Nyhed: Klimarådet peger på Årsregnskabsloven som løftestang for CO2 afrapportering

Klimarådet har offentliggjort sin kommentering af regeringens Global Afrapportering, som er den årlige opgørelse af Danmarks påvirkning af CO2-udledning, som findes sted udenfor landets grænser. Denne afrapportering så vel som Klimarådet kommentering er begge krævet i klimaloven. I denne nyhed refereres tre hovedelementer fra Klimarådets kommentarer efterfulgt af et skematisk overblik over hele Klimarådets notat.

Der er behov for indikatorer for klimaaftrykket fra virksomhedernes værdikæder

Klimarådet skriver bl.a., at regeringen vil arbejde for at reducere udledningerne i de danske virksomheders værdikæder. Det fremgår af regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats. For at kunne følge med i, hvordan det går med denne strategiske indsats, er der behov for indikatorer, som følger værdikædernes klimaaftryk. Global Afrapportering 2022 indeholder dog ikke sådanne indikatorer.

En mulig indikator er de såkaldte scope 3-udledninger. Scope 3-udledninger er udledningerne fra en virksomheds leverandører samt fra brugen af det produkt, som virksomheden producerer. Til sammenligning indeholder scope 1 de udledninger, som virksomheden selv står for, fx dets biler, fabrikker og lignende, mens scope 2-udledningerne stammer fra den energi, som virksomheden køber.

Klimarådet vurderer derfor, at den globale afrapportering ville blive mere handlingsanvisende, hvis der blev udviklet indikatorer, der kan følge klimaaftrykket fra danske virksomheders værdikæder. Det kunne fx ske gennem krav til store virksomheder i årsregnskabsloven.

Brugen af klimakreditter bør synliggøres

Klimarådet skriver bl.a., at mange virksomheder markedsfører deres produkter som klimaneutrale. Hvis ikke alle virksomhedens udledningerne kan elimineres, kan virksomhederne på frivillig basis bruge klimakreditter til at kompensere for de udledninger, der er forbundet til det markedsførte produkt. Der er i dag ingen opgørelse af forbruget af frivillige klimakreditter i Danmark.

Datatilgængelighed kan dog vise sig at være et problem, eftersom de fleste virksomheders forbrug af klimakreditter sker på frivillig basis. Det kan dog overvejes, om der kan stilles krav om opgørelse af klimakreditkøb til store virksomheder i årsregnskabsloven, ligesom regeringen eventuelt kan arbejde for, at køb af klimakreditter fremadrettet kan indgå i den standardiserede rapportering af virksomhedernes bæredygtighed i det kommende EU-direktiv.

Klimarådets eksempel på beregning af en udledningsfaktor for biomasse

Klimarådet nævner, hvordan at Global afrapportering 2022 viser klimapåvirkningen ved afbrænding af biomasse i et tidsforløb fra afbrændingen og 100 år frem.

Udledningen ses i forhold til en alternativ situation, hvor biomassen ikke blev anvendt til energiformål. Når den samlede nettoudledning falder, skyldes det enten, at CO2 fra afbrændingen i 2020 optages igen af skoven, eller at CO2 alligevel ville være blevet udledt som følge af forrådnelse af resttræ. Udledningen, der sker i forbrugsåret 2020, vil være neutraliseret efter 70 – 80 år, hvis man ser bort fra de fossile udledninger i produktionskæden. Når der er tidsforskydning mellem udledning og optag, er der en periode med forhøjet CO2 i atmosfæren, der kan forårsage klimaskader. Jo tidligere udledningen sker i forhold til optaget, jo større klimapåvirkning.

Tidsaspektet ville dog kunne indregnes i en samlet udledningsfaktor, der er et udtryk for den opvarmende effekt af afbrænding af 1 GJ biomasse. En sådan beregning kan ske på forskellige måder. En udledningsfaktor for biomasse ville eksempelvis kunne beregnes ved at diskontere alle fremtidige nettooptag til en nutidsværdi. Nutidsværdien af optaget kunne så fratrækkes udledningen i 2020. Anvendes Finansministeriets diskonteringsrate, så vil CO2-udledningerne fra afbrænding af biomasse skulle indregnes i klimaregnskabet med ca. 1/3 af CO2-udledningen under afbrændingen (dette anser Klimarådet dog som et konservativt skøn for den reelle klimapåvirkning). Læs mere om dette i Boks 2 i Klimarådets notat.

Opsummering af Klimarådets kommentarer til Global Afrapportering 2022 (uddrag):

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk:

• En finere brancheopdeling kan forbedre brugbarheden af resultaterne
• Produktniveauet kan belyses bedre i fremtidige opgørelser
• Det offentlige forbrug er ikke gennemsigtigt

Klimaeffekter fra ændret arealanvendelse, biomasse:

• Arealændringernes betydning for det samlede forbrugsaftryk kan tydeliggøres
• Skovbiomassens klimapåvirkning er fortsat et udviklingspunkt
• Et forbedret datagrundlag for biomasse bør inddrages i de kommende år

Danmarks forbrug af biobrændstoffer:

• Biobrændstoffer er stadig langt fra at være CO2e-neutrale
• Indirekte udledninger fra affaldsprodukter bør også belyses

Danmarks import og eksport af grøn energi:

• Der er behov for at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi
• Opmærksomhed omkring både sort og grøn energi er vigtig

Den private sektors klimaaftryk og køb af klimakreditter:

• Private finansieringsstrømme kan med fordel monitoreres
• Der er behov for indikatorer for klimaaftrykket fra virksomhedernes værdikæder
• Brugen af klimakreditter bør synliggøres

Hent Klimarådets Kommentering af Global Afrapportering 2022 fra 15. juni 2022 her 

Find Regeringens Global Afrapportering 2022 (offentliggøres af Energistyrelsen) gennem link i DAKOFAs nyhed "Høring: Klimastatus og –fremskrivning 2022 og Global Afrapportering 2022" fra 6. maj 2022 her