Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Ny slovensk roadmap for cirkulær økonomi

11. maj 2018
Ny slovensk roadmap for cirkulær økonomi
Slovenien har netop præsenteret en køreplan med 27 anbefalinger for overgangen til en cirkulær økonomi. Målet er, at blive europæisk centrum for CØ.

Gennem godt et halvt år har mere end 3.000 aktører været inviteret til at give sit bud på, hvad en cirkulær køreplan for Slovenien skal indeholde. Denne proces er nu resulteret i et ”levende” dokument, som skal guide Slovenien mod det cirkulære samfund. Den nye køreplan tager udgangspunkt i samarbejdet mellem både den offentlige sektor (cirkulær forandring), den private sektor (cirkulær økonomi) og borgerne (cirkulær kultur). Alle tre aktørgrupper er, hver især såvel som i en sammenhæng, ifølge slovenerne nødvendige, hvis den cirkulære økonomi skal føres ud i livet.

Blandt anbefalingerne er bl.a. en forpligtelse for den slovenske regering til at etablere en cirkulær økonomi HUB, som skal forbinde de mest aktive aktører inden for cirkulær økonomi og som skal forme en handlingsplan for et mere aktivt samarbejde med lignende europæiske aktører. Med dette udgangspunkt ønsker Slovenien at bringe sig helt i centrum for cirkulær økonomi i Europa. Ligeledes vil man også arbejde for at promovere cirkulære slovenske løsninger for det europæiske marked. På virksomhedsniveau skal der bl.a. også sættes fokus på cirkulært design, mens byerne skal anvendes som testlaboratorier for cirkulære koncepter. I den nye køreplan har slovenerne udpeget hhv. fødevaresystemet, skov-baserede værdikæder, produktion og mobilitet som værende de fire fokusområder, man i Slovenien anser for værende særligt oplagte at arbejde videre med.

Køreplanen er udarbejdet med udgangspunkt i bl.a. den cirkulære økonomipakke fra EU, en række nationale slovenske strategier, der sætter mål for materialeproduktivitet og drivhusgasudledninger samt også de finske og hollandske køreplaner for cirkulær økonomi.

Den nye duks i klassen?
Slovenien har generelt udmærket sig på affaldsområdet, idet landet ifølge data fra den europæiske statistikbank EUROSTAT placerer sig blandt de bedste lande i forhold til genanvendelsesrater for både municipal waste og de samlede affaldsmængder. Hovedstaden Ljubljana er ydermere ifølge en omfattende europæisk undersøgelse, én af de hovedstæder i EU med den højeste rate af separeret indsamlet affald. I forbindelse med netop denne undersøgelse pointerede daværende miljøkommisær Karmenu Vella, at ”…tingene kan gå rigtig stærkt, hvis der er politisk vilje”. Med denne nye roadmap for cirkulær økonomi ser det ud til, at slovenerne endnu engang understreger, at de besidder netop dette.

Læs mere
Du kan finde den slovenske roadmap her. På DAKOFAs vidensbank om cirkulær økonomi kan du også finde roadmaps fra en række øvrige lande, herunder Skotland, Holland og Finland.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.