Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

Konference: Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald - Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier

Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald - Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier

Vi kickstarter dialogen om de nye og kommende sorteringskriterier, indsamlingsordninger og implementeringen af de nye EU-krav. Du får et indblik i de nyeste analyser og i overvejelserne om fremtidens løsninger og rammer for håndtering af husholdningsaffald og lignende erhvervsaffald, og du har mulighed for at give input til de nye nationale vejledninger og regler.

En ny national sorteringsvejledning vil blive sendt i høring i januar 2020 samtidig med høring af den nye nationale affaldsplan og en revideret affaldsbekendtgørelse. Sorteringsvejledningerne skal gøre det nemmere for borgerne på tværs af landet at sortere affaldet, og dermed sikre større og mere ensartede mængder til genanvendelsesanlæggene til gavn for såvel kvantitet som kvalitet af de genanvendte materialetyper. Miljø- og Fødevareministeriet har netop offentliggjort flere analyser af miljøeffekterne og økonomien for forskellige indsamlingsordninger, som skal ses i denne sammenhæng.

Mange kommuner er netop nu ved at indføre nye indsamlingsordninger for husholdningsaffald for at øge genanvendelsen og nå ressourcestrategiens mål om 50 % genanvendelse af de syv fokusfraktioner i 2022. Analyserne er derfor også vigtige elementer i de kommunale overvejelser, da de belyser de bagvedliggende forskelle mellem ordningerne.

De kommende danske retningslinjer og regler for affaldshåndtering skal ligeledes afspejle de nye EU-krav  samt give størst mulig miljøeffekt og omkostningseffektivitet. De nye EU-krav vil betyde, at der kommer et direkte krav om kildesortering af bioaffald med virkning fra 2024, af tekstilaffald i 2025 og om 55-65 % genanvendelse af kommunalt affald (inkl. lignende affald fra erhverv) i 2025-2035. De nye mål er ligeledes skærpet ved, at kun reel genanvendelse må medregnes. Sorteringsstandarder og indsamlingsordninger og behandlings­anlæg skal give reel genanvendelse af høj kvalitet, og der skal være mulighed for teknologisk udvikling.

Tilmeld dig konferencen, og vær med til at kickstarte det kommende arbejde med sorteringskriterier, indsamlingsordninger og nye nationale rammer og vejledninger.

Program

9:00-9:30
Registrering og morgenmad
9:30-9:40
Velkomst og introduktion
Ole Morten Petersen, DAKOFA
Ole Morten Petersen
Ole Morten Petersen
Ole har mere end 25 års erfaring i den danske affalds- og ressourcesektor. Han har tidligere været direktør for Bornholms Affaldsselskab (BOFA) gennem 11 år og var før det Projektleder i daværende RenoSam (i dag Dansk Affaldsforening). Ole er cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet

Session 1: Vejen til høringen i 2020

9:40-10:00
På vej mod en national affaldsplan – køreplan og overvejelser

v. nn, Miljø- og Fødevareministeriets departement

Et ministerielt kinderæg åbnes i januar 2020 med høring af branchefælles standarder for sortering og indsamling af husholdningsaffald, den nationale affaldsplan for 2020-2025 samt en revideret affaldsbekendtgørelse. Hvad er køreplanen for det forberedende arbejde, hvor mangles og søges mere input, hvilke overordnede rammer kan komme i spil for at leve op til det nye affaldsdirektivs krav til genanvendelse af kommunalt affald, og hvordan bruges den nye viden fra de nye analyser af miljøeffekt og økonomi ved forsk. Indsamlingsscenarier?

10:00-10:15
Branchefælles standarder for sortering og indsamling af husholdningsaffald

v. nn, Miljøstyrelsen

Hvilke overvejelser gør Miljø- og Fødevareministeriet sig om de branchefælles standarder: hvad skal de indeholde, hvad er processen for udarbejdelsen og hvornår vil de ligge klar?

10:15-10:30
Beregning af genanvendt ”kommunalt affald”

v/ nn, Miljø- og fødevareministeriets departement eller Miljøstyrelsen

Gennemgang af EU’s beregningsmetode. Danske overvejelser om, hvordan affald fra service­sektoren og erhverv opgøres og medregnes i tæller og nævner. Kan det være formålstjenligt, at kommuner beregner genanvendt kommunalt affald på en anden måde end ved statens indberetning til EU? Hvad med beregning af tabsandele for sortering af affald inden reel genanvendelse og evt. at indregne fx effekt af hjemmekompostering og have-parkaffald?

10:30-10:50
Kaffepause

Session 2: Ordninger belyst i livscyklusvurderinger og samfundsøkonomiske analyser

10:50-11:20
Scenarier i Miljøprojekt 2059 – og supplerende beregninger af kildesortering versus kildeopdeling i Miljøprojekt 2066
Trine Lund Neidel, COWI A/S
Trine Lund Neidel
Jesper Karup Pedersen, COWI
Jesper Karup Pedersen
COWI

Præsentation af de overordnede overvejelser bag og strukturen i miljøprojektet ”På vej mod øget genanvendelse af husholdningsaffald” med livscyklusvurderinger, analyser af velfærdsøkonomi, budgetøkonomi og opnåede genanvendelsesprocenter. Hvordan bidrog følgegruppen? Hvilke scenarier er valgt og er tidligere kritik inddraget? Og også: Præsentation af det overordnede formål og hovedresultater i miljøprojektet ”Sorteringskriteriers betydning for kvalitet og genanvendelse”. Hvilke supplerende beregninger af kildesortering versus kildeopdeling er der foretaget? Hvad viser de?

