Nyhed: Hvilke initiativer er centrale for at fremme et klimarigtigt tøjforbrug?

Hotspotanalysen er én i en rækken af flere "forbrugerhotspots"-analyser, som Concito har udarbejdet som opfølgning på deres rapport om "Danmarks globale forbrugsudledninger" fra 2023, der lægger vægt på forbrugsbaserede udledninger frem for territoriale udledninger. De øvrige forbrugsrelaterede udledninger, der er fremhævet i den tidligere rapport, er blandt andet fødevarer, transport. Tøjanalysen er struktureret med en gennemgang af tøjs klima- og miljøpåvirkning i et globalt perspektiv efterfulgt af en kortlægning aktører og drivkræfter bag produktion og forbrug. Afslutningsvis præsenteres et virkemiddelskatalog med bud på løsningsforslag.

Rapporten understreger, at grundet varierende metoder for indsamling og behandling af data, er der mange usikkerheder forbundet med målinger af drivhusgasudledninger fra tekstilindustrien. På nuværende tidspunkt opereres der med et spænd mellem 2-10 % af de samlede, globale drivhusgasudledninger. Der er dog bred enighed om, at tekstilindustrien spiller en stor rolle, hvad angår miljøpåvirkning, og at vi i Danmark, i sammenligning med andre europæiske lande, har et højt forbrugsaftryk. Danmark har således, sammen med de fleste andre G-20 lande, et forbrug og produktion på et niveau, der er uforeneligt med 1,5 gradsmålsætningen.

Et ofte fremhævet eksempel på miljøpåvirkninger, er tekstilindustriens arealanvendelse og store vandforbrug. EEA beregnede i 2020 husholdningers tekstilforbrug til at være det femtestørste forbrugsdomæne, "når det kommer til EU's anvendelse af primære råmaterialer i opstrømsforsyningskæderne”. De placerer EU's tekstilforbrug på en tredjeplads når det kommer til både areal- og vandforbrug.

Ligeledes præsenteres en sammenligning af miljøpåvirkningen fra henholdsvis syntetiske og naturfibre, og hvordan brugen af de syntetiske fibre er støt stigende, men uden at erstatte forbruget af de naturlige fibre. Der er altså flere stykker tøj af syntetisk materiale i omløb, og det samlede miljøaftryk fra tekstilindustrien er derfor stigende. Det understreges, at klimapåvirkningen i stor grad afhænger af brugsfasen af tekstilerne og længden af denne.

Analysen lægger særligt vægt på 3 områder, som påvirker vores forbrug, og mener at disse bør haves in mente som indgangsvinkel til fremtidig politik og regulering på området:

1. Opfattelser, som repræsenterer vores værdier og holdninger.
2. Facilitatorer, som repræsenterer de omstændigheder og midler, der gør det muligt for os at omsætte vores opfattelser til handling.
3. Infrastruktur, som repræsenterer de institutionelle, sociale og materielle strukturer, der både kan fastholde, men også skabe nye handlemønstre.

Der er altså brug for fokus på de ovenstående elementer tænkes ind for at kunne muliggøre forandringen for de indblandede aktører.

Konklusionen på analysen udmunder i et ikke-udtømmeligt virkemiddelskatalog, som skitserer en række udvalgte initiativer, der bør igangsættes for at adressere de førnævnte områder:

1) udvikling af regulering og lovgivning, der fremmer en reduktion af volumen samt en længere brugsfase af tøj
2) virkemidler, der fremmer "stærk cirkularitet" (direkte genbrug) frem for "svag cirkularitet" (genanvendelse)
3) indsatser, der ændrer professionelle og hverdagslige praksisser i forbindelse med tøjforbrug

Det konkluderes, at den danske tøj- og tekstilbranche "reelt set har et meget lille handlerum for at transformere sig, uden et væsentligt bidrag fra EU og danske myndigheder", men på trods et stort behov for et systemskifte langs hele tekstil-og tøjbranchens værdikæde, for at fremme muligheder for et bæredygtigt tøjforbrug, er der også noget, man kan gøre som borger.

Læs analysen i sin helhed her.