Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Nyt hollandsk center for cirkulære tekstiler

10. december 2018
Nyt hollandsk center for cirkulære tekstiler
Hollænderne har netop lanceret et nyt center for cirkulære tekstiler, der skal skabe lokal bæredygtig udvikling og lokale arbejdspladser i Amsterdam og omegn.

Den gennemsnitlige hollandske garderobe består af 173 stykker tøj, hvoraf 50 stort set er uberørt. I Amsterdam og omegn medfører det, at der er mere end 36.000 ton tekstilaffald tilgængeligt hvert år. Det nye center for cirkulære tekstiler er etableret med det formål at forbinde kommuner og virksomheder i Amsterdam og omegn, og tager udgangspunkt i en ambition om at reducere mængderne betydeligt med udgangspunkt i lokale aktører og ressourcer. Gruppen af aktører, som har indgået i det flerårige samarbejde, dækker store dele af værdikæden, herunder indsamling, sortering, produktion of nye fibre samt mode- og interiørproducenter, der kan anvende de nye fibre. Ydermere bistår kommunen arbejdet med viden, personale og et administrativt netværk.

Første opgave for det nye center bliver at udarbejde en forretningsplan, som bl.a. skal identificere de manglende led i værdikæden, herunder bl.a. mekaniske vævemaskiner eller strikkemaskiner. Forretningsplanen skal samtidig identificere, hvad der skal til for at udvikle et produktions- og innovationsmiljø i samarbejde med markedsaktører og uddannelsesinstitutioner for at stimulere innovation i regionen. Denne opgave har Amsterdam givet økonomisk støtte til.

Foreløbig består det nye center af Zaanstad Kommune, Wieland Textiles, Frelsen Hær og Brightloops BV | Loop.a life


Du kan læse den fælles pressemeddelelse (på Hollandsk) her

Du kan også læse om DAKOFAs studietur til Holland i foråret 2018, hvor vi bl.a. hørte oplæg fra Zaanstad Kommune og besøgte Wielands faciliteter her

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.