Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Nyhed: Danmark og EU sætter kurs mod den cirkulære økonomi

24. september 2018
Danmark og EU sætter kurs mod den cirkulære økonomi

DAKOFAs årskonference stillede i år skarpt på den cirkulære omstillings konsekvenser og muligheder for affaldssektoren. På både nationalt og europæisk plan er der fart på omstillingen.

På DAKOFAs årskonference var fokus under dagens første session på både det nationale og det europæiske arbejde med at fremme den cirkulære økonomi. Dagen blev derfor indledt med et indlæg fra Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, som præsenterede den nyligt lancerede strategi for cirkulær økonomi. Departementschefen præsenterede strategiens 15 initiativområder, der er rettet mod aktører fra hele værdikæden, og som helt overordnet fokuserer på følgende seks overskrifter: at fremme de cirkulære forretningsmodeller – virksomhederne som drivkraft, at fremme data og digitalisering, design til cirkulær økonomi, at ændre forbrugsmønstre, at skabe et velfungerende marked for affald og genanvendte råvarer samt at skabe cirkulær økonomi i bygninger og biomasse. Målet for den nye strategi er både at øge genanvendelsen af ressourcerne og at reducere affaldsmængderne, hvilket skal synliggøres og måles gennem hhv. en øget andel af genanvendelse af de totale affaldsmængder samt øget ressourceproduktivitet.

Både offentlige og private skal i gang
Departementschefen understregede, at der er store gevinster at hente ved at omstille til en cirkulær økonomi og at der ligeledes nu også er en brændende platform. Dette danner basis for en positiv økonomisk forretningsmodel, hvilket investorerne ifølge departementschefen også er ved at indse. Det er derfor nu, det private erhvervsliv skal komme med på vognen! Departementschefen pegede samtidig på, at FN’s 17 verdensmål har sat en ny retning og er et vigtigt pejlemærke for os alle, hvilket Regeringen også tager alvorligt. Verdensmålene kan således også fremover forventes at sætte retningen for fremtidens offentlige investeringer.

Særligt mål nummer 17, der omhandler øget samarbejde for at nå målene, er i Regeringens fokus, og Departementschefen understregede i den forbindelse, at man ikke kan regulere sig til cirkulær økonomi, men at omstillingen i dén grad kalder på samarbejde mellem aktørerne. I den forbindelse pointerede han også, at til trods for, at strategien primært fokuserer på, at virksomhederne skal være drivkraft for den cirkulære omstilling, så er kommunerne og regionerne også centrale aktører i omstillingen. Både som selvstændigt agerende aktører, men også som samarbejdspartnere med det private erhvervsliv.

Departementschefen afsluttede med at understrege, at man fra Regeringens side er opmærksomme på, at omstillingen ikke bliver let. Der er tale om et langt sejt træk, og man er forberedt på, at det kan blive en kompliceret proces undervejs. Men med arbejdet med både CØ-strategien, plasthandlingsplanen, bioøkonomipanelets anbefalinger, forsyningsstrategien og implementeringen af EU’s reviderede affaldsdirektiver er vi på vej i den rigtige retning!

EU er også godt på vej
Vigtigheden af samarbejde, herunder det europæiske, blev ligeledes understeget i et indlæg fra Silvija Aile fra Europa-Kommissionen, som fik lejlighed til at præsentere highlights fra det fælleseuropæiske arbejde omkring fremme af cirkulær økonomi i Unionen. Som det tidligere har været beskrevet i DAKOFAs nyheder, er Kommissionen allerede langt i forhold til sine forpligtelser omkring den cirkulære handlingsplan. Faktisk har Kommissionen på nuværende tidspunkt gennemført mere end 85% af de initiativer, som blev lanceret i handlingsplanen fra 2015, og Kommissionen er dermed godt på vej til at nå i mål med en lang liste af initiativer i forbindelse med både produktion, forbrug, affaldshåndtering, markeder for sekundære råvarer, en række specifikke sektorinitiativer, innovation og investeringer samt monitorering.

