Nyhed: Regeringens Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse

Den 7. oktober var Klimaministeren, Ministeren for grøn trepart og Fødevareministeren i Nordjylland, hvor de var med til indvielsen af Danmarks første, store fuldskala pyrolyseanlæg. Anlægget anvender Stiesdals SkyClean teknologi. Det ligger i Vrå ved siden af et stort biogasanlæg til husdyrgylle og halm og kan behandle 40.000 tons tørrede biogas-restfibre årligt.  

Samtidigt præsenterede ministrene regeringens ’Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse’, der følger op på landbrugsaftalen fra 2021. Regeringen vil bruge pyrolyse som en af teknologierne, der skal gøre Danmark klimaneutral i 2045.

Hvilke typer biomasser i danske pyrolyseanlæg?

Ved pyrolyse placeres biomasse i en reaktor i et iltfrit miljø og opvarmes til 300-800 gr. C (for nogle af de store danske  producenters pyrolyseanlæg er temperaturen typisk 600-650 gr. C). Under pyrolyseprocessen produceres en gas og evt. olie, der kan bruges til energiformål, ligesom der sker en forkulning af en del af biomassen, kaldet biokul. Kulstoffet i biokul er hårdt bundet, og når biokullet udbringes på landbrugsjord, kan markerne agere CO2-lagre.

Pyrolyse kan i princippet anvendes til alle biomasser, men 'Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse' fremhæver særligt halm, biogasdigestat, trærester og den træholdige del af haveaffald som relevante biomasser til biokulproduktion. Spildevandsslam og gylle nævnes også, men det fremhæves, at disse biomasser har et lavere potentiale som biomasse til kulstoflagring grundet et lavere kulstofindhold [red.: dvs. lavere procentuelt indhold i friskvægt]. I strategien fremhæves derudover et større potentiale fra importeret træ, haveaffald og halm, som ikke tælles med i Danmarks klimaregnskab.

Forbehold og overordnede forudsætninger (uddrag fra side 15)

Strategien indregner ikke overvejelser om den optimale anvendelse af biomasse og nævner, at ”Det er ikke muligt at skønne over, hvilken andel af den danske biomasse der med fordel kan allokeres til pyrolyse, da biomassen også kan anvendes til andre formål, f.eks. anvendelse af biomasse til bioraffinering og produktion af foder eller materialer som bioplastik eller oparbejdelse af biomassen til byggesektoren.”

Det fremgår også, at der ”Derudover er lagt til grund, at der er en velvilje i markedet til udbygningen af pyrolyseanlæg og en tillid til, at de identificerede barrierer er løst inden 2027 herunder klarhed om det miljøfaglige grundlag og tilhørende miljøregulering, støttemuligheder og emissionsfaktoren.”  På den baggrund skønnes det med betydelig usikkerhed, at der kan påbegyndes lagring af biokul fra 2027. Det kræver, at de første anlæg (udover eksisterende demonstrationsprojekter) er færdigbyggede og producerer biokul i 2027, hvorfor det er lagt til grund, at kapacitetsudbygningen påbegyndes i 2025. Det er under antagelse om, at det tager to år fra etablering af et anlæg påbegyndes, til anlægget producerer biokul i fuld skala.

Køreplan for pyrolyse med tre indsatsområder

Pyrolyse skal ifølge den grønne treparts aftale om en CO2-afgift på landbruget kunne levere 0,3 mio. ton CO2 i 2030 [red.: svarer til Klimaprogram 2024's det middelrette skøn for udbygning af pyrolyseanlæg]. For at den målsætning kan indfries har regeringen i den nye strategi opstillet en køreplan med tre indsatsområder:

   Klar og enkel regulering (uddrag fra side 23)

• Styrke vejledningen af kommunerne gennem en vejledende udtalelse om § 19-tilladelser fra Miljøstyrelsen (ultimo 2024 jf. side 4) med henblik på at strømline sagsbehandlingen på tværs af kommunerne samt afholdelse af informationsmøder og/eller workshops for aktører, miljømyndigheder og øvrige interessenter.
• Ændre planloven, så det fra 1. januar 2025 bliver obligatorisk for kommunerne i forbindelse med revision og udarbejdelse af kommuneplaner at udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg.
• Udarbejde vejledningsmateriale til miljømyndigheder for at understøtte godkendelsesprocesser for etablering af pyrolyseanlæg, herunder vedr. relevante listepunkter for pyrolyseanlæg i godkendelsesbekendtgørelsen, indhentning af emissionsdata fra eksisterende pyrolyseanlæg samt justering af den kommende reviderede luftvejledning.
• Afklare dannelse, indhold og nedbrydning af miljøskadelige stoffer i forbindelse med produktion af biokul som grundlag for at kunne fastsætte miljømæssigt begrundet regulering. Arbejdet er igangsat i december 2023 og forventes afsluttet i medio 2026.
• Gennem flerårige markforsøg undersøge, i hvilken skala biokul kan anvendes i landbruget uden uacceptable risici for miljøet, naturen og agronomiske forhold såsom jordbiologi, næringsstoftilgængelighed og indvirkning på udbytter. Dette omfatter også undersøgelser af biokuls gødningsværdi. Undersøgelserne igangsættes i 2024 og delresultater afrapporteres årligt.
• Understøtte håndteringen af praksisnære barrierer gennem etablering af en tværministeriel pyrolyse task-force, der har til formål at koordinere implementeringen af regeringens indsatser og understøtte udviklingen af et fremtidigt marked for kulstoflagring via biokul.

   Styrket incitament til udbredelse (uddrag fra side 25)

• Arbejde for, at der fra 2027 opstilles en tilskudsordning til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. Tilskuddet gives til biokul, som lagres i landbrugsjord pr. ton lagret CO2.
• Vejlede om fortrængningsfaktor ved indberetning af pyrolysegas eller -olie til opfyldelse af det nationale CO2-fortrængningskrav.

   Klimaeffekt og emissionsopgørelse (uddrag fra side 27)

• Udarbejde en vidensyntese (senest i 2025 jf. side 4), der skal belyse fordele og ulemper ved andre alternative anvendelser af biokul end udbringning på landbrugsjord. Øvrig over- eller underjordisk lagring af biokul, fx i lagerhaller, byggematerialer eller lignende kan ikke tælle med i opfyldelsen af de danske klimamål ifølge IPPC’s nuværende retningslinjer (jf. side 26).
• Gennemføre målinger af drivhusgasemissioner i forbindelse med produktion af biokul, herunder måling af metan, med henblik på at undersøge og dokumentere niveauet af emissioner. Initiativet ventes gennemført i 2025, hvor der vil blive fulgt op på behovet for at fastsætte regulering vedrørende metantab fra pyrolyseanlæg.
• Igangsætte udviklingen af en metode til at sikre, at klimaeffekten fra biokul ved lagring i landbrugsjord kan indgå i den danske drivhusgasopgørelse fra 2027. Metoden skal godkendes af DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet), der er ansvarlig for indrapporteringen af den danske drivhusgasopgørelse til FN.

Find Klimaministeriets pressemeddelelse fra den 7. oktober 2024 her (hvor der er link videre til ”Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse”).

Se program mv. for Dakofas webinar "Hvad kan pyrolyse? Regeringens nye pyrolysestrategi og inspiration fra anlæg" den 4. november 2024 her.