Konference: Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald - Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier

Et ministerielt kinderæg åbnes i januar 2020 med høring af branchefælles standarder for sortering og indsamling af husholdningsaffald, den nationale affaldsplan for 2020-2025 samt en revideret affaldsbekendtgørelse. Hvad er køreplanen for det forberedende arbejde, hvor mangles og søges mere input, hvilke overordnede rammer kan komme i spil for at leve op til det nye affaldsdirektivs krav til genanvendelse af kommunalt affald, og hvordan bruges den nye viden fra de nye analyser af miljøeffekt og økonomi ved forsk. Indsamlingsscenarier?

Hvilke overvejelser gør Miljø- og Fødevareministeriet sig om de branchefælles standarder: hvad skal de indeholde, hvad er processen for udarbejdelsen og hvornår vil de ligge klar?

Gennemgang af EU’s beregningsmetode. Danske overvejelser om, hvordan affald fra service­sektoren og erhverv opgøres og medregnes i tæller og nævner. Kan det være formålstjenligt, at kommuner beregner genanvendt kommunalt affald på en anden måde end ved statens indberetning til EU? Hvad med beregning af tabsandele for sortering af affald inden reel genanvendelse og evt. at indregne fx effekt af hjemmekompostering og have-parkaffald?

Præsentation af de overordnede overvejelser bag og strukturen i miljøprojektet ”På vej mod øget genanvendelse af husholdningsaffald” med livscyklusvurderinger, analyser af velfærdsøkonomi, budgetøkonomi og opnåede genanvendelsesprocenter. Hvordan bidrog følgegruppen? Hvilke scenarier er valgt og er tidligere kritik inddraget? Og også: Præsentation af det overordnede formål og hovedresultater i miljøprojektet ”Sorteringskriteriers betydning for kvalitet og genanvendelse”. Hvilke supplerende beregninger af kildesortering versus kildeopdeling er der foretaget? Hvad viser de?

Hvilke effekter vurderes og har størst betydning? Hvad gør, at udsortering af fem i stedet for tre materialer i Danmark vil give ca. 25 % mindre CO2, svarende til 150.000 tons lavere CO2-emission årligt? Hvordan forholder LCA sig til lavere ressourcetræk og cirkulær økonomi? Hvor høj genanvendelse kan opnås og hvor er der mulighed for forbedringer?

Hvad er de vigtigste antagelser for de økonomiske beregninger? Hvilke scenarier foretrækker staten, og hvilke scenarier er billigst for husstanden som affaldsproducenten? Hvad med supplerende beregninger af kildesortering versus kildeopdeling? Hvilke overvejelser bør gøres, når nye ordninger skal afløse eksisterende løsninger? Hvordan adskiller analysemetoden sig fra andre cirkulære økonomi analyser?

Hvad betyder tidsforbrug for borgernes affaldssortering? Kan man samfundsøkonomisk bruge en fast timepris og giver det mening for borgerne, miljøet, staten? Kan de socioøkonomiske resultaterne anvendes ved konkrete stedlige valg af affaldsordninger og tilrettelæggelse af kommunikationen med borgerne?

Der er det seneste år afholdt flere workshops, som arbejdede med at opstille forslag til sorteringskriterier for 12 forskellige affaldsfunktioner, som husstandene (potentielt) udsorterer og får afhentet. Hvad blev der vægtet, hvordan er der opnået enighed og hvad hovedindholdet i kriterierne?

Rambøll, Econet og Pia Nielsen Kommunikation har arbejdet videre med forslagene til sorteringskriterier. Hvordan kan sorteringskriterierne være med til at fremme reel, god genanvendelse og samtidigt give stigende mængder og økonomi til udvikling? Hvilke affaldstyper er der usikkerhed om inden for affaldsfraktionerne, og hvad betyder det? Hvor enig skal man være om sorteringskriterierne og kommunikationen af dem, og har det betydning for valg af indsamlingsordning og hvor affaldet behandles? Oplægget tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens miljøprojekt 2067 fra februar 2019.

EU's cirkulære økonomipakke medfører betydelig revidering af EU-lovgivningen, og overholdelse af nye EU-krav relaterer ofte til måling med de europæiske CEN-standarder. Der gives et overblik over de væsentligste, kommende ændringer af CEN-standarder ifm. CØ-pakken, og hvor Danmark deltager aktivt i udformningen af disse. Dansk Standard beskriver også den danske prioritering af og mål for arbejdet med de kommende, overordnede CØ CEN-standarder, hvor der blev afsat nye 4 mio. kr. til dansk deltagelse i dette arbejde. Hvilke vigtige input kræves fra danske virksomheder og offentlige myndigheder og hvem deltager?

Hvor meget central styring kræves for at få en ønskede udvikling? Hvor strikse skal vi være i de nye krav i den kommende reviderede danske affaldsbekendtgørelse? Hvordan undgås spildte investering på vejen mod de højeste EU 2035 genanvendelseskrav til kommunalt affald og plast-emballageaffald mv.? Vil øget fokus på cirkulær økonomi, totaløkonomi og LCA i offentlige indkøb have betydning for valg af nye ordninger og behandlingsløsninger? Er frivillige standarder tilstrækkelige? Er der behov for flere analyser og undersøgelser for at nå målene? Vil ændrede økonomiske incitamenter og afgifter, eller evt. ændrede overordnede rammer for aktørernes muligheder, være bedre redskaber?

Panel:
Charlotte Moosdorf, Miljøstyrelsen
Karen Klitgaard, DI
Mette Godiksen, Dansk Affaldsforening