeste i Europa. Grænseværdierne er blevet skærpet i flere omgange, senest den 1. juli 2002. Skærpelserne har haft til formål at forbedre affaldets kvalitet, f.eks. gennem kildesporing, procesomlægninger eller substitution. Grænseværdierne fremgår af nedenstående.

Grænseværdier for tungmetaller

                    Mg/kg TS         Mg/kg totalfosfor
Cadmium            0,8                     100
Kviksølv              0,8                     200
Bly                     120                10.000
Nikkel                  30                  2.500
Chrom              100
Zink                4.000
Kobber            1.000

Som det fremgår af ovenstående grænseværdier findes der, for fire af tungmetallerne to sæt af grænseværdier. Et tørstofbaseret og et fosforbaseret. Grænseværdierne skal være overholdt enten pr. kg tørstof eller pr. kg totalfosfor. Årsagen til de to sæt grænseværdier skyldes, at nogle af de affaldstyper, som er omfattet af bekendtgørelsen har et relativt lav indhold af fosfor og andre typer, som spildevandsslam har et relativt højt fosfor indhold. De tørstofrelaterede grænseværdier kan benyttes for affaldstyper med lavet fosforindhold og affaldstyper med højt indhold kan benytte de fosforrelaterede grænseværdier. Spildevandsslam vil typisk blive analyseret i forhold til de fosforbaserede grænseværdier.

Grænseværdier for miljøfremmede stoffer

                    Mg/kg TS
LAS                1.300
PAH                      3
NPE                    10
DEHP                  50

Ud over Bekendtgørelsens grænseværdier har Miljøstyrelsen fastsat en vejledende værdi for PCB7 på 0,08 mg/kg tørstof for spildevandsslam der skal anvendes til jordbrugsformål. Årsagen for dette er, at der i forbindelse med eksport af spildevandsslam til Tyskland blev rejst tvivl om indholdet af PCB i slam. Miljøstyrelsen har orienteret kommunerne i Danmark om den vejledende PCB værdi i brev af 5. oktober 2010. Find Miljøstyrelsens brev her.

Behandlingskrav
Bekendtgørelsen stiller endvidere krav om, at spildevandsslammet som minimum skal være stabiliseret ved beluftning, udrådning eller kalkbehandling før det må anvendes til jordbrugsformål.

Anvendelsen er ligeledes begrænset i forhold til behandlingen. Stabiliseret spildevandsslam må f.eks. ikke bruges til marker, hvor der dyrkes fortærbare afgrøder, rekreative arealer og private havebrug og skal være pløjet ned inde 6 timer efter udspredning. Hvis slammet ønskes udspredt uden begrænsninger skal det være kontrolleret hygiejniseret, hvilket betyder, at det skal være salmonella-frit og indholdet af E.coli samt enterokokker skal være mindre end 100 CFU/g våd vægt. Herudover skal det behandles ved 70 grader 1 time eller tilsvarende hygiejnisering jvnf. bekendtgørelsens bilag 3.

Kontrol og tilsyn
Alt spildevandsslam skal analyseres og godkendes af kommunen, der hvor det anvendes og NaturErhvervsstyrelsen under Miljø- og FødevareMinisteriet inden udspredning. NaturErhvervsstyrelsen har tilsynsforpligtigelsen ift. om slammet overholder kvaliteten af slammet dvs. indhold af stoffer mv. jvnf. Bekendtgørelsen om tilsyn med spildevandsslam mm. til jordbrugsformål.

Links til lovgivningen

Affald til jord-bekendtgørelsen

Vejledning: Affald til jord-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm. til jordbrugsformål

EU’s slamdirektiv 86/278/EØF

Svensk certificeringsordning for anvendelse af spildevandsslam - REVAQ

Regeringens ressourcestrategi - Danmark uden affald, Oktober 2013

Spildevandsslammets kvalitet

I en undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra 2009 fremgår det, at 95 % af al analyseret spildevandsslam overholder grænseværdierne for alle fire miljøfremmede stoffer i bekendtgørelsen. Analysen viser også, at indholdet af tungmetaller er faldet med op til 50 % i perioden 1995-2002.
I samme undersøgelse indeholdte spildevandsslammet i vægtet gennemsnit 47,6 kg kvælstof/ ton TS (6.305 ton i alt), 31,3 kg fosfor/ ton TS (4.144 ton i alt), 5,4 kg kalium/ ton TS (719 ton i alt).

Find Miljøstyrelsens undersøgelse her

Hvorfor genanvende spildevandsslam

Spildevandsslam er en af de største fosforkilder i Danmark og ved at genanvende slammet til jordbrugsformål kan der spares handelsgødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden med en forsyningshorisont, der vurderes til at være mellem 50 og 100 år. Danmark importeres årligt omkring 15-20.000 tons fosfor med handelsgødning.

Genanvendelsen af spildevandsslam til jordbrugsformål bidraget årligt med ca. 2.400 tons fosfor. Hvor meget fosfor, der må doseres med slammet er maksimalt 30 kg fosfor/ha/år jvnf. bekendtgørelsen. I dag er det primært planteavlere, der anvender spildevandsslam på deres marker, da kvægbrug typisk anvender husdyrgødning.

Find DAKOFA's faktaark om fosfor her

Visning