Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Drikkevareemballage: forbruget af aluminium, glas og plast overskrider deres drivhusgas-budget

28. august 2023
Drikkevareemballage: forbruget af aluminium, glas og plast overskrider deres drivhusgas-budget
Der skal betydelige indsatser til for at reducere GHG emissionerne, så vi er på rette vej.

En undersøgelse fra november 2022, Is Net Zero Enough for the Material Production Sector?, af aluminium, beton, stål og plast, som er de fire materialer med de største emissioner globalt, viste, at hver af dem vil have store problemer med at reducere drivhusgasemissionerne, så de er i tråd med en fremtid på 1,5°C inden 2050, især hvis masseforbruget fortsætter og stiger.

I en ny undersøgelse ser Eunomia nærmere på drivhvsgasemissionerne for aluminium, PET og glas, når de anvendes i drikkevareemballager inden for EU. Undersøgelsen evaluerer deres potentielle ydeevne inden for et kumulativt drivhusgasemissionsbudget, der stemmer overens med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C. Undersøgelsen giver et indledende overblik over de vigtigste drivhusgaspåvirkninger (GHG) i den kritiske 30-årige periode forude.

Rapportens fremskrivninger indikerer, at de tre materialer samlet set forventes at overstige det tildelte budget med +150 pct. inklusive risikojustering. Hvor glas og PET er væsentlige bidragydere til denne overskridelse på henholdsvis +200 pct. og +150 pct., anslås aluminiums budgetoverskridelse at være omkring 50 pct.

For at vise forskellene mellem materialer vises resultaterne også per beholder. Dette tal tager højde for de forventede drivhusgasemissioner for hvert år, inklusive risikofaktoren, divideret med vægten af ​​materiale brugt i en hypotetisk 500 ml beholder. Disse resultater indikerer, at drivhusgasemissionerne per enhed emballagemateriale konsekvent er tre til fire gange højere for glasflasker sammenlignet med aluminium og PET.

Øget indhold af genanvendt materiale og bedre design af emballagen ser ud til at have størst betydning for aluminium og PET, mens genanvendelse af glas stadig bruger 75 pct. af energiforbruget til fremstilling af ny glas. Endvidere kan aluminium opfylde samme beholderfunktion som glas med en væsentligt mindre masse.

For hvert materiale har forfatterne set på, hvilket CO2e-budget materialet kan tildeles og hvilke tiltag, der kan give de største CO2e-reduktioner:

  • Aluminium: International Aluminium Institute, Aluminium Sector Greenhouse Gas Pathways to 2050, har udarbejdet mulige veje til en netto-nul emission. De to primære tiltag for at reducere drivhusgasemissionerne er genanvendelse af aluminium og elektricitetsforbruget i smelteprocessen. Ca.  44 pct. af aluminium er genanvendt i dåser i dag, men dette kan teoretisk set øges. Energiforbruget ved at genanvende aluminium er kun omkring 10 pct. af forbruget ved ny aluminium.
  • PET: Der er ikke udarbejdet en netto-nul strategi for plastindustrien, så her tages udgangspunkt i Strategies to reduce the global carbon footprint of plastics. Det gennemsnitlige indhold af genanvendt PET i flasker er 17 pct., men også denne andel kan teoretisk øges til 75 pct. eller måske 80 pct. med kemisk genanvendelse. Biobaseret plast kan også reducere drivhusgasserne, men der er i dag flere analyser, der viser, at biobaseret plast har det samme eller et større fodaftryk end fossil plast. Andre tiltag er elektricitetskilder med en lavere CO2 udledning eller carbon capture (CCUS).
  • Glas: Den europæiske beholderglas-industri har heller ikke en strategi for dekarbonisering, så her er der taget udgangspunkt i British Glass Net Zero Strategy og emissionerne er beregnet på bottom-up basis. Her er de primære tiltag at skifte til andre energikilder, særligt el til glasovnene og til produktion af input til glasproduktionsprocessen. I alt kommer ca. 50 pct. af reduktionen fra disse to elementer. Øget genanvendelse af glas fra 42 til 80 pct. kan bidrage med 16 pct. af emissionsreduktionen, men her er der en række tekniske risici, så måske genanvendes kun 65 pct. Desuden vil nogle glasflasker blive lettere.

Vækstraten for forbruget af alle drikkevarematerialer antages at være nul (den samme efterspørgsel i 2050 som i 2020).

Rapporten er udført af Eunomia på vegne af Zero Waste Europe, der er en europæisk NGO.

Læs mere
Eunomia, juni 2023, Decarbonisation of Single Use Beverage Packaging
DAKOFA, 27. november 2022, Er nul-emissioner i 2050 tilstrækkeligt for at nå 1,5-graders målet?
DAKOFA, 21. februar 2022, Hvor cirkulære er PET flasker?

Læs mere i vidensbanken

PlastMetal
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.