Arrangement: Studietur: Hollandske erfaringer med indsamling og behandling af brugte tekstiler

Studietur: Hollandske erfaringer med indsamling og behandling af brugte tekstiler
DAKOFA inviterer til studietur i Holland om indsamling og genanvendelse af brugte tekstiler.

I Danmark oplever vi en stigende interesse for brugte tekstiler og tekstilaffald. Ny europæisk affaldslovgivning med forventet krav om obligatorisk indsamling, ny national og nye kommunale affaldsplaner kombineret med et øget pres fra forbrugerne om en mere bæredygtig og gennemsigtig produktion betyder tilsammen, at der generelt er øget fokus på tekstiler. Der er derfor også øget interesse fra aktører i hele værdikæden for at få ny inspiration og dele erfaringer inden for området, så man er gearet til de fremtidige rammebetingelser og det øgede fokus.
 
I samarbejde med Rijkswaterstaat, som er partner i det europæiske ECAP-program, inviterer DAKOFA de danske aktører til at deltage i en studietur til Holland for netop at få ny inspiration om indsamling og den videre håndtering af brugte tekstiler og tekstilaffald. Deltagerne får mulighed for at blive klogere på de hollandske visioner og rammebetingelser inden for området samt for at få et bredere syn på best-practice inden for indsamling i hele Europa. På turen vil deltagerne således få et indblik i de hollandske indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesløsninger og dermed overblik over, hvordan man griber det hele an i ét af de lande, som er længst fremme på området. 

 

Pris for deltagelse i studieturen er 6.500 kr. ekskl. moms, som dækker udgifter til transport, ophold og mad, men IKKE transport til og fra Holland.

Deltagerne skal selv stå for bestilling og betaling af rejsen til og fra Holland.

 

I forbindelse med eventuelle spørgsmål bedes du kontakte Nikola Kiørboe (nk@dakofa.dk).

 

OBS! Tilmelding er bindende efter 3. april.

Hvornår

Start: 18. april 2018 - kl. 15.00
Slut: 20. april 2018 - kl. 17.00

Hvor

Enschede, Holland

Deltagergebyr

Studietur
DKK 6.500,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
3. april 2018

NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Se deltagere
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.