Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: MUDP’s årsberetning for 2022

03. marts 2023
MUDP’s årsberetning for 2022
121,6 mio.kr. er givet til 39 projekter, hvoraf 38 mio.kr. er givet til 10 projekter indenfor det cirkulære område.

Af den netop udsendte årsberetning fra Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP) fremgår det, at man i 2022 havde fokus på: Rent vand og ren luft; cirkulær økonomi; miljøfarlige stoffer og bedre kemi; vild natur samt klima og biodiversitet.

Indenfor det cirkulære område har MUDP i 2022 støttet tre tekstilprojekter med i alt 10 mio. kr. ud af et samlet budget på 17 mio. kr. Dermed har MUDP samlet for perioden 2009- 2022 støttet 13 projekter, der omhandler tekstiler. Projekterne er støttet med 36 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 63 mio. kr. Der har deltaget 30 private virksomheder i projekterne og to forskningsinstitutioner.

MUDP har i 2022 støttet to elektronik-projekter med i alt ca. 9 mio. kr. ud af et samlet budget på 16 mio. kr. Dermed har MUDP samlet for perioden 2011-2022 støttet 10 projekter, der omhandler elektronik. Projekterne er støttet med 18 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 32 mio. kr. Der har deltaget 18 private virksomheder, to forsyningsselskaber og tre forskningsinstitutioner i projekterne.

MUDP har i 2022 støttet fem betonprojekter med i alt ca. 19 mio. kr. ud af et samlet budget på 38 mio. kr. Dermed har MUDP samlet for perioden 2013-2022 støttet 28 projekter der omhandler beton. Projekterne er støttet med 94 mio. kr. ud af et samlet projektbudget på 368 mio. kr. Der har deltaget 53 private virksomheder, et forsyningsselskab, syv forskningsinstitutioner og syv øvrige interessenter.

Af årsberetningen fremgår det, at MUDP i 2022 har "støttet udvikling af teknologier, der særligt viser spændvidden i programmet". Fra genanvendelse af tekstiler, beton og elektronik, til teknologi der skal opspore og oprense PFAS og reducere udslip af potente klimagasser fra renseanlæg. På tværs af sektorer og brancher har MUDP fokus på miljøskadelige stoffer, og hvordan vi begrænser en negativ påvirkning af naturen og miljøet.

Det hedder sig desuden, at man i MUDP er ”særligt opmærksomme på, at det i fremtiden gælder om at opnå klimaforbedringer uden at sætte andre miljøhensyn over styr… Samtidig er det vigtigt at omfavne den cirkulære tankegang ved at fokusere på genbrug af jordens ressourcer og dermed at mindske brugen af de jomfruelige samt kritisk begrænsede ressourcer. Dette fokus har MUDP ligeledes i årets projekter.

Ansøgningerne i 2022 har i høj grad fokuseret på cirkulære kredsløb, og vi har understøttet den cirkulære tankegang inden for tøj-, elektronik-, vand- og byggebranchen. I år har vi eksempelvis støttet ny spildevandsteknologi, der reducerer udledning af klimabelastende lattergas, projekter om genbrug og genanvendelse af tekstiler, byggematerialer og elektroniske produkter samt projekter til opsporing og rensning for PFAS. Denne målsætning forfølger vi også i 2023, hvor vi ser frem til at modtage ansøgninger om tilskud til projekter der bidrager til, at danske virksomheder fortsat er blandt de førende i verden til at udvikle, anvende og kommercialisere fremtidens miljøteknologiske løsninger.”


Du kan læse hele MUDP’s årsberetning ved at trykke hér.

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.