Nyhed: Miljø og økonomi for 11 forskellige ordninger for husholdningsaffald er analyseret

Miljøstyrelsen har fået gennemført en omfattende analyse af de miljømæssige effekter (LCA) og samfundsøkonomiske konsekvenser (SØK) af øget genanvendelse af husholdningsaffald. Resultaterne er netop offentliggjort i Miljøprojekt 2059, som er en slags opdateret og ændret/udbygget udgave af det tidligere Miljøprojekt 1458.

Miljøprojekt 2059 med de nye analyser indgår som en del af arbejdet med at forberede en ny, national affaldsplan - en affaldsplan som vil afspejle kravene i de seks nyreviderede EU-affaldsdirektiver, herunder de mere ambitiøse mål for genanvendelse af husholdningsaffald og lignende erhvervsaffald. De gennemførte analyser skal også bistå i det kommende arbejde med Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriets ”Strategi for cirkulær økonomi”, hvor der blandt andet lægges op til at fremme mere ensartet indsamling af husholdningsaffald.

Det nye miljøprojekt tager ikke udgangspunkt i et referencescenarie, fordi de danske kommuner har forskellige affaldssystemer og et bestemt scenarie vil ikke kunne være repræsentativt for alle kommuner. Der er opstillet 11 ligestillede scenarier, og en kommune kan så vælge det scenarie, som bedst svarer til situationen i kommunen, og sammenligne dette med de mere udbyggede scenarier med øget sortering og genanvendelse og på den måde få et indtryk af muligheder og effekter ved forskellige ordninger. Et godt overblik over de forskellige scenarier fås i tabel B4-1 på side 105 (tabellen med scenarienoversigten kan hentes særskilt, se link nederst på denne side). 

Det skal bemærkes, at de tre nul-scenarier uden kildesortering af organisk affald ikke ville kunne overholde kommende 2023-lovgivningskrav fra EU, samt at scenarierne med udsortering af få affaldsfraktioner til genanvendelse opnår de laveste niveauer af genanvendelse i analysen og dermed gør det sværere at leve op til de kommende EU-krav om høj genanvendelse – især mht. til genanvendelse af plast-emballage, hvor Danmark i forvejen ligger lavt.

Den helt overordnede konklusion af analysen med udgangspunkt i LCA og SØK er, at der ikke er store forskelle, hverken miljømæssigt eller samfundsøkonomisk på de scenarier, der bidrager væsentligt til at opfylde EU’s målsætninger om kildesortering af visse affaldsfraktioner og øget genanvendelse af husholdningsaffald og lignende erhvervsaffald, såkaldt ”kommunalt affald”. Det skal bemærkes, at internationale krav til metoden for de gennemførte livscyklusvurderinger (LCA) og Finansministeriets krav til en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse (SØK) betyder, at flere væsentlige (fremtidige/forventede) positive effekter ved øget genanvendelse ikke kan eller ikke må indgå i analyserne.

Resultaterne fra rapporten vil blive fremlagt den 26. marts på DAKOFA-konferencen ”Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald. Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier”. Der er link til konferenceprogram mv. nederst på denne side. 

Større reduktion i CO2-emissionen ved øget genanvendelse af plast og metal

Når der ses mere detaljeret på analyseresultater for miljøeffekterne, så har øget genanvendelse positive konsekvenser for miljøet (om end ikke store effekter), og de positive konsekvenser øges i takt med genanvendelsesgraden.

Kildesortering giver anledning til positive miljøeffekter, især fordi plast og metal genanvendes i højere grad, og dette har betydelige positive effekter for bl.a. drivhusgasser (effektivitet i forbindelse med genanvendelse af plast er medregnet).

Scenariet med et restsorteringsanlæg giver den største genanvendelse, især af plast og metal, og dermed de bedste miljøeffekter blandt alle scenarier. Det har væsentlig betydning for dette resultat, at der antages en lav kildesorteringseffektivitet for husstandenes udsortering plastaffald, og der antages en ok-kvalitet af de udsorterede affaldsfraktioner på et restaffalds-sorteringsanlæg.

De bedste scenarier opnår 56-63 % reel genanvendelse af dagrenovationen, mens kildesortering alene af de tre fraktioner papir, glas og madaffald giver 52 % reel genanvendelse af dagrenovation (se figur 6.5 på side 54).

Omfattende kildesortering eller supplerende sorteringsanlæg koster det samme

Det generelle resultat for de samfundsøkonomiske konsekvenser er, at omkostningerne til indsamling og behandling af affald stiger, når serviceniveauet (f.eks. i form af henteordninger i stedet for bringeordninger) og genanvendelsen øges. Stigningen i omkostningerne er mindre, desto højere serviceniveau der i forvejen findes.

For én-familieboliger er indsamlingsomkostningen betydelig, og derfor bliver meromkostningen ved øget genanvendelse betydeligt større pga. behovet for flere beholdere og flere tømninger pr. én-familiebolig. I den udstrækning et sorteringsanlæg kan erstatte beholdere og tømninger, vil anlægget reducere indsamlingsomkostningerne. Denne besparelse kan være så̊ betydelig, at den kan være en selvstændig faktor i beslutningen om etaberingen af anlægget.

Modsat udgør indsamlingsomkostningen for etageboliger en noget mindre andel af den samlede omkostning. Dertil kommer, at fleksibiliteten for beholderne ved etageboliger ofte er noget større. Det giver derfor kun anledning til beskedne meromkostninger til indsamling at øge genanvendelsen. Det betyder også̊, at etablering af sorteringsanlæg ikke vil kunne reducere etageboligernes indsamlingsomkostninger.

