Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Muligt krav om minimum 30 pct. genanvendt PET i fødevareemballager

24. marts 2022
Muligt krav om minimum 30 pct. genanvendt PET i fødevareemballager
Kommissionen har netop kørt en høring, som bl.a. åbner op for nye teknologier til at genanvende plast til kontakt med fødevarer.

Euractiv skriver, at Kommissionen overvejer at indføre et krav om, at fødevareemballage af plast skal være fremstillet af minimum 30 pct. genanvendt materiale inden 2030. Men inden da forventes Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) at se på flere teknologier til genanvendelse.

Safe Food Advocacy Europe (SAFE), en NGO, der fokuserer på fødevaresikkerhed, hævder, at en stor procentdel af genanvendt plast ikke overholder reglerne om fødevareemballage. En undersøgelse har påvist migration af resterende ikke-flygtige og uorganiske forbindelser (dvs. silicium, calcium, natrium, jern, magnesium, aluminium, zink), der ikke er tilladt i EU. SAFE påpeger også, at den nuværende grænseværdi for kemikalier, der kan migrere fra emballage til fødevarer, skal revurderes. Det gælder bl.a. for hormonforstyrrende stoffer, der er skadelige ved meget lave niveauer og er svære at måle.

EFSA har offentliggjort næsten 200 videnskabelige udtalelser om PET-genanvendelsesprocesser, der alle er positive overfor at bruge genanvendt PET. Mange af processerne, som EFSA har modtaget ansøgninger om, er dog relativt ens og bruger den samme teknologi. I fremtiden skal EFSA derfor undersøge flere typer af genanvendelsesteknologier.

EFSA's udtalelse om genanvendt PET vil blive brugt af Kommissionen til at revidere fødevareemballageforordningen.

Jf. Euractiv genereres der 25 millioner ton plastaffald om året, hvoraf ca. 30 pct. indsamles til genanvendelse.

I 2019 blev der lanceret et dansk partnerskab for cirkulære fødevarebakker bestående af Faerch, Danish Crown, COOP, REMA 1000, ARC, IHP Systems og Københavns Kommune, der giver mulighed for at benytte bakker med 90 pct. genanvendt materiale.

Læs mere

Euractiv - Commission likely to push for recycled PET in food packaging despite concerns

EU åbner op for nye teknologier til at genanvende plast til kontakt med fødevarer

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.