Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: To store sorteringsanlæg til WEEE skal give mere genbrug

15. september 2021
To store sorteringsanlæg til WEEE skal give mere genbrug
Elretur vil i sommeren 2022 åbne to WEEE-sorteringsanlæg, et i vest i samarbejde med H.J. Hansen Recycling og et i øst sammen med Stena Recycling. Her skal uddannet personale vurdere kasserede hårde hvidevarer, småt elektronik og andet WEEE fra kommunale genbrugspladser i hele landet. Norge startede et landdækkede system med samme formål i forsommeren.

En ny strategi hos Elretur om Forberedelse-til-Genbrug er nu på plads. Det har ifølge Elreturs direktør Morten Harboe-Jepsen været en lang proces, da der skulle koordineres med et større antal af aktører og samarbejdspartnere. Etableringen af de to nye anlæg forventes at få genbruget af WEEE i Danmark til at stige fra de nuværende ca. 430 tons årligt til ca. 3.500 tons årligt. Elretur står for indsamling og håndtering af ca. 80 vægt-% af WEEE fra de kommunale genbrugspladser i Danmark. 

Forskellige undersøgelser af potentialet for genbrug har været en del af forberedelserne til den nye strategi. En undersøgelse udført af Econet for Elretur konkluderede, at op i mod 10 vægt-% af de indsamlede hårde hvidevarer (inkl. køle/frys) fra de kommunale genbrugspladser var egnede til genbrug. Det svarer i runde tal til 60.000 apparater om året i Danmark. Der indsamles i dag mere end 24.500 tons  hårde hvidevarer i Danmark til skrot hver år. Elretur har fået også fået undersøgt genbrugspotentialet for for småt WEEE og skærme, og her vil op imod 5 vægt-% potentielt kunne genbruges. For småt WEEE vil det i høj grad være delkomponenter, fx elmotor, harddisk eller printkort, som kan anvendes som reservedele.

Denne nye centrale, strukturerede tilgang til videre sortering af WEEE indsamlet fra de kommunale genbrugspladser mv skal også give bedre mulighed for at stille minimumskrav i form af kvalitet, reparation, garanti og sporbarhed til gensolgte produkter. Når de forskellige virksomheders reparatører erhverver produkterne fra de to sorteringsanlæg, så vil de også overtage de efterfølgende garantiforpligtigelser for de klargjorte produkter, og produkterne skal bagefter mærkes i virksomhedens navn.

Det norske OmBrukt.no 

Den norske ”Stiftelsen Elektronikkbransjen” gik den 27. maj 2021 på de nationale medier med et delvist sammenligneligt centralt system for at få øget genbruget af WEEE. I Norge er det forhandler-kæder, værksteder og leverandører som er sammen direkte om at sælge kontrolleret/repareret WEEE. Dette udvidede samarbejde betyder, at de nu får flere steder med tilstrækkeligt mange, genbrugsegnede WEEE-enheder og dermed økonomi til reparation/renovering og det efterfølgende salg. Dette norske samarbejde  hedder ”OmBrukt”, men pga. tradition og geografi opererer de i Norge ikke med nogle ganske få, centrale  sorteringssteder som i Elreturs strategi.

Det norske OmBrukt og Elreturs nye setup lægger begge vægt på at:

  • de genbrugte produkter skal sælges med to års byttegaranti
  • der skal være et (beskyttet/registreret) godkendt-mærke på produktet
  • værkstederne og butikker skal være godkendte til at håndtere produkterne
  • der anvendes en fælles databaseløsning til registering af produkterne
  • der vises et CO2-regnskab for den sparede CO2-emission ved at forlægge levetiden på produktet

 

Elretur skriver om deres kommende ”First Treatment anlæg” på deres hjemmeside her 

Læs mere om OmBrukt på deres hjemmeside her og på deres facebook profil her 

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.