Nyhed: Mulig klimafordel for have-parkaffald ved pyrolyse af træ-delen

Miljøstyrelsen er i gang med at analysere mulighederne for at iværksætte tiltag, som kan medvirke til at opnå minimum 20 % reduktion af drivhusgasudledningerne fra have-/parkaffald. Som del af dette er resultaterne af et projekt om reduktion af klimagasser fra behandling af haveaffald nu offentliggjort. Projekter ser på håndteringen af haveaffald efter at det det er afleveret på komposteringsanlæggene (affaldsforebyggelse indgår ikke i projektet).

Arbejdet er udført af COWI og afrapporteret som:

Reduktion af klimagasser fra behandling af haveaffald. Del 1: Markedskortlægning, Miljøprojekt 2198 fra februar 2022 (se DAKOFAs nyhed her)

• Hovedkonklusioner: Der indsamles ca. 1 mio. tons have-parkaffald om året i Danmark, og 25 % frasorteres til forbrænding (trædelen), 56 % udspredes på marker og 19 % komposteres.

Reduktion af klimagasser fra behandling af haveaffald. Del 2: Emissionsfaktorer for behandling af haveaffald i Danmark, Miljøprojekt 2226 fra januar 2023 (hent rapporten her)

• Hovedkonklusioner: Drivhusgas-emissionen fra kompostering er er væsentlig lavere end tidligere anvendte data viste. Der er betydelig drivhusgasemission fra oplagring af havepark-affald på markerne.

Reduktion af klimagasser fra behandling af haveaffald. Del 3: Alternative teknologier til behandling af haveaffald i Danmark, Miljøprojekt 2233 fra januar 2023 (hent rapporten her)

Projektet sammenlignede

• åben milekompostering (nuværende praksis) med
• milekompostering inde i et telt (teoretiske beregninger)
• reaktorkompostering (metoden kom meget sent med i projektet, ikke anvendt i Danmark)
• pyrolyse (ikke anvendt til blandet have-parkaffald i dag, et svensk anlæg til trædelen er under indkøring. Red.: NSR anlægget ved Helsingborg forventes indviet her til sommer 2023)
• kombineret biogas-/kompostering (østrigsk og dansk teknologi, begge modne) samt
• affaldsforbrændingsanlæg (uden CO2-fangst)

Der blev udført en klimascreening gennem en konsekvens LCA med drivhusgaseffekt som eneste miljøpåvirkningskategori. Der er stor forskel mellem drivhusgasemissionerne fra de forskellige behandlingsmetoder, hvor pyrolyse beregnes til at være klimamæssigt bedst, den nuværende praksis med milekompostering er dårligst og de øvrige metoder ligger mellem disse yderpunkter men væsentlig tættere på milekompostering. Hvis trædelen, de 25 % af have-parkaffaldet som i dag afsættes til forbrænding, i stedet bliver behandlet ved pyrolyse, så forbedres klimaprofilen betydeligt for alle scenarierne med biologisk behandling og bliver bedre end ved forbrænding (se figur 18 og 19 i delrapport 3).

Der er gennemført erhvervsøkonomiske analyser med generiske data for de forskellige behandlingsmetoder. Beregningerne omfatter de væsentligste investeringer, årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt forventede indtægter ved hver teknologi.

Beregnet behandlingspris-spænd i kr./ton affald (i parentes vises rapportens fremhævede pris):

• Milekompostering: 95-250 (173)
• Reaktorkompostering: 248–300+ (248) priser er ekskl. filtre til rensning af afkastluft
• Kombineret biogas-/kompostering: 260-300+ (260) 
• Pyrolyse: -114–371 (108)

Behandlingsprisen for pyrolyse indregner en indtægt på 557 kr. for 'carbon removal credits pr ton produceret biokul' fra salg af credits på de 'voluntary carbon markets' (rapporten nævner, at puro.earth antager en pris på 140 EUR for 'carbon removal credits pr ton produceret biokul'). Indtægter fra salg af kompost eller biokul sættes til 56 kr./ton og fra salg af trædelen til 143 kr./ton. Indtægter fra salg af energi har også stor betydning for både pyrolyse og for kombineret biogas-/kompostering. Rapporten nævner, at pyrolyse kræver relativt meget forbehandling af have-parkaffaldet (Red.: herunder mere forbehandling af trædelen sammenlignet med afsætning til affaldsforbrændingsanlæg).