Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.
Log indNyhed: Tre ændringsforslag fra Klimaministeren til L115
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets nye betænkning af 25. maj 2023, som skal ses i relation til de nye ændringsforslag til L115 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald, er nu lagt op som bilag på Folketingets hjemmeside. Betænkningen er opdateret og indeholder partiernes indstillinger og politiske bemærkning til lovforslaget - se her.
L115 skal ifølge tidsplanen til 2. behandling i Folketinget den 30. maj og 3. behandling den 1. juni 2023.
Ministerens ændringsforslag til L115 omfatter tre forslag, som er mere end kun af lovteknisk eller sproglig karakter:
A) Det fremgår nu eksplicit, at kommunalbestyrelsen ikke må etablere anvisningsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, der ikke er farligt affald (Bornholm må dog fortsat godt).
Det fremgår af bemærkningerne i betænkningen, at virksomhederne fremover selv skal vælge affaldsforbrændingsanlæg, overdrage affaldet til en indsamlingsvirksomhed registreret i Affaldsregistret, benytte en evt. kommunal indsamlingsordning eller eksportere det forbrændingsegnede affald efter ansøgning om eksport til Miljøstyrelsen.
B) Kravet om godkendelse af affaldsgrundlag ved etablering af evt. nye affaldsforbrændingsanlæg fastholdes. Det var tidligere foreslået, at dette gældende krav også skulle bortfalde.
Se evt. ministerens notits af 20. april 2023 til aftalekredsen, hvor rationalet bag ikke fortsat (som nu) at kræve godkendelse af evt. kapacitetsudvidelse af eksisterende affaldsforbrændingsanlæg er beskrevet. Find notitsen her.
C) Krav om markedsvilkår for garantistillelsen udgår af lovteksten.
Det fremgår af bemærkningerne i betænkningen, at uanset at kravet om markedsvilkår med ændringsforslaget ikke kommer til at fremgå direkte af ordlyden, vil det fortsat være gældende ret, at kommunen skal opkræve en markedsmæssig garantiprovision efter varmeforsyningsloven.
Betænkningen indledes med udtalelser fra klima-, energi- og forsyningsministeren om det kommende arbejde med at sikre CO2-reduktioner i affaldssektoren og det opfølgende arbejde med L115. Ministeren har bl.a. følgende udtalelser:
Afgiftsanalyse
Der er igangsat en analyse af afgifterne på affaldsforbrænding, hvor der ses på effekterne ved ændring af afgifterne for affaldsforbrændingsanlæg med henblik på at belyse, hvordan afgifterne kan understøtte kapacitetstilpasningen samt yderligere CO2-reduktioner i affaldssektoren. Jeg vil bekræfte, at analysen bl.a. skal se på betydningen af ændringer af niveauet for NOx – og svovlafgiften på affaldsforbrændingsanlægs miljøbelastning. Analysen forventes forelagt forligskredsen i første halvår 2024.
Miljøperformance på affaldsforbrændingsanlæg
Fra december 2023 vil BAT-kravene på affaldsforbrændingsanlæg blive strammet. Med udbudsmodellen vil det desuden være muligt, at den enkelte kommune bl.a. kan stille miljø- og klimakrav i deres udbud af det forbrændingsegnede affald. Dette vil være under iagttagelse af de generelle udbudsregler. Forsyningstilsynet vil hertil udarbejde en vejledning, som understøtter kommunerne i bl.a. at kunne sætte krav til miljø og klima.
Se evt. yderligere kommentarer i ministerens svar af 17. maj 2023 på spørgsmål 58 i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L115 (se her). Her fremgår det bl.a., at Forsyningstilsynet forventer at kunne offentliggøre vejledningsmaterialet i første kvartal af 2024.
Videresalg
Lovforslaget fastsætter krav om, at de eksisterende kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal drives i aktie- eller anpartsselskaber, hvor kommunerne fortsat har majoritetskontrol. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at kravet om majoritetskontrol vil gælde resten af anlæggets levetid. Jeg har fundet anledning til at præcisere, at dette vil indebære, at i tilfælde af, at det selskab, der ejer et affaldsforbrændingsanlæg, lukker eller går konkurs, vil en eventuel erhverver af anlægget også efter en konkursbehandling være omfattet af kravet om majoritetskontrol, hvis anlægget sættes i drift igen.