Posesorteringsanlæg er et alternativ til flere beholdere og tømninger ved øget genanvendelse hos én-familieboligerne. Derfor er disse anlæg mest økonomisk effektive, når oplandet har mange én-familieboliger. For oplande med mange etageboliger giver posesorteringsanlæg begrænsede besparelser på indsamlingsomkostningerne, som i mange tilfælde ikke vil kunne opveje omkostningerne til anlægget.

Det skal huskes, at de præsenterede overordnede økonomiresultater er set fra statens side, mens affaldsproducenterne og andre aktører vil påvirkes lidt anderledes. Dette beskrives i de budgetøkonomiske dele af den samfundsøkonomiske analyse, som bl.a. viser, at de fleste scenarier koster ca. det samme for affaldsborgerne selv om den opnåede genanvendelse er ret forskellig (se figur 6.4 på side 53). Det skal også huskes, at de gennemførte analyser bygger på barmarksantagelser, der i sin metode ikke inddrager allerede afholdte (evt. ikke afskrevne) udgifter, og at der i analyserne antages optimal udnyttelse af bl.a. sorteringsanlæggene.

Væsentlig diskussion af borgernes tidsforbrug og nytte/besvær

Rapporten går ind i diskussion af, hvordan borgernes kildesortering skal vurderes og prissættes. De miljøøkonomiske vismænd har tidligere kritiseret lignende analyser, at (det minimale) tidsforbrug til kildesortering ikke blev prissat som en omkostning i beregningerne. Diskussionen er væsentlig, fordi selv et meget lille tidsforbrug i givet fald vil betyde, at kildesortering bliver en samfundsøkonomisk belastning. Rapporten konkluderer, at det pt. ikke er muligt at opstille en retvisende beregning af nytte/ulempe ved borgernes kildesortering.

Til gengæld fremhæves det, at et potentielt stort nyttetab må formodes at kunne opstå, hvis forbrugerne har sorteret deres affald, men efterfølgende finder ud af, at sorteringen har været forgæves, fordi affaldet efterfølgende kun i ringe eller ingen grad er blevet genanvendt. Det er derfor samfundsøkonomisk vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber bedst muligt sikrer sig, at forbrugerne sorteringsindsats ikke er og heller ikke opleves som forgæves.

Det fremhæves også, at en stor del af de miljø- og ressourcemæssige gevinster ved øget affaldssortering sker i udlandet. I en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering skal effekter i udlandet som udgangspunkt ikke medregnes. Det er sandsynligt, at grupper af danske forbrugere i deres affaldssortering blandt andet er motiveret – og derfor oplever nytte – af positive miljøeffekter, inkl. dem i udlandet. Man bør derfor også som en følsomhedsanalyse forsøge at kvantificere størrelsesordenen heraf – på trods af de metodiske vanskeligheder herved – ved i videst muligt omfang at værdisætte miljøeffekter i udlandet.

Det nævnes også, at i områder med meget høje grundpriser må det antages have (væsentlig) negativ betydning, hvis et større areal optages af et stort antal affaldsbeholdere pga. af en omfattende grad af kildesortering.  En nærmere diskussion af borgernes oplevede nytte / ulempe ved kildesortering er beskrevet i rapportens bilag B5.3 side 111. Emnet er også grundigt belyst i en nyere rapport fra Aarhus Universitet, som blev omtalt i tidligere DAKOFA nyhed (se link nederst på denne side til nyheden fra den 22. november).

Økonomisk betydning af fleksibilitet i energiform og udenlandske effekter indgår ikke

Analysen baserer sig på eksisterende teknologier, herunder kendte varmeteknologier og eksisterende sorteringsteknologier. Hele den grønne omstilling med grøn el, varmepumper, geotermi og varme fra datacentre må formodes at gøre øget genanvendelse miljømæssigt og samfundsøkonomisk mere attraktiv - for eksempel fordi energiproduktion fra biogas kan foretages mere fleksibelt end energiproduktion fra affaldsforbrænding. Efterhånden som den grønne omstilling vinder frem, vil fordele og ulemper ved øget genanvendelse ændre sig. Hvad sorteringsteknologier angår, er det vigtigt at huske på, at de udvikler sig med stor hast i disse år (f.eks. sker der meget inden for robotsortering) og med stor sandsynlighed vil ændre ved analysens resultater, både livscyklusvurderingen og den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering.

I den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er foretaget en geografisk afgrænsning, som betyder, at gevinster ved miljøeffekter i udlandet af øget genanvendelse ikke er medtaget. Det skyldes, at vurderingen er foretaget i overensstemmelse med Finansministeriets gældende vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Miljøeffekter i udlandet er medtaget i forbindelse med livscyklusvurderingen. 

Miljøstyrelsens rapport "På vej - Mod øget genanvendelse af husholdningsaffald (livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk konsekvensvurdering)", Miljøprojekt 2059, februar 2019, kan hentes her 

Særskilt fil med oversigt over scenarierne i Miljøprojekt 2059 kan hentes her

I beregningerne i Miljøprojekt 2059 indgår nogle af resultater fra et supplerende arbejde om sammenligning af kildesortering og kildeopdeling. Dette arbejde er offentliggjort i denne nye rapport fra Miljøstyrelsen "Analyse af miljø og økonomi ved kildesortering og kildeopdeling. Sammenligning af forskellige kombinationer af tørre genanvendelige fraktioner", Miljøprojekt 2066, februar 2019. Rapporten kan hentes her

Program mv. for DAKOFA-konferencen ”Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald. Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier” den 26. marts 2019 kan ses her 

DAKOFAs nyhed fra 22. november 2018 "Nyt forskningsprojekt sætter pris på danskernes velvilje til at sortere deres affald" omtaler Aarhus Universitets socioøkonomiske analyse af danske husstandes affaldssorteringsadfærd. Der er link til rapporten i nyheden, se nyheden her