Nyhed: En national ressourcestrategi - NU!
En national ressourcestrategi - NU!
v. direktør Ole Morten Petersen, Dakofa (Dansk Kompetencecenter for Cirkulær Omstilling)
Det kan betragtes som en akvariefisks iltfattige gisp, når vi sætter vores lid til teknologiske fix og fuld cirkulation af svindende ressourcer.
Men mere specifikt hvilke materielle forventninger, vi skal indstille os på i fremtiden, er en mindre populær dagsorden, som dels kræver, at vi tør tage diskussionen på mellemfolkeligt niveau og dels, at der er beslutningstagere på højeste niveau, der tør at stå på mål for alle konsekvenser af den cirkulære omstilling.
En markant begrænsning af vores materielle forbrug er altafgørende for, at vi for alvor kan tro på et stabilt og tilnærmelsesvist bæredygtigt samfund i fremtiden. Vi er eksempelvis nødt til at sige farvel til ”fast fashion” indenfor tekstilindustrien og uintelligent emballageforbrug indenfor diverse produktgrupper.
Målene for at nedbringe ressourcetrækket til et tåleligt niveau kan beregnes ud fra, hvor meget der skal gøres for at bringe os i balance med naturens formåen. Midlerne til at nå disse mål ligger derimod hos de folkevalgte politikere, som må gennemføre de nødvendige afgifter, forbud og påbud, de steder hvor ressourcetilstanden kræver en regulering ovenfra.
Samtidig vil en ressourcestrategi kunne lægge fundamentet for, at Danmark kan blive foregangsland, når det kommer til cirkulære tiltag, teknologier og forretningsmodeller – noget der med garanti bliver lukrative, internationale afsætningsmuligheder for i fremtiden.
Det er derfor yderst tiltrængt, at vi snarest muligt får en national ressourcestrategi, så vi får lagt vejen for en mere intelligent og forventningsafstemt ressourceanvendelse.
Vi forbruger over evne
Vi lever i en tid, hvor et tiltagende videnskabeligt fundament bekræfter tesen om, at vores forbrug af ressourcer skal reduceres betragteligt for at komme i balance med naturens formåen. Fakta, som at vi på globalt plan forbruger, hvad der svarer til næsten 2 jordkloders naturlige produktion af råvarer om året, og at det ville kræve 4,2 jordkloder, hvis alle verdens borgere forbrugte som vi danskere, taler sit tydelige sprog.
Ifølge ”Circularity Gap Report” – en rapport der siden 2019 har præsenteret et samlet overblik over verdens tilstand i forhold til den cirkulære omstilling - er forbruget steget med en sådan fart, at vi på globalt plan hen over de seneste seks år har forbrugt mere end en halv billion tons materialer, hvilket næsten svarer til den samme mængde materialer, som vi anvendte i hele det 20. århundrede! Denne udvikling er i høj grad også udslagsgivende for, at seks af de ni planetære grænser er blevet overskredet, hvorfor der er akut brug for handling.
Stigende globalt befolkningstal og higen efter et materielt leveniveau som det, vi har kendt til i vores del af verden de seneste 50 år, vil medføre en stærkt begrænset adgang til de råstoffer, der udgør hjørnestenen i vores nuværende opfattelse af selvfølgelige privilegier.
Affaldssortering og cirkularitet
Den mest bekvemme forestilling er jo nok, at vi blot kan fortsætte med at leve som nu, bare vi husker at sortere vores affald og opfinder nogle teknologier, der kan transponere affaldet til nye produkter i skala 1:1. Der må jeg imidlertid stikke en kæp i hjulet for de forholdsvis romantiske forestillinger om, at vi med teknologiske fix kan fortsætte vores nuværende krav til velfærd og velstand. Vi er ganske enkelt nødt til at forebygge i langt højere grad og ikke kun sætte vores lid til håndtering af de kasserede produkter.
Der gøres ufatteligt meget fra især EU’s side for at sikre de ressourcer, vi nu en gang har i omløb. Krav til medlemsstaterne om at indsamle affaldet i kildesorterede fraktioner og krav til industrien om at anvende de sekundære råstoffer gør, at vi må forvente, at dette vil ske i optimeret omfang, lige som krav til direkte genbrug også er i fuldt fremspring. Det er da også altafgørende initiativer, som skal omfavnes og promoveres med alle vores infrastrukturelle muskler.
Men desværre er langt de fleste materialer, vi anvender i økonomien, jomfruelige, og andelen af sekundære materialer er faldet støt de seneste år - ligesom den samlede mængde af materialer, der forbruges, fortsætter med at stige. Så med den førnævnte stigende, globale efterspørgsel efter de samme ressourcer, må det forventes, at vi så småt skal indstille os på en ny tilgangsvinkel til opnåelse af materielle privilegier.
Titanics dæk
Vi vil dermed ALLE være ansvarlige for at gennemføre den cirkulære omstilling. EU er altafgørende, da ressourcedagsordenen i høj grad skal ses i en international kontekst. Desuden har Folketinget og den til enhver tid siddende regering et ansvar for at skabe nogle rammer og regler, der gør det muligt (og nødvendigt) for industrien, designerne og detailhandelen at tænke nyt i en verden, hvor vi skal opnå vores dopamin-kicks ved andet end midlertidige forbrugsgoder, der netto belaster ressourcebalancen. For det er jo til syvende og sidst os alle som forbrugere, der med vores efterspørgsel skal sætte retningen for en fremtid i pagt med naturens formåen og en reel cirkulær omstilling.
Vi kan vælge at danse videre på dækket af Titanic eller vi kan vælge at ændre kurs i sidste øjeblik. Vi har trods alt stadig valgmuligheden. Men det er i vor tid den beslutning skal træffes, og den bliver afgørende for de kommende generationer.
Du kan se ovenstående nyhed i CleanTechWatch af 7. marts 2024 ved at trykke hér.