Fristforlængelse for krav om selskabsgørelse
Med lovforslaget skal anlæggene som udgangspunkt være selskabsgjort i A/S eller ApS pr. 1. januar 2025. Der er i lovforslaget to muligheder for, at anlæg kan blive selskabsgjort senere end 1. januar 2025. Anlægget kan dels blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at anlægget skal lukkes inden for 3 år. Dels kan der gives en fristforlængelse for kravet om selskabsgørelse i særlige tilfælde, hvor det eksempelvis efter reglerne i selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og stifte aktie- eller anpartsselskabet. Med en fristforlængelse får virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af på lån, spare op eller tage andre skridt til at øge anlæggets egenkapital og derved i sidste ende selskabsgøre. Anlæggene skal i begge tilfælde indgå i konkurrencen om det forbrændingsegnede affald.
Se evt. yderligere kommentarer i ministerens svar af 24. maj 2023 på spørgsmål 116 i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L115 (se her). Her fremgår det bl.a., at ikke-selskabsgjorte anlæg vil kunne byde på udbudte opgaver med behandling af forbrændingsegnet affald.
Se evt. yderligere kommentarer i ministerens svar af 8. maj 2023 på spørgsmål 147 i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L115 (se her). Her fremgår det bl.a., at:
Der ikke stilles krav om kommunalt majoritetsejerskab ved etablering af nye anlæg, der er godkendt af relevante myndigheder til at blive sat i drift
En kommune kun må varetage virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlæg, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg. Selskabet vil således ikke kunne udøve andre aktiviteter på affaldsområdet, som kommunerne er ansvarlige for, herunder eksempelvis indsamling, omlastning, transport af affald til anlægget og deponi.
For ikke-kommunalt ejede forbrændingsanlæg, herunder de anlæg, der i dag er forbrugerejede, indfører lovforslaget ikke krav om selskabsform, og det indfører ikke restriktioner for hvilke aktiviteter, der kan udføres i det selskab, der driver forbrændingsanlægget.
Se evt. DAKOFAs nyhed "Lovforslaget om affaldsforbrændingssektoren og forbrændingsegnet affald fremsat i Folketinget" fra 27. april 2023 her (i nyheden er der også link til hovedindgangen til Folketingets materiale om L115)
DAKOFA red.: Supplerende information om behovet for afgiftsanalyser
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform skrev i sin rapport "Grøn skattereform. Første delrapport" fra februar 2022 bl.a., at det ikke er muligt at skønne over effekterne af en omlægning af rumvarmeafgifterne på affaldsområdet, herunder EU-forpligtelser for affaldssektoren, kapacitetstilpasning, import, udsortering og genanvendelsesmål. Det skyldes, at der inden for de seneste år er gennemført en række ændringer inden for affaldssektoren, der endnu ikke er trådt i kraft. De konkrete effekter skal derfor undersøges nærmere, herunder samspillet med øvrig regulering. Ekspertgruppen anbefaler, at dette undersøges yderligere (jf. side 25).
Ekspertgruppen skrev også, at biogent affald i rene læs ligesom biomasse er afgiftsfritaget. Biogent affald, der er blandet med fossilt affald, pålægges dog i praksis både affaldsvarme- og tillægsafgift (jf. side 62). De skrev videre, at omlægningen vil samtidig medføre en lavere afgift på afbrænding af det biogene affald i blandede læs, hvilket kan øge tilskyndelsen til at forbrænde og eventuelt importere en større mængde biogent affald i blandede læs. Dét vurderes at kunne modvirke en kapacitetstilpasning af affaldsforbrændingssektoren og kan udfordre opfyldelse af EU’s genanvendelsesmål (jf. side 66).
Se evt. DAKOFAs nyhed fra 11. februar 2022 om ekspertgruppens første delrapport her.