Medlemsstaterne skal trække i arbejdstøjet – også Danmark!
Særligt de reviderede affaldsdirektiver har naturligvis direkte relevans for den danske sektor, og Kommissionen står i dén forbindelse til rådighed for medlemsstaterne i forhold til at fortolke og forstå de nye regler. Ifølge Aile er et af de vigtigste elementer i de nye direktiver de nye målemetoder, som skal hjælpe både Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at kunne sammenligne indsatser og resultater samt til naturligvis at sikre, at de mængder, som noteres som værende genanvendt, rent faktisk genanvendes. Men de nye krav til separat indsamling, kvalitet i genanvendelsen, producentansvar, farlige stoffer og affaldsforebyggelse er naturligvis også værd at bemærke for medlemsstaterne.

Under sin præsentation understregede Aile, at mange medlemsstater allerede er rigtig godt i gang i forhold til mere cirkulær håndtering af affaldsmængderne, herunder også Danmark. Medlemsstaterne er lige nu i gang med at lave vurderinger af deres eksisterende affaldssystemer samt, hvilke justeringer og ændringer der skal til, for at de kan nå i mål. I den forbindelse er en vigtig del af undersøgelsen en økonomisk vurdering af, hvad de nye tiltag vil koste samt, hvor pengene vil komme fra. Dette vil være et vigtigt element i et gennemtænkt og finansieret fremtidigt system.

Aile vurderer, ligesom departementschefen gjorde det tidligere på dagen, at der stadig er lang vej igen for at nå de konkrete mål og det kræver derfor hårdt arbejde for alle medlemsstater, hvis vi skal lykkes. Danmark skal ifølge Aile især fortsætte med at fokusere på separat indsamling af de genanvendelige materialer samt øge fokus på bioaffaldet. Samtidig skal vi nedbringe mængderne af affald til forbrænding. Kommissionen har en ”early warning”-rapport på trapperne, hvor de vil offentliggøre en oversigt over de lande, der er pressede i forhold til 2020-målene. Danmark er ikke blandt disse lande, men rapporten vil dog stadig indeholde en række interessante anbefalinger som også Danmark kan gøre brug af. Og netop fordi Danmark generelt stadig anses for at være et af de førende lande i EU i forhold til affaldshåndtering og -behandling, opfordrede Aile også danskerne til at komme mere ud over landets grænser for at hjælpe de øvrige medlemsstater med at nå de fælles mål. 

Kommissionen stopper ikke her
I mellemtiden arbejder Kommissionen hårdt på at nå i mål med processerne for en række af de uafklarede elementer, der stadig foreligger i forhold til de reviderede direktiver. Med udgangen af marts 2019 forventer Kommissionen således bl.a. at have fastlagt en metode til at måle mængderne af madaffald samt at have fastsat de såkaldte ”gennemsnitlige tabsandele” for genanvendelse af en række affaldstyper, for hvilke der ikke findes pålidelige data. Disse tabsandele vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor man kun kender mængden af affald, som er sendt til genanvendelse, men ikke kender den reelle mængde af genanvendt affald, hvilket især forventes at forekomme i forbindelse med eksport af affald til genanvendelse. Kommissionen forventes samtidig at præsentere en række retsakter vedrørende beregningsmetoderne og datarapportering. Med udgangen af 2019 forventes ydermere en række vejledninger i bl.a. producentansvarsordninger, definitionen af Municipal Solid Waste og separat indsamling. Desuden ligger der i Kommissionens arbejdsprogram bl.a. en revision af kriterier for plastemballager, så de bliver genbrugelige og lettere genanvendelige, mål for affaldsforebyggelse, mulige konkrete mål for madaffald, bygge- og anlægsaffald, tekstiler, erhvervsaffald, ikke-farligt industrielt affald, organisk affald samt øvrige affaldsstrømme. 

 

Du kan finde præsentationerne fra både Henrik Studsgaard og Silvija Aile her.