Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt studie udpeger best practice for separat indsamling af husholdningsaffald blandt de 28 europæiske hovedstæder

02. februar 2016
Nyt studie udpeger best practice for separat indsamling af husholdningsaffald blandt de 28 europæiske hovedstæder
Europa-Kommissionen har netop fremlagt en undersøgelse, som kortlægger og analyserer metoder for separat indsamling af husholdningsaffald i de 28 europæiske hovedstæder. Studiet skal give inspiration til de nationale og lokale myndigheder i forbindelse med opfyldelse af målene i den nyligt præsenterede pakke for cirkulær økonomi.

Separat indsamling af affald er et vigtigt element i den europæiske affaldslovgivning og anses samtidig som et vigtigt skridt på vejen mod den cirkulære økonomi. Separat indsamling af affald skal bl.a. være med til at nå de nyligt foreslåede mål for genanvendelse, som den europæiske kommission præsenterede med den cirkulære pakke 2. december sidste år. Derfor har den europæiske kommission bedt et konsortie af europæiske konsulenter, under ledelse af danske Copenhagen Resource Institute, om at gennemføre en undersøgelse af, hvordan separat indsamling foregår i de 28 medlemslandes hovedstæder. Målet har været, at fremhæve velfungerende og effektive indsamlingsordninger samt at give et indblik i systemerne og den bagvedliggende organisering, for på den måde, at give landende og de lokale myndigheder mulighed for at lade sig inspirere af hinanden.

Fokus i undersøgelsen har været på separat indsamling af papir, glas, metal, plast og bioaffald, og den viser først og fremmest, at det i gennemsnit blot er 19 % af det genererede kommunale affald, som indsamles separat, set i forhold til den samlede mængde af genereret affald. Denne andel svinger imidlertid fra 55 % i Ljubljana, 47,2 % i Tallin og 38,6 % i Helsinki og helt ned til 1 % i Zagreb. København er noteret for at indsamle 24 % af det genererede affald separat.

I forhold til indsamlingssystemer, er der i studiet differentieret mellem husstandsindsamling (herunder enten kildesorteret eller kildeopdelt), bringeordninger og genbrugspladser. Hovedparten af byerne kombinerer enten tre af metoderne eller alle fire. Kildeopdeling anvendes i 16 byer, mens ni anvender kildesortering. I den kildesorterede indsamling er det især papir, bioaffald og til en vis grad plast som indsamles, mens der i de kildeopdelte ordninger især indsamles papir, plast og glas. 27 af de 28 byer anvender bringeordninger til mindst en fraktion, og her indsamles der oftest papir, glas og bioaffald. I 23 af hovedstæderne er der som minimum også én genbrugsplads til rådighed.

Det har vist sig at være en stor udfordring at sammenligne landenes og byernes mange forskellige data og man må således påregne en vis usikkerhed i de data, som danner baggrund for rapporten. Et eksempel er, at det i dataene har været uklart i hvilken grad kommunerne har haft adgang til erhvervsaffald. De indsamlede mængder, og dermed også genanvendelsesgraderne bør således ikke direkte sammenlignes. Alligevel kan studiet være med til at belyse en række generelle tendenser, som gør sig gældende i de 28 hovedstæder. Det ser bl.a. ud til, at:

  • separat indsamling af de undersøgte affaldsfraktioner medfører øgede genanvendelsesgrader
  • involvering af den private sektor kan være en fordel, men også, at en sådan organisering bør involvere minimumskrav til indsamlede mængder og genanvendelsesgrader, samt et omfattende rapporteringssystem
  • husstandsindsamlingssystemer medfører de højeste indsamlings- og genanvendelsesgrader. Indsamlingsomkostninger til husstandsindsamlingen må forventes at være højere end ved andre indsamlingsmetoder, men til gengæld kan indtægterne ligeledes forventes at være højere, mens mængden af rejekt og behandlingsomkostningerne formentlig vil være lavere.
  • kildesortering medfører højere genanvendelsesrater og bedre kvalitet i det genanvendte materiale end kildeopdeling. Det forventes, at genanvendelsesmarkederne bevæger sig mod højere kvalitet af genanvendt materiale.
  • implementering af såkaldte Pay-As-You-Throw betaling (volumen- eller vægtbaseret dagrenovationsgebyr) for restaffaldet kan være en central faktor i forbindelse med effektiv separat indsamling af genanvendelige fraktioner.

Det er interessant at to af de nyere medlemsstater Ljublijana og Tallin på kort tid har udviklet separate indsamlingssystemer, som resulterer i nogle af de højeste indsamlingsrater. Dette har fået miljøkommisæren Karmenu Vella til at konstatere, at ”…tingene kan gå rigtig stærkt, hvis der er politisk vilje. Overgangen til nye og effektive indsamlingssystemer behøver ikke at være en lang proces”. 

Som en del af studiet har man i tillæg til de meget detaljerede gennemgange af de 28 hovedstæders affaldsindsamlingssystemer og -resultater, en lidt kortere gennemgang af de nationale rammebetingelser inden for separat affaldsindsamling, præsenteret i form af nationale faktaark. I disse nationale faktaark er det således muligt at læse hvilke strategiske linjer landene har lagt, samt på hvilken måde den europæiske affaldslovgivning er implementeret i den nationale.

Den endelige rapport kan læses her.

På Kommissionens hjemmeside kan man se fact sheets for hvert af de 28 lande samt for hver enkelt hovedstad. Find dem alle under overskriften "Assessment of separate collection schemes in the 28 capitals of the EU (2015)" her.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.