Nyhed: Nyt forskningsprojekt sætter pris på danskernes velvilje til at sortere deres affald

Rapporten ”Forbrugere i en cirkulær økonomi: Socioøkonomisk analyse af danske husstandes affaldssorteringsadfærd” fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver forskellene i danskernes opfattelse af affaldssortering, og hvordan opfattelsen påvirker adfærden, når affaldet skal sorteres. Undersøgelsen ser primært på husholdningernes præferencer i forhold til at sortere bio og farligt affald samt forhold som tømningsfrekvens og nærhed til beholdere. 

Undersøgelsen giver et bud på den økonomiske værdi af affaldssortering og på hvordan en række forhold som blandt andet beskæftigelse, uddannelse, køn, alder og bopæl påvirker lysten til at sortere affaldet. Over 1.000 husstande har deltaget i undersøgelsen. 

Projektet viser, at danske husholdninger generelt er positivt indstillede i forhold til at sortere deres affald. Samtidig viser projektets analyser, at de danske husholdninger groft kan inddeles i fire typer baseret på, hvilken affaldssortering der foretrækkes: 

• ”De ubeslutsomme” (17 %), 
• ”Sorteringsentusiasterne” (15 %)
• ”Modstandere af hyppig tømning” (46 %) og 
• ”Modstandere mod sortering af bioaffald” (22 %).

De fire typer agerer forskelligt på en række punkter, for eksempel er ”sorteringsentusiasterne” villige til at bringe deres affald langt; og ovenikøbet betale meget for det.
”Modstanderne af hyppig tømning” har ingen præferencer i forhold til sortering af bioaffald, og de foretrækker affaldsordninger med lav tømningsfrekvens og dermed lav pris.
”De ubeslutsomme” ligner ”Modstanderne af hyppig tømning” en hel del, men hvor ”Modstanderne af hyppig tømning” ønsker det farlige affald afleveret på genbrugspladsen er ”De ubeslutsomme”, ja, ubeslutsomme.
Gruppen kaldet ”Modstandere mod sortering af bioaffald”, er i virkeligheden nok mere modstandere af affaldssortering generelt; de vil gerne være fri for at sortere begge fokusfraktioner i undersøgelsen, bioaffald og det farlige affald. 

Ca 78 % vil ifølge undersøgelsen gerne sortere deres affald i den ene eller den anden form. Rapporten rummer en lang række statistiske beregninger, der kan være med til at beskrive, hvordan hvilke befolkningsgrupper ønsker at sortere deres affald. Resultaterne viser også, at sandsynligheden for at en husstand vælger en given affaldssorteringsordning falder i takt med, at tidsforbruget forbundet med implementering af ordningen stiger.

For at blive klogere på, hvordan vores affaldssortering i hjemmene kan bidrage til en cirkulær økonomi, forsøger forskerne bag studiet at sætte kroner og øre på den tid, som vi bruger på at sortere vores affald.

Forskerne bag projektet anslår på baggrund af beregninger ud fra folks indkomst og tidsforbrug ved affaldssortering, at den indirekte (implicitte) værdi af forbrugernes affaldssortering ligger mellem 21 og 47 kroner i timen. Det faktum, at den beregnede implicitte værdi af tid i undersøgelsen er betydeligt lavere end minimumslønnen kan indikere, at borgerne knytter en værdi til selve det at sortere affald - dvs. det at gøre noget godt for miljøet; det er dermed ikke en aktivitet danskerne føler de skal betales for. Den relativt lave værdiansættelse kan dog også skyldes, at affaldssortering betragtes som en fritidsaktivitet, og, at værdien af fritid generelt anses som lavere end værdien af arbejdstid. 

Studiet indeholder ikke værdiansættelse af miljøeffekterne, men ser på hvilken værdi danskerne tillægger forskellige affaldssorteringsaktiviteter. Overordnet set viser resultaterne, at det er vigtigt at tage højde for forskelligheden blandt danske husholdninger, når der fremadrettet designes affaldssorteringssystemer, for derved at sikre mere effektive systemer samt befolkningsopbakning.

Rapporten "Forbrugere i en cirkulær økonomi: Socioøkonomisk analyse af danske husstandes affaldssorteringsadfærd", Videnskabelig rapport fra DEC nr. 295 fra 2018, kan læses her på Aarhus Universitets hjemmeside.