Nyhed: Hvordan ser det nuværende system for de danske emballager ud?

Ifølge EU’s reviderede affalds- og emballagedirektiv skal alle medlemslande have indført udvidet producentansvar på emballage senest ved udgangen af 2024. Miljøstyrelsen har derfor ønsket et overblik over aktører på emballageområdet samt en kortlægning af emballagetyper og -mængder og tilhørende økonomi.

Rapporten er delt i fire delanalyser

Delanalyse 1: Kortlægning af virksomheder, der markedsfører emballager
Analysen kortlægger aktørerne i den danske værdikæde for emballager og emballageaffald. Samtidig beskriver analysen ni forskellige scenarier for hvor mange og hvilke typer af virksomheder, som kan forventes at skulle betale for markedsføring af emballage under det fremtidige producentansvar. Scenarierne varierer, da de er afhængige af den præcise definition af producentansvarsbegrebet. Derudover er scenarierne konstrueret ud fra forskellige parametre, der har indvirkning på antallet af berørte aktører:

• Placering af ansvar for betaling i værdikæden, som kan indbefatte forskellige variationer af aktører såsom emballageproducenter, påfyldere og distributører
• Minimumsgrænse for undtagelse fra det udvidede producentansvar, som skal gælde for aktører, som tilfører en mindre mængde af emballage til den danske emballageforsyning. Her fokuseres på høj (10.000 kg. emballage per år), lav (1000 kg. emballage per år) eller ingen minimumsgrænse. Minimumsgrænsen vil også have indflydelse på hvor omfattende tilsyns- og administrationsbyrden vil være fremadrettet.

Delanalyse 2: Kortlægning af markedsført emballage og emballageaffaldsstrømme
Denne analyse ser nærmere på emballage og emballageaffaldsstrømme fra de otte berørte emballagefraktioner plast, glas, træ, jernholdige metaller, aluminium, papir og pap, komposit samt tekstil.

Analysen er lavet på baggrund af emballagestatistikken for 2016, og overordnet set står fraktionerne plast, papir og pap, glas, metal og træ for ca. 99 % af den samlede forsyning. Analysen indeholder også en gennemgang af værdikæder, mængder og aktører for hver fraktion.

Se også DAKOFAs nyhed om emballagestatistikken 2017 her

Delanalyse 3: Analyse af økonomien i emballageaffaldssystemet
Delanalysen har kortlagt omkostninger og indtægter per håndteret ton emballageaffald for hvert led i værdikæden forbundet med indsamling, sortering, genanvendelse og forbrænding af de otte affaldsfraktioner og bygger på data fra delanalyse 2.

De samlede nettohåndteringsomkostninger anslås at være ca. 1,5 mia. kr. årligt, når indsamling, sortering, genanvendelse og forbrænding regnes sammen, og den største omkostninger findes umiddelbart i sorteringsledet. Glas, plast samt papir og pap står for de største nettohåndteringsomkostninger af materialetyperne.

I delanalyse 3 findes også en optælling af eksisterende danske anlæg.

Delanalyse 4: Fremskrivning af emballage og emballageaffald
Denne analyse er en fremskrivning af, hvordan mængden, fraktionerne og værdien af emballage og emballageaffald forventes at udvikle sig frem mod 2030. Fremskrivningen er udført på baggrund af FRIDA-modellen, og har taget højde for forskellige drivers, som i analysen antages at kunne have indflydelse på udviklingen af emballageforsyning og mængderne fremadrettet. Her nævnes bl.a. forbrugernes krav om mere bæredygtig emballage, øgede teknologiske muligheder samt øget politisk fokus på cirkulær økonomi. Der skal dog også tages højde for et stigende vareforbrug og øget distancesalg, som kræver større mængder emballage.

Læs hele rapporten her