11:20-11:50
Miljøpåvirkningerne, LCA og beregnede genanvendelsesprocenter
Anders Damgaard, DTU
Anders Damgaard

Hvilke effekter vurderes og har størst betydning? Hvad gør, at udsortering af fem i stedet for tre materialer i Danmark vil give ca. 25 % mindre CO2, svarende til 150.000 tons lavere CO2-emission årligt? Hvordan forholder LCA sig til lavere ressourcetræk og cirkulær økonomi? Hvor høj genanvendelse kan opnås og hvor er der mulighed for forbedringer?

11:50-12:20
Hvilke scenarier er billigst for samfundet og hvad koster det for husstandene?
Mikkel Kromann, COWI
Mikkel Kromann
COWI

Hvad er de vigtigste antagelser for de økonomiske beregninger? Hvilke scenarier foretrækker staten, og hvilke scenarier er billigst for husstanden som affaldsproducenten? Hvad med supplerende beregninger af kildesortering versus kildeopdeling? Hvilke overvejelser bør gøres, når nye ordninger skal afløse eksisterende løsninger? Hvordan adskiller analysemetoden sig fra andre cirkulære økonomi analyser?

12:20-13:20
Frokost
13:20-13:50
Socioøkonomisk analyse af husstandenes affaldssorteringsadfærd
Anders Branth Pedersen, Aarhus Universitet - Institut for Miljøvidenskab
Anders Branth Pedersen
Aarhus Universitet - Institut for Miljøvidenskab

Hvad betyder tidsforbrug for borgernes affaldssortering? Kan man samfundsøkonomisk bruge en fast timepris og giver det mening for borgerne, miljøet, staten? Kan de socioøkonomiske resultaterne anvendes ved konkrete stedlige valg af affaldsordninger og tilrettelæggelse af kommunikationen med borgerne?

Session 3: Sorteringskriterier og CØ-standarder – kvalitet, økonomi og cirkularitet

13:50-14:20
De fælles sorteringskriterier – samarbejdsprojekt mellem DAF, KL og Miljøstyrelsen
Nina Nagskov Jørgensen, Dansk Affaldsforening
Nina Nagskov Jørgensen

Der er det seneste år afholdt flere workshops, som arbejdede med at opstille forslag til sorteringskriterier for 12 forskellige affaldsfunktioner, som husstandene (potentielt) udsorterer og får afhentet. Hvad blev der vægtet, hvordan er der opnået enighed og hvad hovedindholdet i kriterierne?

14:20-14:40
Kaffepause
14:40-15:10
Sorteringskriteriernes betydning for kvaliteter og borgeradfærd
Anders Fredenslund, Rambøll Danmark A/S
Anders Fredenslund

Rambøll, Econet og Pia Nielsen Kommunikation har arbejdet videre med forslagene til sorteringskriterier. Hvordan kan sorteringskriterierne være med til at fremme reel, god genanvendelse og samtidigt give stigende mængder og økonomi til udvikling? Hvilke affaldstyper er der usikkerhed om inden for affaldsfraktionerne, og hvad betyder det? Hvor enig skal man være om sorteringskriterierne og kommunikationen af dem, og har det betydning for valg af indsamlingsordning og hvor affaldet behandles? Oplægget tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens miljøprojekt 2067 fra februar 2019.

15:10-15:30
Hvad betyder EU’s CØ-pakke for nye CEN-standarder og dansk prioritering af input hertil?
Jesper Lauridsen, Dansk Standard
Jesper Lauridsen

EU's cirkulære økonomipakke medfører betydelig revidering af EU-lovgivningen, og overholdelse af nye EU-krav relaterer ofte til måling med de europæiske CEN-standarder. Der gives et overblik over de væsentligste, kommende ændringer af CEN-standarder ifm. CØ-pakken, og hvor Danmark deltager aktivt i udformningen af disse. Dansk Standard beskriver også den danske prioritering af og mål for arbejdet med de kommende, overordnede CØ CEN-standarder, hvor der blev afsat nye 4 mio. kr. til dansk deltagelse i dette arbejde. Hvilke vigtige input kræves fra danske virksomheder og offentlige myndigheder og hvem deltager?

15:30-15:55
Debat og diskussion af dagens oplæg – inkl. input fra salen

Hvor meget central styring kræves for at få en ønskede udvikling? Hvor strikse skal vi være i de nye krav i den kommende reviderede danske affaldsbekendtgørelse? Hvordan undgås spildte investering på vejen mod de højeste EU 2035 genanvendelseskrav til kommunalt affald og plast-emballageaffald mv.? Vil øget fokus på cirkulær økonomi, totaløkonomi og LCA i offentlige indkøb have betydning for valg af nye ordninger og behandlingsløsninger? Er frivillige standarder tilstrækkelige? Er der behov for flere analyser og undersøgelser for at nå målene? Vil ændrede økonomiske incitamenter og afgifter, eller evt. ændrede overordnede rammer for aktørernes muligheder, være bedre redskaber?

Panel:
Anne Kamstrup, Miljøstyrelsen
Karen Klitgaard, DI
Mette Godiksen, Dansk Affaldsforening

15:55-16:00
Afrunding

Hvornår

26. marts 2019
kl. 09.00 - 16.00

Hvor

B!NGS' konferencenlokaler
Vesterbrogade 1491620 København V

Deltagergebyr

Pris medlemmer, ekskl. moms
DKK 3.250,00
Pris ikke-medlemmer, ekskl. moms
DKK 5.300,00
Pris studerende/Ph.D studerende tilhørende medlemsuddannelsesinstitution, ekskl. moms
DKK 550,00

Framelding

Tilmelding er bindende efter
12. marts 2019
Download program
Se deltagere
Del denne side