Nyhed: Er nul-emissioner i 2050 tilstrækkeligt for at nå 1,5-graders målet?

Materialeproduktion (ressourceudvinding og behandling af råmaterialer) udleder omtrent en fjerdedel af de samlede drivhusgasemissioner og står således for et betydeligt bidrag til det samlede globale klimagasudslip. Ifølge en ny rapport, der sætter fokus på netop materialeproduktion i en klimakontekst, vil en fortsættelse af de nuværende produktions- og forbrugsmønstre resultere i en fordobling af det globale ressourceforbrug mellem 2015 og 2060 og dermed også medføre uoverstigelige klimagasudledninger, der ikke er i tråd med Parisaftalens 1,5-graders mål.

Mere specifikt viser rapporten, at aluminium-, beton-, stål- og plast- industrierne tilsammen bidrager med mere end 78% af drivhusgasudledningerne fra den samlede globale materialeproduktion. Men til trods for, at nogle af disse industrier har udarbejdet køreplaner for, hvordan man skal nå netto-nul emissioner i 2050, peger den nye rapport på, at der er en betydelig risiko for, at klimamålene ikke vil kunne nås, idet flere af dem hviler på endnu-ikke gennemprøvede teknologier (den såkaldte hockeystav effekt). For at vurdere køreplanernes egentlige udsigter har man i den nye rapport derfor tillagt disse allerede vedtagne initiativer en risikofaktor, for på den måde at beregne risikoen for, at den enkelte industri alligevel ikke når det fastsatte klimamål inden 2050, idet omstillingen simpelthen går for langsomt. Der er ifølge rapportens konklusioner altså behov for en helt radikalt anderledes måde at tænke netop materialeproduktion- og forbrug på, hvis der skal være nogen som helst chance for at nå de globale klimamål.

Tempoet skal øges markant
Generelt bliver det anbefalet at:

• Mål om ”netto-nul emissioner” erstattes med ”maksimum 1,5 graders-mål”, for på den måde at sikre, at omstillingen sker med den hastighed, som er nødvendig for at kunne holde klimamålet i live
• Man i den forbindelse fremmer hurtige og her-og-nu investeringer, hvilket i tillæg til den generelle omstilling til cirkulær økonomi skal sikre klimagasreduktioner i den nære fremtid
• Der tilføres yderligere midler til forskning, udvikling og udbredelse inden for bl.a. elektrificering, grøn brint og carbon-capture
• Der i det hele taget sættes meget mere fokus på tempoet for omstillingen. I 2040 skal langt de fleste, hvis ikke alle, interventioner, have nået markedsmodning og markedsmætning inden for alle fire omtalte sektorer. Det vil højst sandsynligt betyde, at alle relevante rammebetingelser, der skal drive denne omstilling, skal være på plads senest i 2030.

I tillæg til ovenstående, som altså skal sikre, at omstillingen sker i en passende fart, er det ifølge forfatterne også bydende nødvendigt, at stigningen af materialeforbruget ikke blot bremses, men i stedet begynder at gå i den modsatte retning (en såkaldt afkobling) ved enten at reducere det egentlige materialeforbrug eller ved at skubbe det til andre og mindre carbon-intensive sektorer.

Vi kommer ikke udenom direkte genbrug
Generelt påpeges det også, at høje genanvendelsesrater og cirkularitet på materialeniveau i sidste ende har sine begrænsninger, hvorfor man ud over materialecirkularitet også er nødt til at sætte fokus på produktcirkularitet. Dette vil sandsynligvis betyde et markant øget niveau af direkte genbrug, hvorfor det er bydende nødvendigt, at initiativer, der er relateret til ressourceanvendelse, integreres med initiativer vedrørende affald, genbrug og produktdesign.

Læs mere
Du kan finde hele rapporten ”Is Net Zero Enough for the Materals Production Sector?” her.